Få opslag som dette inden alle andre

Generalistkonsulenter til Politik & Jura i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen

Odense Kommune



Drømmer du om en konsulentkarriere i det offentlige? Vil du være med til at få flere borgere i job og uddannelse? Har du interesse for beskæftigelses- og socialområdet? Det vigtigste for os er, at du er stærk i skriftlig og mundtlig formidling og har mod på at træde ind i konsulentrollen for at gøre en positiv forskel. Vi forventer at du har relevant videregående samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse.

Har du lyst til at understøtte implementering af ny lovgivning, udarbejde strategier og være med til at løse en lang række andre opgaver i tæt samarbejde med dygtige kolleger i en velfungerende stab? Så er du måske en ud af vores to nye kollegaer i Politik & Jura, hvor vi netop nu søger et par energiske konsulenter til beskæftigelses- og socialområdet. Har du allerede erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation er det et plus, men ikke et krav.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen arbejder hver dag på at få flere odenseanere i job og uddannelse. Det er kerneopgaven, og den løser vi med et fast fokus på effekten – vi gør det, der virker. Forvaltningens opgaver spænder bredt, og de cirka 1400 ansatte arbejder med bl.a. jobformidling, udbetaling af ydelser, stofbehandling og tilbud til socialt udsatte. Opgaverne er vidt forskellige, men alle medarbejdere er med til at gøre en forskel, både for den enkelte borger og for hele Odense, ved at sikre, at flere kommer i uddannelse og job, og at flere odenseanere er sunde og trives.

Om jobbet
Vi søger to konsulenter, der har evne til og mod på at løse opgaver på både beskæftigelses- og socialområdet.

I Politik & Jura er der højt tempo i opgaveløsningen, ligesom der ofte vil være mange større opgaver i gang på samme tid. Derfor er det vigtigt, at du som konsulent kan agere, prioritere og trives i det miljø og samtidig sikre fremdrift og høj kvalitet i din opgaveløsning.

Om os
I Politik & Jura er vi 12 konsulenter, 8 jurister og 3 studentermedhjælpere, der bidrager med konsulentunderstøttelse og juridisk sparring til Beskæftigelses- og Socialforvaltningens drift og ledelse.

I konsulentgruppen udarbejder vi politiske sager og oplæg til Beskæftigelses- og Socialudvalget. Derudover arbejder vi med øvrig betjening af udvalget, udarbejdelse af strategier og notater, facilitering af workshops, deltagelse i udviklingsprocesser, ligesom vi løbende understøtter en række større strategiske projekter, f.eks. Barnets lov, hjemløshedsaftalen og etablering af Job- og Integrationshuset.

I juragruppen yder vi juridisk rådgivning til medarbejdere, ledere og chefer. Derudover udarbejder vi kontrakter, implementerer ny lovgivning og understøtter forvaltningen i at arbejde sikkert med persondata, ligesom vi samarbejder med forvaltningens drift om at håndtere henvendelser fra borgere, interessenter, politikere m.v.

I afdelingen tror vi på, at vi udfører vores arbejde bedst muligt, når vi samarbejder på tværs af jura- og konsulentgruppen og proaktivt bidrager med vores bud på en optimal løsning.

Om dig
Du er nyuddannet eller har måske et par års erfaring og brænder for at arbejde i et miljø med høj faglighed og stor variation i typerne af opgaver. Du har lyst til at dygtiggøre dig og kan omgås andre på en behagelig og professionel måde - i en stor del af din arbejdstid, vil du nemlig samarbejde med andre.

Vi forventer, at du

  • er systematisk og evner at nedbryde komplekse processer, så der både er styr på detaljen og på det brede perspektiv
  • evner at tilpasse dig nye projekter og kolleger og indgå i samarbejder på tværs af kommunens forvaltninger eller på tværs af kommuner og styrelser
  • kan holde overblikket, når der er mange opgaver i gang
  • kan sikre grundig opfølgning
  • har gode formidlingskompetencer og sætter kvalitetsmæssige høje krav til dig selv og dine resultater
  • er nysgerrig, initiativrig og besidder selvindsigt
  • nyder at samarbejde med andre mennesker og være en del af sociale sammenhænge

Vi tilbyder
Vi tilbyder en stilling i en veldrevet og velfungerende afdeling, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger, ledere og chefer både i forvaltningen og i resten af kommunen.

Vi tilbyder en stilling med en varieret hverdag, hvor du har mulighed for at få indblik i Odense Kommunes forvaltning og organisation, ligesom du har mulighed for personlig udvikling i et spændende job – på Fyns største arbejdsplads.

Vi tilbyder en høj grad af fleksibilitet, et godt arbejdsmiljø og et buddy-system, hvor du i starten af din ansættelse vil modtage sparring og feedback på dit arbejde fra en erfaren konsulent i afdelingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Der er tale om to faste stillinger på 37 timer om ugen. Tiltrædelse pr. 1. december 2024 eller tidligere.

Vil du vide mere?
For yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Birkelund på 23 23 38 77 eller konsulent Maria Fester Petersen på 21 65 90 32. Du kan læse mere om Odense Kommune på Odense Kommunes hjemmeside.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er søndag den 20. oktober 2024. Samtaler afholdes torsdag den 24. oktober 2024. Eventuel 2. samtale afholdes den 29. oktober 2024, hvor løsning af en case vil indgå i jobsamtalen.

SØG STILLING

Jobområde:
Administration, HR, Økonomi og Jura

Ansøgningsfrist:
20. oktober 2024

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. december 2024 eller før

Kontaktperson:
Anders Birkelund

Tlf. nr.:
23 23 38 77

Kontaktperson:
Maria Fester Petersersen

Tlf. nr.:
21 65 90 32

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2657423//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.