Få opslag som dette inden alle andre

Akademikere til oparbejdelse af og analyse på Arbejdstilsynets arbejdsmiljødata

Arbejdstilsynet



Trives du med at arbejde med store datamængder, og har du en systematisk tilgang til opgaver? Kan du omsætte data til viden, der kan understøtte et bedre arbejdsmiljø på virksomhederne? Er du ansvarsfuld og kvalitetsbevidst? Så er en stilling som fuldmægtig i kontoret for Analyse og Adfærd måske noget for dig.

Bliv en del af et fagligt stærkt kontor
Du bliver en del af kontoret for Analyse og Adfærd, hvor vi igangsætter og gennemfører analyser, evalueringer og monitoreringer inden for arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet. Vi har ansvaret for arbejdet med analyser, adfærd, viden og forskning og for aktivt at omsætte viden til udvikling af nye indsatser og metoder, der kan fremme arbejdsmiljøet ude på arbejdspladserne.

Vi tilbyder et spændende og afvekslende arbejde i et tværfagligt miljø med gode muligheder for faglig og personlig udvikling, samt et uhøjtideligt og godt arbejdsmiljø. I kontoret er vi 20 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde herunder to studentermedhjælpere. Som fuldmægtig bliver du en del af et engageret kontor med et stort fagligt fokus, hvor du vil få mulighed for at sætte dine kompetencer og tidligere erfaringer i spil.

Som udgangspunkt vil dine opgaver være at:

  • Oparbejde og dokumentere analyseklare data fra spørgeskemaundersøgelser rettet mod lønmodtagere og virksomheder
  • Udarbejde statistik og analyser baseret på særligt overvågningsdata
  • Understøtte brug af og formidling af data til interne såvel som eksterne og indgå i dialog med interne og eksterne herom.
  • Udarbejdelse af præsentationer og notater mv.

Kontoret for Analyse og Adfærd
Analyse og Adfærd har ansvaret for at styrke Arbejdstilsynets fokus på viden, analyse, data om arbejdsmiljø til analysebrug og anvendelsen af adfærdsvidenskabelige metoder. Vi bidrager til at udvikle virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde og Arbejdstilsynets opgaveløsning gennem viden, data, adfærdsvidenskab og analysearbejde. Vi anvender forskellige tilgange til indhentning og brug af data, og vi samler, prioriterer og formidler den forretningsmæssige viden om organisationens behov for og anvendelse af data.

Vi forestiller os, at du:

  • er cand.scient.san.publ., cand.scient.soc., cand.scient.pol., cand.polit., cand.merc.(mat.) eller lignende
  • har erfaring med spørgeskemadata
  • har erfaring med statistiske analyser og programmer – fx SAS, R eller Python
  • er systematisk og struktureret i din tilgang til arbejdet
  • er initiativrig og kan arbejde både selvstændigt og indgå i projekter med andre
  • er god til at formulere dig på skrift

Løn- og ansættelsesvilkår
Begge stillinger er faste fuldtidsstillinger. Vi vil gerne have, at du starter senest d. 1. december 2024.

Dit daglige arbejdssted er Landskronagade 33, 2100 København Ø.

Du bliver ansat som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Fuldmægtig Angelika Worm Jørgensen på tlf. 72209282 eller Kontorchef Jesper Sørensen på 72208913.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Tina Kjærsgaard i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 51622762.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest den 9. oktober 2024 kl. 12.

Vi forventer at holde samtaler den 22 og 23 oktober.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling:
Landskronagade 33, København Ø

Lokation: Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøfagligt Center, København

Ansøgningsfrist: 09 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Arbejdstilsynet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Arbejdstilsynet

Landskronagade 33, 2100 Købehavn Ø

Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet. Det er vores mission at fremme et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø samt at forebygge nedslidning, sygefravær og udstødelse fra arbejdsmarkedet.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2657843//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.