Få opslag som dette inden alle andre

Vil du være planlægger i Danmarks Grønne Erhvervskommune?

Ikast-Brande Kommune



Brænder du for at arbejde med fysisk planlægning i byer, landsbyer og det åbne land? Vil du være med til at sikre den grønne omstilling i kommunen? Og hvad med at få en flok skønne kolleger? Er det lige dig? Så bliv en del af Plan og Udvikling i Ikast-Brande Kommune!

Velkommen til en alsidig hverdag i Plan og Udvikling
I Plan og Udvikling er der altid gang i den. To af vores gode medarbejdere skal snart på barsel. Derfor søger vi to nye kollegaer, der kan hjælpe os i mål med planlægningsopgaverne. Der er tale om et barselsvikariat på 37 timer og en to-årig projektansættelse på 37 timer.

Vi er i øjeblikket 10 engagerede medarbejdere, der vil hinanden. Vores hverdag er præget af en uformel og humoristisk tone. I teamet arbejder vi med mange forskellige aspekter af planlægning. Aktuelt arbejder vi med revisionen af vores kommuneplan, udvikling af nye erhvervsområder i Ikast og Pårup, boligområder i kommunens største byer samt bymidteudvikling i Ikast og Brande. Vi arbejder også med strategisk landsbyudvikling og strategisk arealanvendelse i kommunen. Grøn omstilling og klimahensyn fylder mere og mere i vores planlægning. Vi har lige fået vedtaget en strategisk energiplan og planlægger for både vindmøller, solcelleanlæg og biogasanlæg.

Plan og Udvikling er en fagstab direkte under chefen for Teknik- og Miljø. Vores opgaver er båret af tværgående samarbejde. Det ligger i vores DNA at arbejde i tæt samspil med vores omverden, hvad enten det er med kolleger i Teknik og Miljø, med det politiske niveau, eller i samarbejde med borgere, organisationer og virksomheder.

Vil du være med på vores hold?
I Teknik og Miljø er der plads til forskellighed, og vi behandler hinanden ordentligt. Her arbejder ingeniører, arkitekter, konstruktører, kontorassistenter, geologer, biologer og mange andre side om side. Mulighederne er uendelige og arbejdet meningsfyldt. Vi har et arbejdsfællesskab præget af teamånd og godt humør.

Har du et solidt fagligt afsæt og kan du bidrage til områdets udvikling og opgaveløsning, glæder vi os til at høre fra dig. Vil du være en del af vores skønne team i Ikast, så send en ansøgning.

Du kan læse mere om, hvad vi kan tilbyde og hvad vi søger her: Profil og arbejdsopgaver

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Lilian Ebbesen, Gruppekoordinator for Plan og Udvikling, tlf.: 9960 3305, mobil: 2053 2430, e-mail: [email protected]
  • Marie Lyster Nielsen, Planlægger, tlf.: 9960 3308, e-mail: [email protected]

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: Ansøgningsfrist tirsdag den 22. oktober 2024. Samtaler forventes at finde sted i uge 44, 2024.

Ansøgningen skal sendes online. Klik på “Ansøg” og vedhæft din ansøgning med relevante bilag.

Afdeling: Plan og Udvikling - Teknik og Miljø

Ansøgningsfrist: 22 October 2024

Placering: Sjællandsgade 6, 7430, Ikast, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ikast-Brande Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ikast-Brande Kommune

Rådhusstrædet 6, 7430 Ikast

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2659276//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.