Få opslag som dette inden alle andre

Margretheskolen søger en lærer

Roskilde Kommune



Vi modtager flere elever til vores C-klasser og søger derfor en kollega mere.

Vi søger dig, der er læreruddannet og som

  • er linjefagsuddannet i enten billedkunst, H/D, idræt eller madkundskab
  • har solid undervisningserfaring inden for specialområdet
  • brænder for at arbejde med trivsel, læring og dannelse for alle elever i din undervisning i tæt samarbejde med dine teamkolleger, ledelsesteam og forældre
  • er nysgerrig på at finde gode løsninger, naturligt tager ansvar og ønsker at være med til at udvikle praksis

Stillingen er på fuld tid og til ansættelse hurtigst muligt eller pr. 1. december 2024.

Kort om os på Margretheskolen
Margretheskolen er en tosporet folkeskole, som ligger tæt på naturen i Gundsømagle et kvarters kørsel fra Roskilde. Skolen har god opbakning fra forældre og lokalsamfund. Vi har et støt stigende elevtal og er lige nu ca. 460 dejlige børn og unge og 60 ansatte.

Vores gruppeordning, C-klasserne, er for normaltbegavede elever med forskellige opmærksomheds-, koncentrations- og udviklingsforstyrrelser. C-klasserne er en integreret del af vores skole, og det er helt centralt for os, at vores medarbejdere arbejder sammen på tværs af A-, B- og C-klasserne. Stillingen vil derfor indeholde timer i både C-klasserne og vores almen klasser.

Vi er en skole med stærke og velfungerende traditioner. Vi vægter et tæt forældresamarbejde og gør meget ud af at markere og gøre overgangene i børnenes skoleliv trygge og meningsfulde – fra sfo-start til dimission.

Margretheskolen er en skole og en arbejdsplads, som tror på ligeværdighed. Vi er certificeret som UNICEF Rettighedsskole. Det betyder, at vi har et rettighedsråd og inddrager skolens børn og unge i de spørgsmål, som handler om dem, deres trivsel og tryghed. Vi arbejder naturligt sammen på tværs af professioner, og vi har selvfølgelig også ét samlet personalerum.

Skoleudvikling – hver dag
I Roskilde Kommune arbejder alle skoler med inkluderende læringsfællesskaber og faglig ledelse.

Vi har som skole i de kommende fem år særligt fokus på udvikling af stærke fællesskaber blandt os alle; elever, medarbejdere, forældre og ledelse. Vi har i år taget hul på arbejdet med professionelle læringsfællesskaber (PLF). Målet er at understøtte rammer for fortsat udvikling af motiverende læringsmiljøer af høj faglig kvalitet, deltagelsesmuligheder for alle elever og styrkelse af vores tre pejlemærker; Rettighedsskole, Grøn skole og Musikmagnet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Dine løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Roskilde Kommune indhenter børne- og straffeattest for alle, der bliver ansat hos os.

Vil du vide mere?
Vi vil meget gerne høre fra dig og fortælle dig mere om vores skole og stillingerne. Så ring gerne til viceskoleleder Heidi Rask Schlyter på 2158 7970, afdelingsleder for mellemtrinnet Malene Dorff Rothmann på 4046 2680, pæd.leder for indskoling og SFO Nina Lund Larsen på 2933 3430 eller skoleleder Lone Marker 2089 8587.

Det praktiske
Der er ansøgningsfrist mandag den 21.10. kl. 10. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler. Du vil blive præsenteret for en case forud for samtalen.

Vi glæder os til at høre fra dig og modtage din ansøgning.

Afdeling:
Rådhusbuen 1, Roskilde

Margrethevej 7, Roskilde

Lokation: Margrethevej 7, Gundsømagle, 4000 Roskilde

Ansøgningsfrist: 21 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Roskilde Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Roskilde Kommune

Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2658283//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.