Få opslag som dette inden alle andre

Engageret områdeleder til DR Content Operations og DR Programmodtagelse

DR - Danmarks Radio



DR Content Operations og DR Programmodtagelse søger driftstærk, nysgerrig og udviklingsorienteret områdeleder med fokus på digitalisering, forandringsledelse og psykologisk tryghed

DR Content Operations og DR Programmodtagelse består tilsammen af fire koordinatorer og seks redigeringsteknikere, der sørger for at bestille, modtage, teknisk kvalitetssikre og bearbejde de tv-programmer, der produceres til DR i Danmark og i udlandet. Derudover har områderne en række tekniske og indholdsmæssige specialistopgaver; fra danske indtalinger af udenlandske programmer til filmdigitalisering.

Dit vigtigste fokus er dels at sikre dine medarbejderes trivsel og motivation, dels at understøtte afdelingernes drift og udvikling med fokus på digital transformation af processer og arbejdsgange indenfor både det administrative og det tekniske. Derfor er det vigtigt, at du er god til at kommunikere, give feedback og er tydelig omkring dine forventninger til både medarbejdere og samarbejdspartnere.

Du bliver ansat i en tid, hvor den digitale udvikling indenfor broadcast medfører store forandringer i arbejdsopgaver og processer i områderne. Derfor vil det også være en fordel, hvis du har erfaring med og interesserer dig for digitale løsninger og automatiserede arbejdsgange.

Du bliver en del af et tæt samarbejde i en ledelsesgruppe med i alt fire områdeledere, der driver de øvrige afdelinger i DR’s Content Service Center. Vi vægter ærlig sparring, tryghed og videndeling højt, og vi bygger videre på hinandens erfaringer med ledelse, udvikling og forandringer i områderne.

Arbejdsopgaver

  • Indsigtsfuld understøttelse og udviklende personaleledelse af medarbejderne i områderne.
  • Sikre de bedste rammer for gode tværgående processer og produktionsprocesser, der skaber effektivitet og god trivsel.
  • Kvalificere den faglige standard med et digitalt udsyn og skabe de bedste rammer for områdets kompetencemæssige udvikling.
  • Opbygning og understøttelse af en god administrativ struktur i afdelingerne, herunder daglig drift, projekter, gruppemøder, ferieplanlægning, kontrakter.
  • Projektledelse af konkrete udviklingsprojekter i afdelingen.

Din profil
Vi søger en stabil og udviklingsorienteret personaleleder med gode menneskelige kompetencer, der sætter pris på en sjov hverdag og et godt arbejdsmiljø. Du er nærværende og nysgerrig og kan både lede og holde styr på processer, daglig drift samt udvikle arbejdsgange.

  • Du har erfaring med personaleledelse og formår at veksle mellem at lytte, sparre og overtage opgaveløsning.
  • Du er passioneret omkring dit arbejde, og du smitter med dit gode humør og overskud.
  • Du vægter psykologisk tryghed, gensidig tillid og medarbejder- og teamudvikling højt i din ledelse, og du motiveres af at spille medarbejderne endnu bedre.
  • Du er nysgerrig på og har erfaring med udvikling af digitale værktøjer relateret til videoredigering, procesunderstøttelse og digital transformation.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring indenfor broadcast.
  • Du er en udadvendt og rummelig samarbejdspartner og kommunikatør og har erfaring med at navigere i en kompleks organisation med mange forskellige fagligheder.

Kontakt og praktisk info
Stillingen er en fastansættelse på fuldtid, og du kommer til at arbejde i DR Byen på Emil Holms Kanal 20 i København.

DR ønsker at afspejle det danske samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Sidsel Katrine Schmidt på [email protected].

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV. Du søger ved at klikke ”Søg stillingen” i højre side.

Afdeling: Emils Holms Kanal 20, København C

Lokation: DR Byen

Ansøgningsfrist: 20 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DR - Danmarks Radio



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DR - Danmarks Radio

DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2657605//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.