Få opslag som dette inden alle andre

Bliv frontløber på product discovery som UX’er i vækstvirksomhed med massivt potentiale - Amero Aps

Amero



Er du drevet af at forstå brugeres behov og ønsker - og omsætte det til prototyper, som bliver testet af og brugt til at udvikle, designe og forfine softwareløsninger? Ønsker du at løfte dit allerede beviste talent inden for product discovery og blive frontløber i en vækstvirksomhed, hvor product discovery er et nyt område, som vi ser stort potentiale i? I så fald forstår vi det godt, for vi synes selv, at det er enormt spændende :)

I en rolle som UX’er får du ansvaret for at definere, udvikle og implementere product discovery som en integreret del af vores udviklingsproces. Markedet for POS-systemer er i hastig udvikling, og vi er én af frontløberne med et produkt, der får enormt god bruger-feedback. For at styrke den position kræver det, at vi sætter et øget fokus på, hvilken værdi vi kan skabe for vores kunder ved at gå fra at tænke produktudvikling til at tænke værdiskabelse, hvor der er en helt klar og tydelig proces for, hvordan brugerne bliver inddraget i udvikling og evaluering af produkter og features, som kommer og allerede er hos vores kunder.

Du træder ind på et tidspunkt, hvor dagligdagen er ekstraordinært spændende, og hvor du gennem product discovery skal skubbe på væksten og løfte vores produkter til næste niveau. Amero og FlexPOS er i efteråret 2023 fusioneret under navnet Amero, og vi har i 2024 landet aftaler, der bevidner et massivt potentiale, som du skal være med til at forløse.

Du bliver en del af en virksomhed med en levende kultur båret af stærke værdier som en integreret del af dagligdagen. Vi går efter, og er vilde med, stærke resultater og store ambitioner, men vi går ikke på kompromis med vores værdier og et familie- eller fritidsliv, der skal hænge sammen.

Her er konkret, hvad du skal gøre de første 12 måneder for at være en kæmpe succes som UX’er:

  • Du gennemfører i starten et introduktionsforløb, hvor du får et grundigt indblik i Amero, så du får en god forståelse for vores softwareløsninger og services, og den værdi Ameros POS-løsninger bidrager med. Du kommer med på en leverance, og du kommer selv med en stor nysgerrighed over for både produkter, kolleger og samarbejdspartnere i opstarten, så du hurtigt bliver en integreret del af teamet og dagligdagen.
  • Du bliver fra dag 1 en aktiv del af den daglige produktudvikling, hvor du laver prototyper og validering af prototyper. Du begynder i løbet af de første par måneder at finde ud af, hvordan vi skal lave brugerundersøgelser og brugertest fremadrettet. Det arbejde bærer frugt i løbet af de første 6 måneder, hvor du har fået et tydeligt og klart indblik i, hvem brugerne af Ameros løsninger er, og hvordan vi kan udvikle løsninger, som er nemme at bruge med det tydelige formål, at time to asset i brugen af vores løsninger skal falde, og at brugerspørgsmål til vores supportteam skal falde.
  • Du formår i løbet af de første måneder at lære fra dig, så særligt vores frontend-udviklere bliver en tæt sparringspartner for dig i dagligdagen, hvor du guider og sparrer med dem omkring deres designs.
  • Du får i løbet af de første 6 måneder indarbejdet en proces for product discovery, hvor du formår at drive processen fra indsigter, idégenerering, prototyping og brugertest, til implementering i produktet og opfølgning hos brugerne, så vi hele tiden har fokus på den værdi, som det skal skabe og de opgaver hos kunderne, som det skal understøtte. Det er en tilgang, som du går foran i, og som præger hele organisationen, så alle i Amero efter 12 måneder byder ind på det fokus i deres dialoger med kunderne og interaktionerne mellem de forskellige teams i Amero.
  • Du står i spidsen for, at vi får identificeret, hvilke kerneopgaver vi løser hos kunderne, og om vi gør det godt i at løse de kerneopgaver. Som en del af det står du for, at der bliver opsat målepunkter (samt finde løsning til hvordan vi måler det) for vores softwareløsninger, så vi ved, hvornår vores software er god og skaber den værdi for kunderne, som vi ønsker, at det skal.

Når vi ser længere frem…
…så ønsker vi at fortsætte væksten, og det vil naturligt åbne muligheder for dig. Du kan få et større ansvar i udviklingsteamet, eksempelvis gennem koordinering og prioritering af udviklingsopgaver på tværs af teamet. Det kan også være, at du er motiveret af personaleledelse. Det vigtigste er, at du udvikler dig menneskeligt og fagligt i en retning, som du er motiveret af, og som samtidig bidrager til Ameros vækst.

Vi forestiller os, at du…
…er passioneret af at forstå brugeres behov og ønsker og omsætte det til softwareløsninger, der rent faktisk skaber værdi for kunderne. Du har med stor succes arbejdet med tidligere at formidle værdi frem for funktionalitet, og du er nu klar til at stå i spidsen for at bygge en product discovery proces fra start.

Det vigtigste er, at du ikke kan vente med at få lov til at være en del af en virksomhed, der har store ambitioner funderet i solide værdi, og hvor du skal være med til at sparke til den vækst, vi ved, vi kan indfri sammen.

Din kommende karrieredefinerende arbejdsplads
Amero har siden 2011 leveret POS-løsninger som forhandler af FlexPOS kassesoftware, der startede i 2005. I 2023 fusionerede Amero og FlexPOS til én virksomhed. I efteråret 2023 flyttede vi sammen i nye, lækre lokaler på Gunnar Clausens Vej 32, 8260 Viby J.

Vores +1500 kunder spænder fra den nystartede tøjbutik til de helt store kæder, offentlige institutioner samt museer og attraktioner. Vi er i dag +40 medarbejdere, der værdsætter værdien i at være ét team, og hvor vi er dedikerede til fingerspidserne for det, vi laver.

Vi hygger os med skønne snakke ved kaffemaskinen, gåture udenfor, spisning sammen i udviklingsteamet to gange årligt - og så har vi en fantastisk personaleforening, der laver vinsmagning, office OL, Escape Room - og meget mere!

Er du klar til at blive frontløber på product discovery som UX’er i vækstvirksomhed?
Så glæder vi os meget til at modtage dit CV, og at du i en video eller i ansøgningsfeltet i formularen sætter nogle ord på, hvorfor du bliver begejstret ved tanken om at arbejde for Amero i en rolle som UX’er.

Stillingen er i Aarhus. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til Head of Software Development, Jan Bökstedt, på +45 60 15 12 44 eller [email protected]. Deadline for ansøgningsfristen er hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende.

Lokation:

Viby J

Stillingstype:

Fuldtid

Ansøgningsfrist:

Snarest muligt

Kontakter:

Jan Bökstedt
Head of Software Development

[email protected]

60151244

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Amero



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Amero

Gunnar Clausens Vej 32, 8260 Viby J

Amero leverer kassesystemer baseret på FlexPOS software til både de små fysiske butikker, men også de større kæder med butikker og webshops. Vi har eksisteret siden 2011 og er en danskejet IT-service virksomhed. Amero leverer kassesystemer, webshopintegrationer og økonomiintegrationer, som alle tilpasses vores kunders behov.

Arbejdspladsen har lige nu 9 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 2 færdiguddannede samt 4 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2657895//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.