Få opslag som dette inden alle andre

Psykologer til Børnehus Hovedstaden – afdeling København | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Psykologer til Børnehus Hovedstaden – afdeling København
Vær med til at udrede og behandle børn og unge i Region Hovedstaden ved mistanke om vold og overgreb og at samarbejde med politi, sygehuse og kommuner om at sikre dem den bedste hjælp.
Børnehuset Hovedstaden udvider igen og søger psykologer både til et barselsvikariat og til faste stillinger 37 timer om ugen fra den 1. december 2024.

Børnehuset traumeudreder børn ved mistanke om vold eller seksuelle overgreb og sikrer koordineret og skånsom tværfaglig indsats samt tilbyder traumefokuseret behandling af målgruppen. Læs mere om Børnehuset på vores hjemmeside.

Vi arbejder i makkerpar bestående af en socialrådgiver og en psykolog.

Arbejdet i enheden

  • Udredning af barnets traumer og belastningsgrad og udfærdige rapporter til kommunernes myndighedsrådgivere.
  • Kriseinterventionsforløb med børn og forældre og samtaleforløb mhp. stabilisering.
  • Traumefokuseret behandling som tilkøbsydelse.
  • Sektorsamarbejde – rådgivning, foredrag, overvære videoafhøringer.
  • Tæt tværfagligt samarbejde, faglig fordybelse, løbende opkvalificering, supervision, styring af egen kalender, mulighed for hjemmearbejdsdage.

Vores ønsker til vores nye kolleger

  • Du er psykolog, helst autoriseret og med relevant efteruddannelse.
  • Du har mod på at arbejde med krisehåndtering og rådgivning.
  • Du kan rumme børn og familier, som har det meget svært, og du kan kommunikere med mange slags mennesker.
  • Du har erfaring med og interesse for at arbejde med undersøgelse og behandling af børn.
  • Du kan lide at være del af et tæt samarbejdende makkerpar.
  • Du er glad for opsøgende og informerende arbejde ift. at sikre, at børn ses hos os, når de har brug for det.
  • Du kan arbejde selvstændigt og har et godt overblik i en afvekslende hverdag.
  • Du trives med at udarbejde skriftlige vurderinger og har gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt.
  • Du trives i et arbejdsliv, hvor der i perioder er travlt.

Vi får dagligt besøg af børn i svære livsomstændigheder, og vi lægger værdi i at møde både børn og voksne med smil, omsorg og skånsomhed. Vi har en uformel omgangstone og høj grad af kollegial omsorg, da vi ved, at det er vigtigt at kunne passe på os selv og hinanden, og vi værner om at kunne grine og have det godt sammen.

Børnehus Hovedstaden består pt. af huse på tre matrikler på Nørrebro, Østerbro og i Hillerød, og vi er aktuelt 50 ansatte i alt (psykologer, socialrådgivere, ledelse og administrativt personale). Den fysiske arbejdsplads for stillingerne er i vores hus i København. Børnehuset er organisatorisk forankret i Center for Tidlige Indsatser Døgn- og Familieplejetilbud under Borgercenter Børn og Unge i Københavns Kommune.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og Dansk Psykolog Forening.

Mere information
Yderligere information får du hos afdelingsleder Mette Dunker på 20 18 15 19.

Søg via linket senest onsdag den 16. oktober 2024
Vi holder ansættelsessamtaler i børnehuset den 22. oktober hele dagen og evt. den 23. oktober om eftermiddagen.

Om Borgercenter Børn og Unge
Borgercenter Børn og Unge understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier med behov for støtte selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde. Vi samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet. Læs mere om Socialjob her.

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Sagsbehandling

Andre arbejdsområder

Ansøgningsfrist: 16.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2657570//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.