Få opslag som dette inden alle andre

HR-Partner til Personaleafdelingen i Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen



Vi søger dig, der har lyst og evner til at varetage stillingen som HR-Partner. Dig, der altid bestræber dig på at yde en god og kompetent service. Det kan du, fordi det falder dig naturligt, og fordi du benytter dig af din erfaring og viden.

Og så søger vi dig, der kan stå fast, når viden blæser!

Sammen med dig og fem andre kolleger bygger vi det fremtidige on- og off-boardingteam i Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Til det søger vi dig, der altid bestræber dig på at yde en god og kompetent service. For dig falder det naturligt at koordinere og servicere vores ledere og medarbejdere.

Som en del af on-boardingen, vil du have ansvaret for at den kommende medarbejder i Sundhedsvæsenet, får rejseplan og infobrev samt rekvireret bolig og flyttegods, hvis de har ret til det.

Du vil være det første og sidste ansigt vores medarbejdere ser på vej ind og ud af organisationen, hvorfor det er vigtigt, at du har flair for service og motiveres af HR koordinerende opgaver.

Desuden er du bindeleddet mellem sundhedsvæsenet og Personalestyrelsen i Selvstyret. Personalestyrelsen udfærdiger ansættelsesbrev til den kommende medarbejder – men vores afdeling sørger for, at de nødvendige dokumenter foreligger for at ansættelsesbrevet kan udfærdiges.

Vi tilbyder

  • Mulighed for at præge egne arbejdsgange, idet teamet er nyoprettet og ”best practice” for arbejdsgangene skal defineres
  • Både drifts- og udviklingsopgaver
  • En hverdag med mangeartede opgaver, hvor du mærker travlheden i en dynamisk organisation, der på alle led, arbejder på højtryk for at yde en god sundhedsservice overfor patienter og borgere.

Vi søger dig, der

  • Kan se dig selv i en rolle hvor medarbejderen er i centrum for din daglige arbejdsgang
  • Finder motivation i både drifts- og udviklingsopgaver
  • Kan koordinere og supportere HR-processerne i samarbejde med vores Område- og Regionsledelser
  • Er udadvendt og opsøgende, om det sig værende på telefon, teams eller mails
  • Gerne 1-3 års erfaring, men nyuddannede kan også søge
  • Er struktureret og serviceminded
  • Har flair for IT-systemer
  • Du behersker dansk og gerne grønlandske i skrift og tale, dog ikke et krav.

Vi forventer ikke, at du kan det hele, men du har en generel viden om og erfaring med, hvordan en koordinerende funktion arbejder.

Om os
Sundhedsvæsenets drift understøttes af stabene; IT & Digitalisering, Intern Service, Bygning & Anlæg, Økonomi, Forløbskoordineringen, Direktionssekretariatet samt HR-området.

Du bliver en del af staben for HR-området, herunder en del af Personale-teamet.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: 1. december 2024 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 22. oktober 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Chefkonsulent, Jeanette Bjørnestad, på tlf.: (+299) 553101, eller på mail: [email protected]

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Grønlandske Sundhedsvæsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Vi tilbyder spændende vikariater og faste stillinger til sundhedsfagligt personale.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2657998//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.