Få opslag som dette inden alle andre

Overlæge søges til Afdelingen for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn (GN), Juliane Marie Centret, Rigshospitalet

Region Hovedstaden



Vi søger fra 01. januar 2025 eller snarest derefter en overlæge, som har lyst og evne til at bidrage til vores fælles indsats for fortsat at udvikle pleje og behandling af nogle af landets sygeste nyfødte, for tidligt fødte og mindre børn.

Afdelingens ansvars- og arbejdsopgaver
GN tilbyder højt specialiseret behandling til nyfødte børn samt intensiv behandling af børn op til 1(-2)-års alderen i et tæt samarbejde med en lang række af Rigshospitalets andre intensivafdelinger samt landets øvrige neonatal-, børne- og intensivafdelinger.

Blandt vores højtspecialiserede fagområder kan nævnes ekstrem præmaturitet, in- og noninvasiv ventilation, cirkulationsstøtte, medfødte børnekirurgiske lidelser, neurologi inkl. hypothermibehandling, syndromer, medfødte misdannelser og sjældne sygdomme. Rigshospitalet har landsfunktion for børn med medfødte hjertesygdomme, og GN indgår som en integreret del i Rigshospitalets Enhed for Medfødte Hjertesygdomme. Udover dette er GN også hovedansvarlig i landet for ECMO (extra corporal membrane oxygenation) behandling af børn op til 2 år.

GN har en integreret PICU (paediatric intensive care unit) enhed, hvor vi behandler børn op til 1 (-2) år med behov for intensiv terapi.

Sidst men ikke mindst indgår GN´s fastansatte speciallæger i Transportholdet, der årligt udfører ca. 150-200 høj-risiko, up-scale transporter fra landets øvrige hospitaler, Grønland, Færøerne og andre lande.

Afdelingens ledelsesprincipper, organisering og arbejdsmiljø
Vi følger det udviklende lederskabs principper, og vi prioriterer uddelegering af den faglige ledelse til vores medarbejdere. Afdelingen er organiseret efter en matrix-model, hvor en række forskellige tværfaglige ledelsesteams har ansvaret for udvikling af pleje og behandling af specifikke patientgrupper, støtte- og stabsfunktioner.

Vi arbejder ud fra familie-centrerede principper, og forældrene er en integreret og naturlig del i vores konstante bestræbelser på at yde en høj kvalitet i pleje og behandling af vores patienter. Samarbejdet med forældrene indgår i alle dele af vores organisation, ligesom en forældrerepræsentant er fast medlem af vores Ledelsesgruppe.

Vi løser vores omfattende og krævende opgaver i et dagligt, tæt, kollegialt, mono- og tværfagligt samarbejde. Uforudsigeligheden og den akutte karakter af vores arbejde med store følelsesmæssige belastninger samt til tider tids- og arbejdspres stiller store krav til alle medarbejdere.

Vi har i det daglige stort fokus på at opretholde et åbent og anerkendende arbejdsmiljø med en høj grad af psykologisk tryghed, hvor evnen til at give, modtage og efterspørge feedback er helt central for at nå dette mål. Vi ønsker et arbejdsmiljø, hvor vi åbent og ærligt kan tale om det, der er svært, det vi ikke ved, og de fejl vi begår med henblik på konstant at udvikle os selv, hinanden og vores afdeling, men hvor vi også fejrer de mange succeser, vi oplever.

Mary Elizabeths Hospital
Du vil som overlæge komme til at deltage aktivt i forberedelsen af og arbejdet frem mod indflytning i Mary Elizabeths Hospital, som planlægges at stå klart om få år. Vi har store forventninger og ambitioner om i fællesskab med Rigshospitalets andre specialer at skabe et hospital i verdensklasse for børn og familier.

Rigshospitalets vision
Vi er tro mod Rigshospitalets vision om at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen og arbejder aktivt med de fire pejlemærker: 1) Værdi for patienten, 2) forbundethed, 3) frisættelse og 4) internationalisering.

Kvalifikationer
Du er speciallæge i pædiatri med ekspertuddannelse i neonatologi. Du har én eller flere dokumenterede spidskompetencer, som er relevant(e) for GN´s patientgrupper. Du har erfaring med interhospitale transporter, og vi ser gerne, at du er ECMO-certificeret. Der lægges desuden vægt på, at du er forskningsaktiv, har konkrete erfaringer med kliniske forandringsprojekter samt præ- og postgraduat undervisning og uddannelse.

Det er afgørende, at du med din person og faglighed kan bidrage til et godt mono- og tværfagligt samarbejde med alle faggrupper, samarbejdende afdelinger og ikke mindst forældre.

Bedømmelsen af dine faglige kvalifikationer vil ske på grundlag af oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder, jf. "Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden" fra 2007, der kan ses på www.regionh.dk.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til fælles akademisk overenskomst med tilhørende organisationsaftale for overlæger indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger.

Vagt, udetjeneste og undervisning
Stillingen er forbundet med vagtforpligtelse som tilstedeværende bagvagt og transportvagt i rådighed. Stillingen er indtil videre ikke forbundet med udetjeneste. Stillingen indeholder funktioner med præ- og postgraduat uddannelse.

Yderligere oplysninger
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge, ph.d. Morten Breindahl, Afdelingen for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, Juliane Marie Center, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Tlf.nr.: (+45) 3545 8703 eller mail: [email protected].

Du kan læse mere om vores afdeling her: Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn.

Motiveret ansøgning vedlægges kopi af autorisation og CV. Publikationer rekvireres, såfremt dette måtte ønskes. Tilbydes du ansættelse, vil der blive indhentet referencer.

Ansøgningsfrist fredag den 18. oktober 2024. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt snarest derefter (forventet i uge 43+44).

Søg stillingen via linket.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

Afdeling:
Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Ansøgningsfrist: 18 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2657882//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.