Få opslag som dette inden alle andre

Blovstrød Skole søger en lærer, der kan undervise i dansk i 3. klasse

Allerød Kommune



Stillinger er med tiltrædelse 1. december 2024 eller snarest muligt. Stillingen er på 37 timer.

Om stillingen:
Vi søger en dygtig og engageret lærer, der kan undervise i dansk i indskoling/mellemtrin. Da du træder ind i et allerede fastlagt skema vil der også ligge idrætstimer i indskolingen i dette skoleår. Her er du sammen med tre andre voksne på årgangen, der har erfaring med faget. Hvis du også kan løse læsevejlederopgaver vil du blive en del af vores vejlederteam. Du vil blive en del af et erfarent årgangsteam, der prioriterer at arbejde tæt sammen om stort og småt.

Om os
Blovstrød er en by i vækst. Den store boligudbygning i Blovstrød betyder, at skolen og SFO vokser nedefra og vi er i fuld gang med at blive 3 sporet nedefra. Skolen er 2-3 sporet med ca. 460 dejlige børn og unge, hvoraf de 240 går i SFO, en forældregruppe, der bakker op om skolen og et lokalsamfund, der ser skolen som et meget vigtigt aktiv for byen.

Vi har gennem de sidste år arbejdet på en samlet plan for både de fysiske rammer og det pædagogiske indhold for børn og unge i Blovstrød – ”Blovstrød børne- og læringsby”. Vi står foran en udbygning af skolen, hvor vi skal udvide med en ny stor bygning – hvor vi skaber læringsmiljøer i helt nye rammer. Et vigtigt omdrejningspunkt for både dagtilbud, klub og skole er at bruge vores udeområder aktivt i en aktiv og varieret hverdag. Det betyder, at vi bl.a. arbejder med ”udeskole” som en fast del af skolens hverdag. Skolen er velfungerende og har et godt kollegialt fællesskab med muligheder for faglig sparring og udvikling. Vi har et godt og positivt arbejdsmiljø med fagligt dygtige og meget engagerede medarbejdere. Vi arbejder med Makerspace på skolen – både som arbejdsmetode, fysisk læringsrum og ved at uddanne Makerpiloter, der i samarbejde med deres team, planlægger og gennemfører undersøgende, eksperimenterende og innovativ undervisning.

I Allerød Kommune arbejder alle med udgangspunkt i en fælles Børne- og Ungepolitik og et fælles børne- og læringssyn som er baseret på, at børn og unge skal udvikle sig til hele mennesker, hvor faglige, personlige og sociale kompetencer er lige vigtige - vi tager udgangspunkt i børn og unges resurser.

Vi tror på, at alle tre kompetencer er afgørende for et velfungerende og berigende liv med trivsel og aktiv deltagelse i de fællesskaber, børn og unge indgår i. Du kan læse mere om Allerød Kommunes børne- og læringssyn her og børne- og ungepolitikken her

Om dig:
Vi forventer:

  • At du er uddannet lærer
  • At du har stærke relationsskabende kompetencer
  • At du kan samarbejde med kolleger om at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever både fagligt og socialt
  • At du vil indgå i et forpligtende teamsamarbejde, hvor du motiveres af at planlægge, gennemføre og efterbehandle undervisning i samarbejde med kolleger
  • At du vægter forældresamarbejdet højt
  • At du er didaktisk og pædagogisk nysgerrig og vil udforske og udfordre egen og kollegers praksis
  • At du har ambitioner på elevernes og lærerfagets vegne og ønsker at bidrage til elevernes og skolens udvikling
  • At du er ansvarsbevidst, fleksibel og stabil

Du har en anerkendende tilgang og tager udgangspunkt i børn og unges resurser – og arbejder ud fra, at et barns adfærd skal ses i og forstås ud fra den sociale sammenhæng, barnet indgår i.

Du arbejder tillidsbaseret og anerkendende sammen med ledelsesteamet, skolens medarbejdere, elever, forældre og skolebestyrelse.

Er du interesseret?
Du kan kontakte skoleleder Anna Recinella på tlf. 21 17 05 78 eller afdelingsleder Janni Moth på tlf. 20 45 09 36 for at høre mere om stillingen. Du søger stillingen digitalt via linket i annoncen senest den 20. oktober 2024. Ansættelsessamtalerne ligger onsdag d. 23-10-24 fra kl. 15.00. Uddannelsesbevis og andre relevante bilag uploader du separat med din ansøgning. Vi indhenter referencer og straffeoplysninge inden tilbud om ansættelse.
Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder. Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Afdeling: Blovstrød Skole

Ansøgningsfrist: 20 October 2024

Placering: Kærvej 10, 3450, Allerød

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Allerød Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Allerød Kommune

Bjarkesvej 2, 3450 Allerød

Allerød Kommune ligger midt i det grønne Nordsjælland, med gode trafikforbindelser til det øvrige hovedstadsområde og overalt naturskønne områder, skove og åbent landskab. I Allerød er vi tæt på hinanden. Vi er en kommune med mange stærke fællesskaber og muligheder for alle aldre og interesser.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2657622//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.