Få opslag som dette inden alle andre

Dragør Kommune søger en uddannelseskonsulent til Center for Sundhed, Pleje og Rehabilitering

Dragør Kommune



Brænder du for uddannelsesområdet, og vil du være med til at ansætte, uddanne og udvikle det gode og meningsfulde uddannelsesmiljø for vores engagerede social- og sundhedselever og sygeplejestuderende?

Og tænker du, det er spændende med mange samarbejdspartnere både i og uden for kommunen? Så er det måske lige dig, vi søger.

Vi søger nu vores nye uddannelseskonsulent, der skal være med til at udvikle og facilitere et godt uddannelsesmiljø for vores elever, da vores gode kollega efter mange år i stillingen har valgt at gå på pension.

Dragør Kommune ansætter hvert år 26 social- og sundhedselever og modtager ca. 14 sygeplejestuderende i klinik fra Københavns Professionshøjskole.

Som uddannelseskonsulent i Dragør får du et bredt, alsidigt og selvstændigt arbejdsområde med mange samarbejdspartnere. Dine arbejdsopgaver er mangfoldige og spænder fra koordinering, tilrettelæggelse og planlægning af uddannelses- og praktikforløb, til rekruttering, ansættelse og fastholdelse af nye elever. Stillingen byder således også på et tæt samarbejde med vores HR-afdeling, og du får arbejdsgiveransvar for de elever, du ansætter. Det vil derfor også være dig, der skal håndtere eventuelle udfordringer og svære samtaler undervejs i elevernes forløb under uddannelsen og er ansvarlig for, at vi finder gode løsninger for det videre uddannelsesforløb. Det kan f.eks. være ekstra vejledningssamtaler, omsorgssamtaler eller tjenstlige samtaler.

Stillingen indebærer også en række administrative opgaver, eksempelvis udarbejdelse af oplæringsplaner og uddannelsesaftaler, indberetning af løn, tilrettelæggelse af introduktion af nye elever m.v.

Foruden dine kollegaer i centret vil du have en bred kontaktflade i det daglige. Internt i kommunen vil du have et tæt samarbejde med vores omsorgscenter og hjemmeplejen samt vores centrale HR-afdeling, mens du eksternt blandt andet samarbejder med SOSU-skolen, Københavns Professionshøjskole, oplæringssteder uden for kommunen, regionen og sprogskolen. Du vil desuden have et tæt dagligt samarbejde med vores koordinerende oplæringsvejleder og de øvrige oplæringsvejledere i kommunen. Dertil kommer også faglig sparring og erfa-møder med øvrige uddannelseskonsulenter i kommunerne og i regionen.Du vil få din daglige gang i Center for Sundhed, Pleje og Rehabilitering, hvor du bliver en del af stabsfunktionen på Dragør Rådhus og refererer til centerchefen.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet sygeplejerske og har en bred klinisk erfaring,
  • Har erfaring med social- og sundhedsuddannelserne og gerne erfaring eller kendskab til sygeplejeuddannelsen,
  • har en klinisk vejlederuddannelse eller har mod på at tage en,
  • er pædagogisk og har erfaring med vejledning og evt. den svære samtale,
  • er god til at kommunikere tydeligt og anerkendende med en empatisk tilgang og generelt trives med motiverende og vejledende arbejde, når du skal guide vores elever igennem deres uddannelsesforløb.

Det er ligeledes en fordel, hvis du er struktureret og besidder et naturligt tovholdergen. Og hvis du tager udsigten til Excel-ark, budgetopfølgninger og indhentelse af refusioner i stiv arm, er det et stort plus.

Vi kan tilbyde
En spændende stilling med høj grad af medindflydelse og mange udviklingsmuligheder. I Center for Sundhed, Pleje og Rehabilitering bliver du en del af et fagligt og kollegialt fællesskab, der bærer præg af en uformel omgangstone og højt til loftet. Vi har travlt i de daglige opgaveløsninger, men prioriterer samtidig at komme hinanden ved. Det skal være sjovt og rart at gå på arbejde.I forbindelse med opstart vil du desuden få en god introduktion til dine nye arbejdsopgaver, dine nye kollegaer og den øvrige organisation generelt.

Ansættelse
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi glæder os til at modtage din ansøgning inden ansøgningsfristen den 21. oktober 2024.

Vi afholder samtaler den 28. oktober 2024 med henblik på ansættelse pr. den 1. december 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Bibi Asklund på telefon 32 89 02 41 eller via mail: [email protected] eller uddannelseskonsulent Lone Rasmussen på telefon 30 10 10 88 eller via mail: [email protected].

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job

Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.

Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.

Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.

Stillingsbetegnelse
Uddannelseskonsulent

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger
Center for Sundhed, Pleje og Rehabilitering

Tiltrædelse
1. december 2024

Ansøgningsfrist
21. oktober 2024

Kontaktperson
Bibi Asklund på telefon 32 89 02 41 eller via mail: [email protected]
Lone Rasmussen på telefon 30 10 10 88 eller via mail: [email protected]

Uddannelse
Sygeplejerske

Arbejdsområde
Uddannelsesområdet

Tiltrædelse:
1. december 2024

Arbejdssted:
Center for Sundhed, Pleje og Rehabilitering

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Bibi Asklund
Tlf. 32 89 02 41

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dragør Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dragør Kommune

Kirkevej 7, 2791 Dragør

Dragør er et traditionsrigt og velbevaret bysamfund. Mere end 13.000 borgere og masser af turister nyder godt af vores enestående havnemiljø og naturområder langs kysten. I Dragør Kommune er det vores daglige mål at sikre borgerne den bedste service.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2657715//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.