Få opslag som dette inden alle andre

Document Controller til DSB's store investeringer i en grønnere fremtid

DSB



Forestil dig, at du sikrer, at dokumentationen i vores store, bæredygtige projekter håndteres korrekt. Og hvordan du udvikler gode processer for dokumentation i samspil med andre engagerede Document Controllere.

Om projektet Nye Tog
Vi investerer i øjeblikket massivt i fremtidens jernbane, og vi er allerede langt i forhold til at anskaffe nye miljøvenlige el-togsæt og effektive ellokomotiver samt bygge store moderne vedligeholdsanlæg.

I 2021 skrev vi kontrakt med Alstom som leverandør af de nye IC5-togsæt, og vi er nu i produktionsfasen, hvor de første togsæt skal testes og godkendes.

Velkommen i dit kommende team
Du ansættes i teamet Information, Documentation & Quality Management, hvor du får 13 engagerede kollegaer.

Teamet er en del af det tværgående PMO (Project Management Office), som yder støtte på tværs af programmer og projekter i ”Fremtidens Materielanskaffelser”, der dækker over den samlede portefølje af indkøbsprojekter.

I dagligdagen arbejder du primært i projektet ”Nye Tog”, hvor du indgår i projektets PMO. Du får fællesskab med kollegaer, der arbejder med dokumentkontrol og andre opgaver i projekterne.

Vi får en varieret hverdag med stor berøringsflade på tværs af projekter.
Vi får løbende nye opgaver, og vores leder bakker op om, at vi kan fordybe og forbedre os inden for de områder, som vi foretrækker
,” fortæller Lena, Document Controller i Nye Tog

Dine opgaver
I projektet bidrager du til den daglige styring af projektets og projektdeltagernes arbejde med dokumentation, og du får ansvar for, at systemer, processer og retningslinjer er opdaterede og meningsfulde.

Dine vigtigste opgaver bliver at

  • Håndtere dokumentation i projekterne (modtage, registrere og kontrollere dokumentation fra leverandøren)
  • Udforme og implementere processer og retningslinjer for dokumenthåndtering (Minutes-of-Meeting-processen og projektets Information Management-strategi)
  • Sikre korrekt opsætning af projekternes systemer, der understøtter både brugernes behov og centrale og projektrelaterede retningslinjer
  • Være superbruger på projektets dokumenthåndteringssystemer (SharePoint-baseret).

En typisk arbejdsdag
På en typisk dag sikrer du, at den dokumentation vi har modtaget fra leverandøren, er korrekt registreret.

Derefter sender du dokumentationen til review hos dine kollegaer. Du deltager i et møde med de øvrige to Document Controllere på projektet, hvor I koordinerer ugens opgaver omkring både intern og ekstern dokumentation.

Efter frokost fordyber du dig i arbejdet med at automatisere en proces til gavn for hele projektet. Derudover bruger du tid på at hjælpe en kollega med at registrere dokumentation i SharePoint.

Hvem er du?
Du er struktureret, grundig og har styr på detaljerne uden at miste det store overblik.

Du trives i et dynamisk miljø og arbejder godt med faste deadlines.

Du evner at samarbejde på tværs og kan sætte dig ind i andres behov og fagligheder.

Vi leder efter dig, som har

  • Solid erfaring med dokumenthåndtering og -kontrol, herunder review-processer.
  • Erfaring med at arbejde i store projekter og programmer fx indenfor større, tekniske anskaffelser eller bygge-/anlægsprojekter.
  • Erfaring med brugen af SharePoint og evt. også PowerAutomate.
  • Behersker engelsk i skrift og tale, da dette er vores arbejdssprog.

Hvad kan DSB tilbyde dig
Nogle af vores personalegoder er

  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde tirsdag og fredag
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Læs mere her om personalegoder og om DSB som arbejdsplads.

Søg nu
Ansøgningsfristen er d. 20. oktober 2024.

Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge.

Upload cv og eksamenspapirer og udfyld spørgeskemaet.

Har du spørgsmål, så ringer du bare til Afdelingsleder Gunvor Winther Hvidtfeldt på tlf. 24 68 34 70.

#LI-Hybrid
#LI-NF1

Afdeling: Telegade 2, Taastrup

Lokation: Telegade 2, 2630 Taastrup

Ansøgningsfrist: 20 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DSB



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DSB

Telegade 2, 2630 Tåstrup

DSB løfter en vital samfundsmæssig opgave sammen med mere end 500.000 daglige kunder. Som Danmarks største udbyder af offentlig transport spiller vi en vigtig rolle i at gøre Danmark til et bæredygtigt samfund. Det er DSB’s ambition, at bæredygtige, kollektive rejseformer skal være danskernes naturlige valg til fordel for både miljø og trafikal trængsel.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2657493//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.