Få opslag som dette inden alle andre

Fysiklærer på dejlig folkeskole midt i Ballerup

Ballerup Kommune



Baltorpskolen søger nu en engageret og dygtig lærer til at undervise i fysik/kemi i udskolingen. Vi har også brug for andre fag, f.eks. idræt, svømning, geografi, biologi, matematik og meget mere, men det vigtigste er, at du kan undervise i fysik/kemi.

Vi søger en lærer, som er fuld af empati og godt humør. Vores elever kommer i alle støbninger, og de har brug for lærere, der ser dem og møder dem hvor de er, både fagligt og personligt. Nogle skal udfordres, andre skal støttes og de fleste har brug for et smil med på vejen.

Vi søger et menneske, som fungerer godt i et socialt miljø med både kolleger og elever. Vi arbejder tæt sammen i teams, vi er tæt på hinanden og tæt på eleverne. Vi går på arbejde med højt humør, og vi støtter hinanden i svære opgaver.

Baltorpskolen er en skole i Ballerup Kommune delt på to afdelinger: Rugvænget og Grantoften. Vi har ca. 950 elever fordelt ligeligt på de to afdelinger. Denne stilling er på afdeling Grantoften, Platanbuen 1.

Dine vigtigste opgaver

  • Undervise i fysik og kemi i udskolingen, ca. 4 hold
  • Klasselærer og teammakker i et årgangsteam
  • Faglig sparringspartner for dine kolleger.

Dine kompetencer

  • En afsluttet (eller næsten afsluttet) læreruddannelse med fysik, kemi og andre relevante fag
  • Et anerkendende barnesyn
  • Gode klasseledelseskompetencer
  • Stærk i relationsarbejde med elever og kolleger
  • Drevet af ambitioner på alle børns vegne
  • Menneskeligt overskud som smitter.

Stillingen kan godt være på nedsat tid, hvis du ønsker det.

Det får du hos os
I udskolingsteamet arbejder vi tæt sammen hver dag, og du vil opleve, at når du rækker hånden ud, får du hjælp. En lærer hos os er ikke bare en underviser, men også det nærværende menneske som vores elever har brug for.

Vi brænder for vores arbejde på en arbejdsplads, hvor to dage aldrig er ens. Vi drives af vores faglige og personlige ambitioner på alle børns vegne, og vi støtter hinanden, når det bliver svært.

Vi har høj trivsel blandt medarbejderne og et ungt dynamisk team med en stejl læringskurve.

Som lærer står du aldrig alene med dine opgaver. Ud over dine nærmeste kolleger, teammakkere og ledelsen, har vi også et ressourceteam med pædagogiske og faglige vejledere og et tæt samarbejde med PPR.

Du får en høj grad af frihed, da vi kun forventer 33 timers tilstedeværelse om ugen for en fuldtidsstilling. Du får selvfølgelig en fast arbejdsplads i udskolingens arbejdsrum og en Chromebook til at arbejde fra.

Hvem er vi
Vi er en helt almindelig folkeskole, som har en ualmindeligt stor betydning for familier her i vores distrikt. Vi har flotte faciliteter både på skolen og i nærområdet, som byder på dejlig natur og alle de muligheder, vores unge mennesker kunne drømme om.

Vi er altid i udvikling, og vi vil gerne have dig med. Vores arbejde kræver at vi bliver dygtigere hver dag.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide ved at kontakt pædagogisk leder Lasse Lyngs Zetterstrøm på telefon 2879 6390.

Hvis du har lyst, kan vi også aftale et besøg på skolen.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. december 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 23. oktober.

Ansøgningsfrist: 20. oktober 2024.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ballerup Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ballerup Kommune

Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup

Ballerup Kommune er en københavnsk forstadskommune beliggende i Region Hovedstaden på Sjælland.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2658793//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.