Få opslag som dette inden alle andre

Teamleder - familiebehandling og støttende indsatser

Halsnæs Kommune



Vil du være med til at sikre, at børn, unge og familier får tidlig hjælp og støtte til trivsel og udvikling? Brænder du for at finde løsninger, så børn og unge oplever at høre til i nære fællesskaber? Har du gode evner i forhold til tværfagligt samarbejde og erfaring med ledelse i praksis? Så er du måske den nye leder, vi søger!

Du bliver teamleder for familiebehandlere og forebyggelsesrådgivere, der arbejder med indsatser til sårbare børn, unge og familier. Som ny leder bliver din opgave – i tæt fællesskab med teamledere med myndighedsansvar – at sætte rammerne og sørge for at udvikle området, i samarbejde med medarbejdere, der brænder for kerneopgaven. Du bliver en del af vores nye Børne- og Ungeafdeling, hvor vi har samlet myndigheds- og udførerområdet under fælles ledelse. Retningen og organiseringen er på plads, så fokus for teamlederen er at videreudvikle de nye tværgående teams, bedrive faglig hverdagsledelse og deltage i at sikre intentionerne i Barnets Lov bl.a. omkring børneinddragelse.

Dine vigtigste opgaver er

  • Faglig ledelse af 15 familiebehandlere og 3 forebyggelsesrådgivere, så der sikres løsninger, der hjælper børn og unge, der har behov for støtte (individuelt og i gruppetilbud)
  • Ansvar for og indflydelse på videreudvikling af indsatser og tiltag i forhold til Halsnæs Kommunes implementering af Barnets Lov
  • Sikre, at afdelingen fortsat er en arbejdsplads kendetegnet ved et tillidsfuldt og trygt arbejdsfællesskab med høj faglighed
  • Sørge for helhedsorienteret og strategisk udvikling af Børne- og Ungeafdelingen med fokus på synergi fra dit faglige perspektiv i samarbejde med lederkollegaer og medarbejdere.

Du bliver en del af et kompetent lederteam i Børne- og Ungeafdelingen med tæt samarbejde og sparring. Du får gode muligheder for at præge udviklingen af det samlede område f.eks. i forhold til tværgående gruppeforløb og -indsatser for børn, unge og forældre.

Vi forventer, at du har en socialfaglig, sundhedsfaglig, pædagogisk eller psykologisk grunduddannelse samt en familieterapeutisk efteruddannelse. Vi ser gerne, at du har erfaring med ledelse i praksis.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om stillingen og forventninger til den nye leder i denne stillings- og personprofil. Ring til leder i Børne- og Ungeafdelingen Søren Kjellerup på 2114 7908, hvis du vil høre mere.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder reglerne for lokal løndannelse. Stillingen er på 37 timer ugentligt med ansættelse pr. 1. december.

Ansøgningsfristen er den 15. oktober kl. 12.00.

Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.

Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.

Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.

Afdeling: Administration

Ansøgningsfrist: 15 October 2024

Placering: Rådhuspladsen, 1, 3300, Frederiksværk, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Halsnæs Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Halsnæs Kommune

Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk

Halsnæs er ikke som alle andre – hverken i dag eller i år 2030. Halsnæs byder på rå, nærværende og autentiske oplevelser, der giver enestående muligheder for at udfolde sig i Halsnæs. Halsnæs er ikke for fint, og det føles ægte. I Halsnæs gør vi livet til en inspirerende oplevelse hver eneste dag. Her udnytter vi naturens kræfter og vandets styrke. Vi dyrker det levende håndværk. Vi byder folk indenfor i en afslappet stemning, hvor alle kan deltage og være sig selv. Vores livsstil inspirerer – og gør os stolte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2658907//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.