Få opslag som dette inden alle andre

Specialpsykolog til Ambulatoriet for Børn i Børne og Ungdomspsykiatrien - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Ambulatorium for Børn i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Klinik Psykiatri Syd søger pr. 1. december 2024 en specialpsykolog i Børne- og Ungdomspsykiatri til en fast stilling.

Er du specialpsykolog og har du lyst til at arbejde med verdens bedste patienter i et tværfagligt læringsmiljø?

Ambulatorium for Børn søger 1 specialpsykolog i B&U-psykiatri til fast stilling pr. 01.12.24 eller efter aftale. Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Såfremt de valgte ansøgere ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan det forhandles.

Børne- og Ungdomspsykiatrien i Aalborg fokuserer at hjælpe vores målgruppe ved hjælp af faglighed, det gode patientforløb, øget patientinddragelse og et tæt samarbejde med primærsektoren. Vores mål er at udvikle en Børne- og Ungdomspsykiatri, hvor medarbejderne trives, og hvor vi i fællesskab udvikler nye veje til at håndtere de udfordringer, vi står overfor.

Om jobbet

Du indgår i et tværfagligt team bestående af psykologer, sygeplejersker, læger, socialrådgiver og sekretærer. Vi udreder og behandler børn under 14 år henvist til undersøgelse eller behandling for udviklingsforstyrrelser, adfærdsforstyrrelse, affektive lidelser og anden psykopatologi. Mange af vores patienter har komplekse og sammensatte problemstillinger, som fordrer et højt fagligt niveau i både udredning og behandling, samt i samarbejdet med primærsektoren. Ambulatoriet er et uddannelsessted, hvor vi uddanner specialpsykologer og speciallæger i Børne- og Ungdomspsykiatri. Dertil har vi praktikanter og studerende fra forskellige faggrupper. I afdelingen er der ligeledes en forskningsenhed, og der er således mulighed for deltagelse i forskningsprojekter.

Din hverdag vil være knyttet til opgaver, der er i forbindelse med udredning, herunder psykopatologiske vurderinger, psykologisk testning og ledelse af konferencer. Ligeledes er der også mulighed for arbejde med behandling.
Hertil vil dit arbejde indebære udviklingsopgaver, sidemandsoplæring, visitation, supervision og vejledning.

Hvis du brænder for det Børne- og Ungdomspsykiatriske speciale, håber vi, du har lyst til at være med.

Om dig

  • Tænker udviklings- og læringsorienteret
  • Trives i tværfagligt miljø
  • Er en holdspiller der arbejder positivt og konstruktivt ind i ambulatoriet
  • Er selvstændig i tilrettelæggelsen af dine opgaver
  • Har erfaring, lyst og evne til at observere, beskrive og dokumentere både mundtligt og skriftligt
  • Er fagligt engageret og motiveret for at indgå i et refleksivt miljø
  • Du er uddannet specialpsykolog i B&U-psykiatri

Vi tilbyder

  • En udviklingsorienteret klinik, der giver dig mulighed for og støtte til faglig og personlig udvikling
  • Mulighed for videre uddannelse efter aftale
  • En klinik, der vægter kvalitet i såvel patientkontakten, som i samarbejdet internt og eksternt
  • Gode kolleger og et godt arbejdsklima
  • En række spændende udfordringer, og et inspirerende miljø at løse dem i
  • En mødestruktur, både i det enkelte ambulatorium og på tværs af ambulatorier, der bevidst understøtter både monofaglig og tværfaglig udvikling

Om os
Klinikken generelt Arbejdet i klinikken bygger på psykiatriens overordnede værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme (ITOP), og vi tilstræber hele tiden at styrke fagligheden og det tværfaglige samarbejde internt samt samarbejdet med primærsektoren eksternt.

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Ambulatorieleder og specialpsykolog Peter Mofjell [email protected].
Du kan læse mere om psykiatrien og Klinik Psykiatri Syd på hjemmesiden www.psykiatri.rn.dk. eller Sygeplejerskers uddannelse og karriere (rn.dk)

Det praktiske
Løn - og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Sundhedskartellet.

I henhold til Region Nordjyllands ansættelsesprocedure, indhentes straffe- og børneattest, hvor medarbejderen har kontakt med børn og unge under 15 år.

Der er røgfri arbejdstid i Psykiatrien i Region Nordjylland. Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden – hverken inde eller ude.

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”søg job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.

Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: d. 24. oktober 2024

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2657640//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.