Få opslag som dette inden alle andre

Udbudskonsulent til enheden Køretøjer og Materiel i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Udbudskonsulent til enheden Køretøjer og Materiel i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune
I Teknik- og Miljøforvaltningen søger vi en erfaren udbudskonsulent med interesse for udbud og for den grønne omstilling af kommunens køretøjer og materiel, nye miljørigtige teknologier og innovative løsninger.
Enheden Køretøjer og Materiel udbyder og indkøber køretøjer og materiel for hele Københavns Kommune. Kommunen har et ambitiøst mål om at blive CO2-neutral i 2025. Enheden består af 17 medarbejdere, tonen er uformel, og der lægges vægt på god trivsel og en sund balance mellem arbejde og privatliv.

Om jobbet
Som udbudskonsulent skal du i samarbejde med kollegaer og brugere vurdere udbudsform og gennemføre udbud og kontraktstyring.

Du vil skulle gennemføre EU-udbud, miniudbud og tilbudsindhentninger indenfor en bred vifte af køretøjer og materiel og aftaler på varer og tjenesteydelser indenfor området. Opgaverne løses i tæt samarbejde med enhedens to andre udbudskonsulenter og med enhedens øvrige medarbejdere. Enhedens kompetencer spænder bredt og inkluderer blandt andet faglig viden om materiel, kravspecifikationer, økonomistyring og projektledelse. Du vil med andre ord have faglige ressourcer tilgængelig i dine nærmeste kollegaer.

Udover at indkøbe efter udbudslovgivningen har vi også fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed, sundhed og økonomisk effektiv opgaveløsning.

Om dig
Vi søger en kollega, der både kan samarbejde og arbejde selvstændigt. Du skal indgå i en konstruktiv dialog med kollegaer, brugere og leverandører.
Vi forventer derudover, at du

  • har en relevant uddannelse og dokumenteret erfaring med udbud og aftaler, gerne fra en politisk styret organisation
  • trives med at drøfte tekniske emner med både kollegaer, brugere og leverandører
  • kan indgå i et tillidsfuldt og professionelt samarbejde med dine kollegaer i en kompliceret indkøbs- og udbudsproces
  • tør sige din mening, give vigtig feedback og gøre dit budskab forståeligt
  • sætter dig hurtigt ind i tingene, har overblik og er detaljeorienteret
  • er ikke bange for at vise dine begrænsninger og stille spørgsmål
  • er i stand til at bevare din gode humor, også når der er travlt

Vi tilbyder

  • arbejde i en politisk organisation, hvor din faglighed vil blive både inspireret og udfordret
  • en bred vifte af specifikke opgaver som bidrager til udvikle din faglighed og kompetencer
  • stor frihed til at balancere privat- og arbejdsliv, bl.a. med mulighed for delvist at arbejde hjemmefra og en fleksibel arbejdstid med gennemsnitlig 37 timer pr. uge
  • en mangfoldig gruppe af kollegaer som udviser respekt og nysgerrighed over for dig
  • giver plads til tværfagligt samarbejde via erfagrupper, projektgrupper, konferencer mv., som kan udvikle dine faglige eller sociale kompetencer

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, hvortil kommer tillæg efter forhandling. Stillingen er med start hurtigst muligt. Der vil i forbindelse med ansættelse blive indhentet referencer. Arbejdsstedet er Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Køretøjer og Materiel, Njalsgade 17, 2300 København S.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Peter Gundelach på 20 42 38 51.

Søg via linket senest søndag den 27. oktober 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 45.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Søg jobbet
Område: Politik og administration

Økonomi

Andre arbejdsområder

Ansøgningsfrist: 27.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.10.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2657566//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.