Få opslag som dette inden alle andre

Medarbejder til Borgerservice Vejle

Vejle Kommune



Vi søger en ny kollega, som har erfaring med offentlig administration, og som kan indgå i teamets opgaveløsning vedr. folkeregister, pas og kørekort. Det kan være en fordel, hvis du på forhånd har kendskab til nogle af opgaverne.
Hvis du både behersker den personlige borgerbetjening og samtidig kan indgå i løsningen af de administrative opgaver, så er du måske vores nye kollega i Borgerservice i Danmarks 5. største kommune.

OBS! Vi kører forsøg med anonym udvælgelse og beder derfor alle ansøgere om at udelade følgende oplysninger i ansøgning og CV: Navn, alder, køn, billede, etnicitet og personlige interesser. Læs afsnittet ”Vigtig information om ansøgningsprocessen”, inden du begynder at skrive din ansøgning og CV.

Om jobbet
Du bliver en del af et team i Borgerservice, som primært arbejder med folkeregister, pas, kørekort, sygesikring, SKAT, men det er vigtigt, at du ser dig selv som en del af hele Borgerservice.

Dine arbejdsopgaver vil blive fordelt mellem borgerbetjening og administrative opgaver. Du vil komme til at betjene borgere både personligt, digitalt, skriftligt, på telefonen, og når vi har betjening i kulturhusene. I de administrative opgaver kommer du til at skrive agterskrivelser og træffe afgørelser i henhold til CPR-loven, så det forventes, at du mestrer skriftlig kommunikation.

Vi ønsker os en ny kollega, der er uddannet inden for offentlig administration, og som gerne har erfaring med opgaverne i Borgerservice. Da du får direkte borgerkontakt, skal du kunne holde hovedet koldt, også når der er uro omkring dig. Du skal kunne kommunikere klart og tydeligt på en imødekommende måde - med smil og nogle gange også på engelsk.

Vi har ofte travlt i Borgerservice, og det stiller krav til dine samarbejdsevner. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men det skal også falde dig naturligt at bede om hjælp, når du har brug for det, og at kunne give en hjælpende hånd til en kollega. Vi forventer, at du kommer med en positiv indstilling og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.

Om os
I Borgerservice Vejle er vi 36 medarbejdere. Du kommer til at indgå i et team med 11 kolleger.

I Borgerservice løser vi mange forskellige opgaver. Det omfatter bl.a. vielser, pas, kørekort, folkeregister, sygesikring, vejledning om pension, boligstøtte, beboerindskud, SKAT, MitID, Digital Post og Digital Fuldmagt, kommunes centrale telefonomstilling og en kontrolgruppe.

Det er vigtigt for os, at Borgerservice er et rart sted at være, da vi tror på, at et godt arbejdsfællesskab har stor indflydelse på den service, vi giver til borgerne.

Vi tilbyder dig
Hvis du bliver vores nye kollega, får du en interessant og afvekslende arbejdsdag, hvor du kan sætte dine kompetencer i spil og virkelig gøre en forskel for borgerne. Du får fagligt kompetente kolleger og et godt arbejdsmiljø med en glad og humoristisk omgangstone.

Vi spiller hinanden gode for sammen at kunne give borgerne den bedste service. Og så lægger vi vægt på at fremme arbejdsglæde og faglig stolthed, da vi ved, at det højner kvaliteten af den service, vi yder.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentlig med tiltrædelse senest 1. december 2024. Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst. Lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation efter reglerne for lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist
18. oktober 2024. Vi holder ansættelsessamtaler mandag den 28. oktober 2024

Har du lyst til at vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Annette Johansen på e-mail [email protected], telefon 76810010, eller leder af Borgerservice Jan Gammelgaard Bjerg Mortensen på e-mail [email protected], telefon 29613870.

Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest.

Vigtig information om ansøgningsprocessen
I hele 2024 har vi et forsøg med anonym udvælgelse ved alle stillingsopslag i Kultur- og Sundhedsforvaltningen.

Vi vil derfor bede dig om at udelade billede, navn, alder, køn, etnicitet, og personlige interesser i både din ansøgning og CV.
Du kan kun uploade ansøgning og CV. Eksamensbevis og udtalelser vil vi rekvirere på et senere tidspunkt, hvis det bliver nødvendigt.

Du kan se et eksempel på en ansøgning her, hvor vi har udeladt navn, alder, køn, etnicitet, billede og personlige interesser:

Se eksempel

Hvis du bliver indkaldt til samtale, beder vi dig om at sende et fuldt CV og evt. eksamensbevis og udtalelser.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vejle Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vejle Kommune

Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2657630//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.