Få opslag som dette inden alle andre

Jurist til spændende opgaver i velfærdsstatens maskinrum

Skattestyrelsen



Vil du være en del af statens maskinrum, hvor vi sikrer finansieringen af velfærdssamfundet? Trives du i en juridisk rådgivende rolle med en stor kontaktflade, hvor du hjælper dine kollegaer, når det brænder på? Så er du måske vores nye kollega.

Ansvar og selvstændige opgaver i et dynamisk team
Vi søger en cand.jur., eller en med tilsvarende juridiske kompetencer, til opgaver på opkrævningsområdet i Skattestyrelsen. Her får du mulighed for at prøve kræfter med at afklare juridiske problemstillinger af forskellig karakter, som spænder fra hurtige afklaringer fra dag til dag til at indgå i større projekter med en række andre dygtige medarbejdere og ledere på tværs af Skatteforvaltningen. Du vil få en bred kontaktflade og samarbejde med mange interessenter med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, hvor løsninger og det at gøre en forskel for virksomheder og borgere er afgørende.

Du bliver en del af et kontor på 20 mennesker med fokus på samarbejde og fælles løsninger. I det daglige vil du indgå i et team med i alt syv medarbejdere, der er med til at sikre tværgående samarbejde om koordinerings- og analyseopgaver samt agere som juridisk ressource på opkrævningsområdet.

Du kan forvente en hverdag med mange spændende udfordringer, hvor du også bidrager til at sætte retning for, hvordan vi løser vores opgaver. Din rolle er primært som juridisk rådgiver og ressourceperson for afklaring af juridiske problemstillinger i f.eks. udviklingsprojekter, opkrævning af og kommunikation med virksomheder og borgere samt sikring af juridisk overensstemmelse mellem systemer og arbejdsgange. Det er både komplekst og spændende.

Selvom vi har travlt, så hjælper vi hinanden og løfter i flok. Vi har en uformel omgangstone og gør en dyd ud af, at det er rart at gå på arbejde. Du får sociale kollegaer, som vil høre, hvad du har lavet i weekenden, og du bliver inviteret til både fredagsbarer, klatreklub og fodboldaftener.

Du kan forvente, at dine kompetencer og ønsker til din faglige og personlige udvikling bliver taget alvorligt, og du vil få adgang til onboarding, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så du altid er rustet til dine faglige opgaver og udfordringer.

Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet cand.jur. eller har en tilsvarende juridisk faglighed.

Vi løser mange af vores opgaver i et projektorganiseret samarbejde, og derfor er det vigtigt, at du kan se fordelene i denne arbejdsform og kan lide at hjælpe dine kollegaer med at løse opgaverne. Du trives med at håndtere forskellige typer problemstillinger og arbejde med kollegaer fra forskellige baggrunde og fagområder.

Det er ikke en forudsætning, at du har kendskab til skatteområdet og opkrævningsprocesser, men du skal have mod på at bruge din faglige baggrund på konkrete skatteretlige sagsområder. Kendskab til forvaltningsret samt projektarbejde er en fordel.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er grundig i din juridiske metode
  • Har en høj grad af selvstændighed og ansvarsfølelse
  • Har en proaktiv, analytisk og løsningsorienteret tilgang til dine arbejdsopgaver
  • Kommunikerer positivt og konstruktivt.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning vedhæftet CV og eksamensbevis via linket søg stillingen senest den søndag den 20. oktober 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Anja Hard Ougaard på telefon 72 37 87 42 eller teamkoordinator Katrine Reventlov Husted Larsen telefon 72 37 10 23.

Samtaler afholdes løbende. Der vil i forbindelse med rekrutteringsprocessen være en mindre skriftlig opgave.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Tiltrædelse 1. januar eller tidligere, hvis det er muligt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC).

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Lokation: Hannemanns Allé 25, 2300 København S

Ansøgningsfrist: 20 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skattestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skattestyrelsen

Hannemanns Allé 25, 2300 København Ø

Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2657624//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.