Få opslag som dette inden alle andre

Faglig stærk kemiker med passion for grøn omstilling

Teknologisk Institut


Drømmer du om at gøre en forskel på Danmarks klimaaftryk? Ønsker du personlig og faglig udvikling i et inspirerende miljø, hvor vi udvikler nye innovative løsninger i samarbejde med førende virksomheder og vidensmiljøer? Så er det dig, vi leder efter.
I Produkt- og Materialekemi, på Teknologisk Institut i Aarhus, arbejder du tæt sammen med fagligt dygtige og entreprenante kolleger, der sammen er på en markant vækstrejse. Vi implementerer nye løsninger og viden, der skaber værdi for virksomheder og samfund via rådgivning og udvikling af bæredygtige materialer, teknologier og løsninger.

Rådgivning og udvikling af kemiske løsninger
Du vil arbejde med udviklingsprojekter og kommerciel rådgivning inden for nye kemiske løsninger for materialer, produkter og processer. Din arbejdsdag vil indeholde opgaver lige fra opgaveskabelse og kundedialog til fagligt udviklingsarbejde i laboratoriet.

Som specialist samarbejder du tæt med dine kolleger om at sikre faglig udvikling inden for vores kerneområder som polymerkemi, genanvendelse samt kemisk problemløsning og karakterisering. Dine opgaver omfatter udvikling af teknologi til genanvendelse af tekstiler, plast og kompositter samt udvikling af bæredygtige produkter, der kan genanvendes ved end-of-life og opfylde strenge krav til performance og pris. Dette arbejde kræver idegenerering, kundedialog, metodeudvikling og karakterisering. Opgaverne løses i tæt samarbejde med dine kolleger og eksterne samarbejdspartnere gennem udviklingsprojekter og rådgivningsopgaver for og med vores kunder.

Dine arbejdsopgaver indbefatter:

  • Teknologi-scouting og -udvikling
  • Problemløsning gennem en hypotese-drevet fremgangsmetode
  • At bringe din viden i spil i nye kontekster og sælge den rigtige løsning til kunderne
  • Rådgivning af og samarbejde med virksomheder
  • Skabelse af innovative og værdiskabende projekter i tæt samarbejde med nationale og internationale virksomheder og vidensinstitutioner

Du får et meget varieret job, hvor du har en stor grad af frihed til løbende selv at definere egne arbejdsopgaver og indsatsområder. I takt med at vi vækster, vil dit job kunne udvikle sig i den retning, du ønsker og motiveres af.

Nysgerrig og ambitiøs kemiker
Du er en faglig velfunderet kemiker med en ph.d.-grad eller kemiingeniør/kemiker med erhvervserfaring. Til daglig arbejder du med kemisk udvikling, og du brænder for at se din viden udmønte sig i banebrydende løsninger, der skaber værdi for kunder og samarbejdspartnere. Konkret erfaring inden for polymerkemi, organisk kemi, kompositter, gummi, tekstiler, kemisk genanvendelse eller karakterisering, vil være en fordel.

Du er ambitiøs på vegne af dig selv og dine projekter, og du er drevet af lysten til at være i faglig bevægelse. Du er nysgerrig af natur og indstillet på at afsøge muligheder og løsninger bredt, også i randområderne af dit felt – og nogle gange helt uden for. Du glæder dig over at inspirere og blive inspireret med ny viden af kollegerne i det daglige samarbejde på kryds og tværs.

Du bliver en del af Teknologisk Institut
I Produkt- og Materialekemi arbejder vi med produkter og materialer ud fra et bredt kemisk perspektiv og en helhedstankegang, som indebærer opgaver inden for både produktudvikling, procesudvikling, sortering, oparbejdning og genanvendelse inden for den grønne omstilling. Med cirka 50 udviklingsorienterede kolleger inden for kemi og fysik, sættes rammen om et entreprenant og kreativt arbejdsmiljø med et højt fagligt niveau.

Vi samarbejder både med de største danske og udenlandske virksomheder, SMV’er og med innovative start-ups. Vi tror på, og ved af erfaring, at brede innovationspartnerskaber på tværs af brancher og fagområder skaber de bedste bæredygtige løsninger – både miljø- og forretningsmæssigt.

Du kan se frem til et inspirerende og afvekslende job, hvor du kommer til at arbejde med nogle af de mest aktuelle teknologiske problemstillinger for samfund og erhvervsliv.

Kontakt
Vil du vide mere? Så er du velkommen til at kontakte souschef Jacob Ramsay på tlf. 72201944.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 2. november 2024.

Lokation: Aarhus



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Teknologisk Institut

Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianvendelsen i Danmark. Vi har teknologisk ekspertise, den nyeste viden og ’state of the art’ udstyr, der styrker danske virksomheder og sikrer en høj innovationsevne.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2659261//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.