Få opslag som dette inden alle andre

Sekretær søges til Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital – gerne med erfaring indenfor vagtplanlægning i Optima

Region Hovedstaden



Trives du med administrative opgaver, og har du lyst til at blive del af en spændende og alsidig afdeling? Så er du måske vores nye kollega? Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg Hospital søger en erfaren sekretær pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Du har en baggrund indenfor administration, og har du erfaring med Region Hovedstadens IT-systemer, vil det være et plus. Du skal have kendskab til vagtplanlægning, og gerne i Optima, da en af dine arbejdsopgaver vil være vagtplanlægning i samarbejde med afdelingens vagtplanlægger, som lige om lidt går på barselsorlov. Der vil være mulighed for kursusdeltagelse relateret til opgaven samt oplæring og sparring.

Vi ønsker os en kollega som er opsøgende, omhyggelig, arbejder systematisk, har overblik og kan arbejde selvstændigt og målrettet. Det er vigtigt, at du kan prioritere, strukturere og organisere dine arbejdsopgaver og trives i et travlt miljø.

Sekretariatsgruppen består af en sekretariatsleder samt 4 sekretærer. Vi er en harmonisk gruppe, som samarbejder om at få alle opgaver løst bedst muligt. Du bliver en del af et sekretariat i udvikling, og hvor der er rig mulighed for at sætte dit præg og understøtte processen med at optimere, strukturere og systematisere arbejdsgangene.

Arbejdsopgaverne i sekretariatet består blandt andet af:

  • Administration af fællespostkasse
  • Mødebooking
  • Bestilling af forplejning mv.
  • Indkøb af IT-udstyr, mobiltelefoner samt diverse varer i SAP
  • Fakturabehandling i SAP
  • Referatskrivning
  • Vagtplanlægning
  • Personaleadministrative opgaver
  • Kommunikationsopgaver f.eks nyhedsbrev, opslag på infoskærm mm.
  • Indberetning af videnskabelige artikler i PURE
  • Diverse fejlmeldinger
  • Opdatering af diverse lister
  • Diverse administrative ad hoc opgaver
  • Ledelsesbetjening samt hjælpefunktion for afdelingens øvrige personale

Om os:

Klinisk Biokemisk Afdeling yder døgnservice i form af blodprøve analyser til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og udfører endvidere analysearbejde for praktiserende læger/speciallæger, psykiatrien og flere private hospitaler. Vi afgiver godt 10 millioner analysesvar årligt, og flyttede i januar 2020 ind i nye laboratorielokaler med nyt apparatur. Vi er omkring 160 personer i afdelingen, repræsenteret ved bioanalytikere, læger, kemikere, ingeniører mm. fordelt i rutinefunktioner og forskningsgruppe samt dyrestald. Vi varetager undervisning af bioanalytikerstuderende, medicinstuderende og læger i speciallægeuddannelse indenfor klinisk biokemi. Vores afdeling har et aktivt forskningsmiljø indenfor spændende forskningsområder som bl.a. døgnrytmeforstyrrelser, neurokemi, kræft, diabetes, leversygdomme mm.

Som arbejdsplads kan vi tilbyde dig:

  • Indflydelse på dine arbejdsopgaver og din stilling
  • Engagerede og dygtige kollegaer, der hele tiden har fokus på høj kvalitet og udvikling.
  • Et godt socialt sammenhold med aktiviteter som spænder fra strikkeklub til bowling og fredagsbar
  • At blive en del af et hospital i konstant udvikling, fx med opbygning af et nyt akuthus og mor/barn center. Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden www.bispebjerghospital.dk/kba

Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Shirwa Adan på telefon 24 27 41 11. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansøgningsfristen er den 27. oktober 2024. Startdato 1. januar 2025. Vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Afdeling:
Bispebjerg Bakke 23, København

Lokation: Bispebjerg og Frederiksberg hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2657694//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.