Få opslag som dette inden alle andre

Teknikere til vedligehold, ejendomsdrift og kundehåndtering i Københavns Ejendomme | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Teknikere til vedligehold, ejendomsdrift og kundehåndtering i Københavns Ejendomme
Har du byggetekniske evner og kan løse opgaver indenfor drift og vedligehold af bygninger?
Så er du måske en af vores nye teknikere.

Som vores nye kollega bliver du en del af Center for Vedligehold, Energi og Teknik. Her tager vi imod henvendelser om skader og driftsforstyrrelser i kommunens bygningsmasse. Samlet set drejer det sig om ca. 2,6 mio. m², hvoraf langt det meste ligger i København. Du skal med andre ord drifte og vedligeholde en af Danmarks største ejendomsporteføljer.

Din primære opgave bliver at udøve god kundeservice over for vores brugere såvel offentlige som private lejere, herunder at bestille eksterne håndværkere eller serviceteknikere via kommunens rammeaftaler og koordinere hele sagsforløbet med kunden. Dit mål er at give kunden en god serviceoplevelse og sørge for, at håndværkerne udfører et ordentligt stykke arbejde til den aftalte tid, kvalitet og pris. Derudover kan du indgå i en byggeri til drift-proces, hvor vi via projektmateriale får indsigt og mulighed for at kommenterer på rådgivermateriale på nybyg, ombyg eller renoveringer udført i regi af Byggeri København. Dine arbejdsopgaver kan derudover omfatte

  • håndtering af akutte sager, der meldes ind i kommunens sagssystem (helpdesk)
  • projektledelse på dine sager og deltagelse i tværgående projekter
  • besigtigelse af skader og vurderingen af opgavernes omfang og kompleksitet
  • leverandørstyring af eksterne leverandører
  • kvalitetssikring af de udførte opgaver
  • lovliggørelse af lejemål
  • økonomistyring af sagerne
  • ind- og fraflytningssyn på vores lejemål
  • ad hoc-opgaver fra enheder i Københavns Ejendomme eller tværgående administrative arbejdsgrupper
  • udføre bygningssyn og sikre data til den planlagte vedligeholdelse
  • indgå i byggeri til drift

Vi forventer, at du

  • besidder den rette byggetekniske og driftstekniske viden og har relevant erfaring fra byggebranchen
  • er god til at kommunikere og koordinere med kunderne, så de er fuldt informeret om, hvad vi laver på deres ejendom – og hvornår
  • er god til at forventningsafstemme med kunder og leverandører, så vi undgår misforståelser og ubehagelige overraskelser
  • kan formulere dig klart og forståeligt både i skrift og i tale
  • ikke er it-forskrækket og formår at sætte dig ind i kommunens it-systemer

Vi forestiller os, at du

  • kan bevare overblikket og holde fokus på kunderne, selvom du har mange sager
  • trives med en travl hverdag i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor hver dag er forskellig fra den forrige
  • har en uddannelsesmæssig baggrund som fx bygningskonstruktør, ingeniør, maskinmester eller håndværker – viden indenfor bygningsvedligeholdelse, tekniske installationer som el eller ventilation er en fordel
  • har kørekort til personbil

Vi tilbyder

  • fastansættelse, tidssvarende løn og god pension
  • spændende og udfordrende opgaver med stor kontaktflade og variation
  • stort ansvar og mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan du løser dine opgaver
  • gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • gode kollegaer og socialt sammenhold
  • spændende og lærende tværfagligt miljø med fællesskaber med fx økonomi, ejendomsadministration og jurister
  • at vi arbejder i storrumskontor, hvilket skaber et energisk arbejdsmiljø og bidrager til vidensdelingen

Center for Vedligehold varetager en bred vifte af ejendomsrelaterede opgaver med særligt fokus på afhjælpende og planlagt vedligehold og samtidig sikre den gode kundeoplevelse for alle de kunder, der er i kontakt med Københavns Ejendomme.

Københavns Kommunes ejendomsportefølje er blandt de største i Danmark. Det stiller høje krav til vores samarbejdsevner, når vi dagligt skal levere helhedsorienterede og værdiskabende løsninger indenfor ejendomsdrift og administration til alle vores kunder. Derfor er kundeservice, samarbejde og effektiv ejendomsdrift nøgleordene i alt, hvad vi foretager os. Det er sådan, vi kan opnå de mest optimale resultater til gavn for vores kunder.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstidsordning. Du ansættes i Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme, Center for Vedligehold, Energi og Teknik og vil referere til kontorchefen. Københavns Ejendomme har til huse på Borups Allé 177, 2400 København NV – tæt på offentlig transport. Forventet tiltrædelsesdato er den 1. december 2024 eller hurtigst muligt.

Vil du vide mere?
Du kan indhente yderligere oplysninger hos kundechef Jens Svane på 27 11 58 27.

Sammen med din ansøging beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest fredag den 18. oktober 2024
Vi forventer at holde samtaler mellem den 24.-28. oktober.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m². Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.

Søg jobbet
Område: Drift og service

Sagsbehandling

Ansøgningsfrist: 18.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2657577//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.