Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder til Operation i PostNord Danmark

PostNord Danmark



PostNord Danmark søger lige nu en projektleder til gennemførelse af større projekter med indenfor Last Mile, Transport & Sorting.

Bliv en del af vores team
Du har nu en spændende mulighed for at blive en del af en organisation, som er under løbende forandring, og hvor fokus er rettet mod kundernes behov, vækst og cost leadership.

Vi udvikler og gennemfører løbende programmer og projekter, der forbedrer operationen, så den lever op til de krav, der er til kvalitet, omkostningseffektivitet, vækstmuligheder og kundeoplevelsen.

Du bliver en del af teamet Projects & Data, som hver dag yder sit bedste for PostNord Danmarks kunder og interne samarbejdspartnere. Vi har ansvaret for projektledelse og support af masterdata/IT. Du bliver del af et velfungerende team bestående af 18 kolleger, der arbejder på forskellige lokationer i Danmark.

Dine opgaver bliver i samarbejde med kolleger at:

  • Lede projekter, der understøtter det fremtidige produktions set up inden for distribution, produktion og logistik
  • Udvikle og gennemføre projekter på tværs af operationen og i samarbejde med koncernen og de øvrige nordiske lande
  • Sikre fremdrift af projekterne og sammen med controller-funktionen at dokumentere effekterne
  • Stakeholder Management af primært interne interessenter

Du ved, hvad der skal til

  • Du har måske generel erfaring som projektleder eller du har været projektdeltager med erfaring fra transport eller distribution, men vigtigst er det, at du er motiveret af at være en del af succesfulde projekter og helhedsløsninger.
  • Du har formentlig en akademisk uddannelse (fx ingeniør, økonom), men der er ikke krav til en specifik uddannelse. Det vægter mere, at du har projekterfaring og teamånd, og formår at levere projekterne indenfor aftalt tid, cost og scope. Du har en god forretningsforståelse.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt, men du skal også kunne begå dig på alle organisatoriske niveauer og evne at få andre til at levere ind i projekterne.
  • Vi forventer, at du i både skrift og tale kan begå dig på dansk og engelsk, og at du har brugerkendskab til Word, Excel og PowerPoint.
  • Du har kendskab til projektværktøjer, problemløsnings- og visualiseringsteknikker samt analysearbejde.

Vi har lokationer i hele Danmark og har drift 24/7, så fleksibilitet og mobilitet er en vigtig del af jobbet.

PN_DK_FINAL_SUBS_16x9_H264 from Jakob Engvall on Vimeo.

Vi leverer
Vi tilbyder et spændende job, hvor du bliver del af et dygtigt team med en uformel omgangstone, som vægter samarbejde højt.

Der er tale om en fuldtidsstilling med arbejdssted på én af vores lokationer i Brøndby, Taulov eller Aarhus. Vi tilbyder fleksibilitet i forhold til hjemmearbejde.

Afhængig af uddannelse sker ansættelse efter AC-overenskomsten eller Industriens Funktionæroverenskomst samt lokalaftaler i PostNord Danmark vedr. HK/Post & Kommunikation med løn efter kvalifikationer.

Sådan søger du
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Manager of Projects & Data Peter Grunnet Lauritzen på mobil 23 62 54 57.

Send os din ansøgning senest onsdag den 22. oktober 2024.

Vi ser frem til at høre fra dig.

#LI-Hybrid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos PostNord Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


PostNord Danmark

Vestre Teglgade 15, 2450 København SV

PostNord tilbyder kommunikations- og logistikløsninger til, fra og i Norden. Vi er også stolte over at være betroet opgaven med at sikre postservice til privatpersoner og virksomheder i Danmark og Sverige.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2659197//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.