Få opslag som dette inden alle andre

Ansøgningsfrist: 29. oktober 2024 Projektledere til Energi og Teknik i Gentofte Ejendomme

Gentofte Kommune



Vil du være med til at reducere energiforbruget i Gentofte Kommunes ejendomme? Så bliv en del af Gentofte Ejendommes Energi og Teknik team.

Vi søger tre nye kollegaer med teknisk baggrund som fx ingeniør, installatør, maskinmester eller energiteknolog og med erfaring i udbud og projektering af tekniske anlæg. Er du nyuddannet eller har en anden baggrund, hører vi også gerne fra dig.

Gentofte Kommune har i mange år arbejdet med bæredygtighed og med at reducere energiforbruget i kommunens ejendomme. Fra 2025 træder en ny og endnu mere ambitiøs energiplan i kraft. Vi søger derfor nye kollegaer til at hjælpe med at opnå de opstillede mål om at reducere el-, vand- og varmeforbruget i de kommunale ejendomme.

Energi og Teknik teamet er en del af Gentofte Ejendommes vedligeholdelsesafdeling, hvor opgaverne spænder bredt, og hvor vi tilsammen løfter den alsidige mængde af opgaver indenfor vedligehold og teknisk drift af de kommunale ejendomme. Det vil sige, at du bliver en del af et større team, som blandt andet varetager byggestyring af optimerings- og vedligeholdelsesprojekter, screeninger af kommende sager, kvalitetssikring af udbud, bidrag til kontraktstyring samt akut opståede sager mm.

Du får en stor berøringsflade både med kollegaerne på rådhuset, de tekniske servicemedarbejdere ude på institutionerne samt brugerne på skoler, plejehjem, daginstitutioner mm. Kommunikation og forventningsafstemning fylder derfor også en del.

Arbejdsopgaver
De forskellige opgaver, som Energi og Teknik teamet varetager, og som du skal være med til at løfte, er bl.a.

  • Byggestyring af projekter. Fra identificering af projekt til gennemførelse og opfølgning på indsatsen.
  • Være med til at sikre korrekt data for kommunens tekniske anlæg og mulige energiprojekter til systemerne Dalux og fm3.
  • Analyse af forbrugsdata og forbrugsmønstre vha. EnergyKey samt ENTO til at identificere energispild.
  • Tilstands- og kvalitetsvurdering af tekniske installationer og bygningens klimaskærm.
  • Udvikle og tilpasse vores CTS-anlæg og øvrige bygningsautomatik.
  • Sparring med kollegaerne i resten af Gentofte Ejendomme som fagperson indenfor fx belysning, ventilation mm.
  • Bidrage til udformning, kvalitetssikring og drift af serviceaftaler.
  • Bidrage til energiledelse samt skabe større bevidsthed om energirigtig adfærd hos brugerne på kommunens ejendomme.
  • Udbud af fornyelse af energimærkerne på kommunens bygninger samt løbende udvikling af hvordan vi anvender dem bedst muligt. Herunder opfølgning og dokumentation på nye krav fra EU’s Energieffektiviseringsdirektiv samt Bygningsdirektivet. Vi anvender Energy Projects.

Vi ser gerne at du

  • Motiveres af at reducere energispild.
  • Har erfaring med udbud og projektering af tekniske anlæg.
  • Er rutineret bruger af digitale værktøjer og systemer.
  • Kan arbejde kreativt med ideer og problemløsning indenfor givne økonomiske rammer.
  • Trives med skiftende arbejdsopgaver i en afvekslende hverdag.
  • Er ambitiøs og nysgerrig, og vi forventer, at du har lyst til at dygtiggøre dig løbende.
  • Er åben og imødekommende og trives med at komme rundt blandt forskellige mennesker.

Vi tilbyder

  • Et spændende og alsidigt job med mulighed for selv at præge og tilrettelægge hverdagen.
  • At du bliver en del af et team med en uformel tone, godt humør, sammenhold og en høj faglighed.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • En familievenlig arbejdsplads med flekstid, en høj grad af fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejdsdage.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er på fuld tid, 37 timer inkl. frokostpause og besættes efter gældende overenskomst med mulighed for aftale om kvalifikationstillæg.

Arbejdssted er Gentofte Rådhus med forventet ansættelse pr. 6. januar 2025.

Ansøgning
Ansøgning sendes elektronisk ved at klikke på knappen ”Gå til ansøgningsformular”.

1. samtalerunde bliver afholdt den 7. og 8. november, og 2. samtalerunde bliver afholdt den 18. og 19. november. Før 2. samtale vil du blive bedt om at besvare en personlighedsprofiltest.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Gentofte Ejendomme er Gentofte Kommunes bygherreorganisation, dervaretager drift, vedligeholdelse og modernisering af kommunens ca. 400 ejendomme for at sikre velfungerende fysiske rammer, som brugerne trives i.

Vi er ca. 140 ansatte med primært byggefaglig baggrund. Heraf ca. halvdelen på rådhuset og den anden halvdel ude på ejendommene.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Heidi Nelbom
Energimedarbejder

[email protected]
Mobil: 21143603

Ansøgningsfrist: 29. oktober 2024 klokken: 12:00

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gentofte Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gentofte Kommune

Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2657744//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.