Få opslag som dette inden alle andre

Introduktionsstilling ved Afdeling for Hjertesygdomme, Aabenraa

Region Syddanmark


2 introduktionsstillinger er ledige til besættelse pr. 1/3 2025 eller efter aftale.

Vi tilbyder:
Solid kardiologisk introduktion, inkl. oplæring i ekkokardiografi i en velfungerende afdeling hvor uddannelse, faglighed samt godt arbejdsmiljø vægtes højt, og hvor yngre lægers evalueringer ligger i top. I ansættelsen opnås også kompetencer i de øvrige intern medicinske grenspecialer, gennem vagtfællesskab med medicinsk afdeling om natten, samt stuegang på blandede intern medicinske patienter.

Vi forventer:

  • at du på ansættelsestidspunktet har færdiggjort din KBU
  • at du er positiv, fleksibel og en team spiller
  • at du har lyst til at gøre en forskel i en afdeling, hvor du under supervision, hurtigt får indsigt og ansvar

Afdeling for Hjertesygdomme, Aabenraa består af:

  • Sengeafdeling med 22 stationære senge (20 kardiologiske og 2 intern medicinske) samt daghospital. De akutte hjertemedicinske patienter modtages i FAM.
  • Stort hjertemedicinsk ambulatorium med ca. 23.000 besøg pr. år, heraf ca. 6.500 TTE’er og 300 TEE’er pr. år.
  • Invasiv kardiologi med KAG undersøgelser og pacemaker-implantationer.
  • Hjerte-CT samt hjerte-MR, pacemaker/ICD-ambulatorium, GUCH-kontroller samt lipidambulatorium.
  • Atrieflimrenklinik, AK klinik, hjertesvigtklinik samt hjerterehabilitering.
  • Vi arbejder tæt sammen med Kardiologisk Afdeling B, OUH, og har 3 ugentlige videobaserede iskæmi- og hjerteklap samt endocardit konferencer.

Du vil indgå i kardiologisk forvagtslag, som er tilstedeværelsesvagt i et 9-10 skiftet rul. Du vil primært se kardiologiske patienter i vagten, i tæt samarbejde med kardiologisk bagvagt. Kardiologisk bagvagt har tilstedeværelsesvagt fra kl. 08.00 – 21.00 og boligvagt med 30 min. tilkald fra 21.00 – 08.00. Døgnet rundt er FAM bagvagt i tilstedeværelsesvagt. Mellem 23.00-08.00 vil du også se akutte medicinske patienter i akutmodtagelsen.

Dine arbejdsopgaver vil efter introduktion bestå af:

  • at arbejde med telemedicinsk visitation og modtagelse af akutte kardiologiske patienter døgnet rundt
  • at være en del af hjertestop holdet
  • at deltage i Stuegangsfunktion på overvejende kardiologiske patienter
  • at passe kardiologisk yngre læge ambulatorium
  • at varetage DC konverteringer

Der er god supervision og back up til alle ovenstående funktioner.

Afdelingen prioriterer uddannelse højt, og der er derfor også mulighed for:

  • Oplæring i ekkokardiografi med 2 ugers fokuseret oplæring i løbet af de første 3-4 måneder, herefter mulighed for eget superviseret ekkoambulatorium
  • Deltagelse i nationale kurser efter relevant ansøgning i eksempelvis ALS, DCS ekko kursus.
  • Månedlige uddannelsesdage.
  • Formaliseret undervisning tre gange ugentligt.
  • En dagligdag, hvor der er afsat tid til faglig sparing og supervision.

Der udarbejdes i samarbejde med din hovedvejleder løbende individuelle uddannelsesplaner, som tilgodeser dine behov og styrker og med samtidig fokus på at forbedre dine kompetencer.

Der er på Sygehus Sønderjylland en veletableret forskningsenhed, med mulighed for deltagelse i forskningsprojekter.

Der er mulighed for at leje næsten nye lægeboliger, som ligger i gåafstand til sygehuset.

Vil du vide mere:
Cheflæge Lene Svendstrup Christensen, [email protected], telefon: 7997 6420

Uddannelsesansvarlig overlæge Ghassan Jadou, , telefon: 4278 8489

UKYL Emma Basse Christensen, , telefon: 3069 7949

Send din ansøgning senest d. 20/10 2024.
Samtaler forventes afholdt d. 23/10 (eftermiddag).

Afdeling: Hjertesygdomme

Stillingsbetegnelse: Introduktionsstilling

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Aabenraa

Ansøgningsfrist: 20 Oct 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2659013//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.