Få opslag som dette inden alle andre

Leder til Børnehuset Edison

Herlev Kommune



Vi søger en fagligt dygtig og visionær dagtilbudsleder, der i tæt samspil med personale og forældre kan sætte retning og videreudvikle vores pædagogiske kvalitet i institutionen. Vi tilbyder et meningsfuldt lederjob med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Da vores nuværende leder i Børnehuset Edison har søgt nye udfordringer inden for det specialiserede område, søger vi en engageret leder med høje ambitioner for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Du skal have en stærk faglighed inden for både ledelse og pædagogik og arbejde målrettet med ledelse af faglighed.

Om Børnehuset Edison
Den 16. april 2023 åbnede Børnehuset Edison dørene for de første børn. Du vil stå i spidsen for 23 dedikerede medarbejdere og en engageret forældregruppe. Vi har alle fokus på at skabe det bedste dagtilbud for alle vores 95 dejlige børn, der lige nu er inddelt i 3 vuggestuegrupper, 3 mellemgrupper og 1 storegruppe. Herudover har vi i Edison en lille specialgruppe for børn med vidtgående specialpædagogiske behov.

I Børnehuset Edison er vi 24 ansatte, hvoraf ca. halvdelen har været en del af Edison siden opstart i april 2023. Vi er en personalegruppe med høje ambitioner for børnenes udvikling og trivsel. Vi er en mangfoldig gruppe, der er nysgerrige på den pædagogiske praksis og har brug for dig, som kan lede med klare visioner og struktur for fremtidens Edison.

Børnehuset Edison er en nybygget og moderne institution med fokus på æstetik og fleksible læringsmiljøer. Udover grupperummene byder vi på flere fællesrum, bl.a. et børnekøkken til madlavning med børnene, en multisal til motorik, samt en legeplads med mulighed for motorisk udfoldelse til alle aldersgrupper. Det fysiske læringsmiljø giver gode muligheder for zoneopdelte aktiviteter både indendørs og udendørs.

Børnehuset Edison har en ambition om at videreudvikle vores science-profil, hvor der arbejdes med naturfaglige emner i børnehøjde, fx eksperimenter og undersøgelser, der styrker børns nysgerrighed og læring. Herudover er vi optaget af et bredt kulturelt fokus både i forhold til børnegruppen og forældresamarbejdet.

Vi er centralt beliggende tæt på Herlev station og den kommende letbane i et område, der i de kommende år vil blive omdannet til et familievenligt kvarter med mange grønne områder.

Om ledelsesopgaven i Herlev Kommune
I dagtilbudsledergruppen i Herlev Kommune er børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse vores fælles udgangspunkt. Vi lægger vægt på at styrke vores ledelsesfaglighed i fællesskab, så vi bedst muligt understøtter personalets læring og den pædagogiske udvikling. Du bliver en del af et af vores tre ledernetværk, der mødes fast hver måned for at dele viden og erfaringer. Netværkssamarbejdet prioriteres højt og er en platform for refleksive dialoger, som styrker vores ledelseskompetencer til gavn for institutionerne. Som dagtilbudsleder vil du herudover opleve ledelse tæt på praksis, både i din faglige ledelse af institutionen og i samarbejdet med kommunens understøttende funktioner.

Vi er netop begyndt et kompetenceudviklingsforløb med fokus på faglig ledelse, hvor vi har fokus på at få et fælles sprog for ledelse af faglighed og et ledelsesgrundlag, der skaber dagtilbud af høj kvalitet med mærkbare effekter for både børn og personale.

Om jobbet
Som leder af Børnehuset Edison får du ansvaret for den pædagogiske, personalemæssige, administrative og strategiske ledelse. Du vil stå i spidsen for at videreudvikle institutionens pædagogiske læringsmiljøer og sikre, at alle børn er i trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Du vil blandt andet:

  • lede, fordele og tilrettelægge den pædagogiske praksis, så der skabes gode læringsmiljøer for alle børn.
  • realisere elementerne i den styrkede pædagogiske læreplan med en mærkbar effekt for børnene.
  • videreudvikle en systematisk evaluerings- og refleksionskultur, der bidrager til bedre læringsmiljøer.
  • sikre et højt informationsniveau på tværs af afdelinger og overfor forældrebestyrelsen.
  • samarbejde tæt med tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter med fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø.
  • koordinere tværfaglige indsatser i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere bl.a. fra PPR.
  • bidrage aktivt til refleksive dialoger i dagtilbudsledergruppen og med forvaltningen.
  • sikre, at kommunens overordnede målsætninger omsættes til lokale pædagogiske praksisser i institutionen.

Om dig
Vi søger en leder, som:

  • er uddannet pædagog med erfaring inden for 0-6-årsområdet.
  • har erfaring med ledelse af dagtilbud.
  • har erfaring eller interesse for det specialpædagogiske område.
  • har en diplomuddannelse i ledelse eller er interesseret i at tage den.
  • er ambitiøs omkring kvaliteten i det pædagogiske arbejde.
  • er optaget af læringsledelse og medarbejderudvikling.
  • har et anerkendende og inkluderende børnesyn.
  • formår at skabe rum for involvering og samarbejde samtidig med, at du viser en tydelig retning.

Det praktiske
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Løn aftales efter principperne for ny løn. Straffe- og børneattest indhentes ved ansættelse.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er torsdag den 17. oktober 2024 kl. 12.00. Vi forventer at afholde første samtalerunde torsdag den 24. oktober 2024 og anden samtalerunde mandag den 28. oktober 2024.

Få mere at vide
Du kan læse mere om Børnehuset Edison på https://bornehusetedison.aula.dk/. Vi opfordrer dig også til at besøge os. Kontakt leder af dagtilbudsområdet Annette Lohmann på 5127 8397 for at aftale et besøg.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Annette Lohmann på ovenstående nummer eller konsulent Casper Vinding på 9116 6221.

Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Afdeling: PPR

Ansøgningsfrist: 17 October 2024

Placering: PPR/Udgående ressourceteam / Dildhaven, 43, 2730, Herlev, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Herlev Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Herlev Kommune

Herlev Bygade 90, 2730 Herlev

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2657769//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.