Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske med funktion som souschef søges til intensivt psykiatrisk sengeafsnit med akut modtagerfunktion, N6 - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Vi søger en dedikeret sygeplejerske med souscheffunktion, der sideløbende med det kliniske arbejde har lyst til at prøve kræfter med ledelse. Du er god til at se potentiale for udvikling og ser nye muligheder. Det har vi brug for, så vi sammen kan skabe de bedste rammer for fremtidens psykiatri. Du bliver en del af et afsnit, hvor personlig og faglig udvikling går hånd i hånd, og hvor vi arbejder sammen på kryds og tværs – og har det godt, mens vi gør det.

Gør en forskel sammen med os
I akut modtagelse og intensivt sengeafsnit vil du møde ca. 70 kollegaer. Pr 1. januar 2024 blev daværende afsnit N5 og N6 slået sammen til et intensivt sengeafsnit, hvilket gør os til en større personalegruppe bestående af speciallæger, specialpsykolog, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, aktivitetsmedarbejdere, socialrådgivere og sekretærer. Afsnittet er opdelt i to bygninger, hvor der i den ene bygning er nyetableret personalefaciliteter, samt indgang til afsnittet for patienter og pårørende. Samlet har vi plads til 22 indlagte patienter i de to bygninger. Medarbejdergruppen er en samlet enhed, der på skift dækker begge afsnit, da vi er én enhed.

Vi arbejder altid i et kollegialt fællesskab, hvor vi løser opgaver med fokus på ressourcer og kompetencer der bedst understøtter patientens behov for pleje og behandling. Nærværet hos den enkelte patient har høj prioritet, man har ansvar for arbejdet med problemorienteret planer, observationer, medicin, deltagelse ved lægesamtaler, samarbejdsmøder, stuegang, inddragelse af pårørende mm. Hverdagen i vores afsnit bærer i høj grad præg af tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde. Vi sigter altid mod at inddrage alle faglige perspektiver til gavn for den enkelte patients behandlingsforløb.

Om dig
Vi ønsker os en kollega, der ligesom os brænder for menneskelig udvikling og psykiatri, og er nysgerrig efter at lære nyt – også på ledelsesfronten. Som souschef arbejder du på delegeret ansvar fra ledende oversygeplejerske. Du er åben og imødekommende i forhold til Region Nordjyllands ITOP-værdier, og du møder både patienter og kolleger med respekt og medmenneskelighed. Du er tålmodig, rummelig og anerkender de personlige ressourcer hos patienterne samtidig med, at du også er i stand til at arbejde målrettet med patientens motivation. Herudover ønsker vi os, at:

  • du har flere års erfaring som sygeplejerske med i rygsækken,
  • gerne specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske
  • du er nysgerrig på ledelse og kan spotte potentiale for udvikling.
  • du har personlig robusthed og overblik i akutte situationer.
  • du er aktivt medvirkende til at skabe et positivt og konstruktivt arbejdsmiljø.

Bliv dygtigere sammen med de bedste kolleger og en lyttende leder
Der vil være fokus på grundig oplæring og sparring i forhold til afsnittets målgruppe og arbejdsopgaver. Som nyansat vil du blive tilmeldt forskellige kurser og undervisningsforløb for nyansatte. Hos os står man aldrig alene med patienten, vi har en høj prioritering i forhold til kollegialt samarbejde. Vi har jævnligt sagssupervision, rettet imod specifikke patientforløb, hvilket er medvirkende til at kvalificerer sygeplejen til den enkelte patient.
Vi kan tilbyde

  • Engagerede kollegaer, der brænder for at gøre en forskel for vores patienter
  • Høj grad af ansvar
  • Tæt ledelsessparring
  • Ikke 2 dage er ens
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling

Hvis du vil vide mere
Har stillingen vakt din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Skulle du ønske yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Maiken Q. Slott på telefon 97643898.

Praktisk
Der er ansøgningsfrist d. 10.11.2024, samtaler d. 19.11.2024
Der er opstart i jobbet d. 1.1.2025 eller efter aftale. Du får arbejdsplads i Brønderslev, Hjørringvej 180.
Løn i fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Regionen og DSR.

Mere om os
Målgruppen for indlæggelse er den akutte patient, over 18 år, med psykiatrisk lidelse eller belastning. Patienter kan indlægges frivilligt, på tvang, i henhold til behandlingsdom og i surrogat varetægtsfængsling. Vi har 1300-1500 patienter gennem vores modtagelse årligt. Nogle patienter går efter modtagelse direkte på et åbent sengeafsnit eller videre til ambulant behandling, mens andre har brug for behandling og stabilisering i vores intensive afdeling af kortere eller længere varighed.

Vi sætter stor pris på høj faglighed, tværfaglig sparring og et godt kollegialt fællesskab. Vi har flere social og sundhedsassistenter med akademiuddannelse, sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje – vi prioriterer hvert år at uddanne flere specialsygeplejersker
I akut modtagelse og intensivt sengeafsnit har vi kollegaer, som har arbejdet i specialet i mange år, men også nyuddannet social og sundhedsassistenter, sygeplejersker og ergoterapeut, som aktuelt følger mentorprogram og oplæringsforløb. Vi superbrugere i deeskalerende kommunikation. Vi passer godt på hinanden i en til tider travl, men altid spændende hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver. Vi arbejder i afdelingens miljø og daglige struktur med konfliktforebyggelsesmodellen Safewards, hvori der arbejderes med at skabe trygge sengeafsnit for såvel den indlagte patient som personalet. Se mere om vores hverdag på afdelingen Instagram: Intensivt sengeafsnit N6 (@intensivt_sengeafsnit_n6_) • Instagram-billeder og -videoer
Link til regional karrieresite for sygeplejersker – her finder du også portrætter af vores sygeplejersker.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2657641//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.