Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent med hjerte for det specialiserede børneområde

Vordingborg Kommune



Vi søger en AC-konsulent, der brænder for at skabe udvikling og kvalitet på børn og familieområdet. Har du lyst til at bringe din faglige ekspertise i spil i et sekretariat, som arbejder på at skabe sammenhæng i indsatser på tværs af dagtilbud, skoler samt børn og familie, så er stillingen som konsulent i Sekretariat for børns trivsel og læring måske noget for dig!
Om Jobbet
I Vordingborg Kommune har vi en stor og vigtig opgave i at sikre trivsel og sund udvikling hos alle børn, så de kan møde fremtiden med livsappetit og socialt overskud. Vi søger derfor en konsulent, der brænder for at understøtte udvikling af arbejdet med børn og familier inden for det specialiserede børneområde. Dine opgaver vil have hovedvægt på udvikling og understøttelse af afdeling for børn og familie i nært samarbejde med lederen heraf.

Du vil ved din opstart komme til at arbejde med følgende opgaver:

  • Fremadrettet rekrutterings strategi for området, herunder opbygning af et onboardingprogram
  • Understøtte arbejdsgange til implementering af barnets lov, samt styrkede processer for den daglige praksis
  • Bidrage til arbejde omkring implementering af ny honoreringsmodel for plejefamilier
  • Bidrage med indsamling af ledelsesdata, der kan sikre overblik over de strategiske pejlemærkers forankring i praksis
  • Fastholde og strukturere afdelingens arbejde med det gode arbejdsmiljø og et styrket tværfagligt samarbejde.

Generelt vil du arbejde med opgaver som er karakteriseret ved at indeholde:

  • Sagsfremstillinger til det politiske udvalg
  • Analyser og evalueringer
  • Arbejdsgange og samarbejdsflader mellem børn og familie og andre aktører
  • Ledelsesunderstøttelse generelt
  • Og en masse andet

Ud over det specialiserede børneområde understøtter Sekretariat for børns trivsel og læring også skoler, dagtilbud og PPR. Vi søger en kollega, der ser det som en fordel at arbejde på tværs af disse områder og som ser sammenhænge og synergier i arbejdet.

Der vil i regi af sekretariatets tværfaglighed også være mulighed for at bidrage til andre opgaver end udelukkende opgaver omkring det specialiserede børneområde. En særlig opmærksomhed i sekretariatet er netop at dele viden og kompetencer med det formål at kvalificere opgaveløsningen bedst muligt.

Om dig
Vi forventer som udgangspunkt, at du har en akademisk baggrund og gerne med relevant erfaring.

Vi lægger desuden vægt på at du:

  • Har interesse for det sociale område med fokus på børneområdet
  • Har erfaring med organisatoriske og administrative opgaver i en kommunal forvaltning
  • Er stærk i skriftlig formidling
  • Har blik for, hvordan kvalitet og effektivitet går hånd i hånd
  • Trives med at være en del af et team i opgaveløsningen
  • Har erfaring med ledelsesunderstøttelse samt politisk betjening
  • Er optaget af at bringe ny viden og forskning i spil
  • Ser en styrke i en tværfaglig tilgang til opgaverne
  • Kan indgå i samarbejdsrelationer med både ledere og kolleger både i egen og andre afdelinger
  • Er struktureret og kan bevare overblikket i en travl hverdag.

Har du erfaring fra området vil det være et plus.

Du skal desuden kunne navigere i en matrix-organisation, hvor du vil skulle løse opgaver i fagligt samarbejde med andre enheder og ledere end egen nærmeste personaleleder.

Om Sekretariat for børns trivsel og læring
Sekretariatet understøtter de to centre: Sundhed, Børn og Familie samt Dagtilbud og Skoler.
Vi løser opgaver i relation til både drift og udvikling af både det specialiserede børneområde, dagtilbud, skoler og PPR. Vi er ca. 20 medarbejdere og understøtter cheferne for begge områder samt lederne af de decentrale enheder og bidrager generelt til det tværgående arbejde i hele organisationen. Du bliver en del af en teamorganisering, hvor vi på kryds og tværs løser opgaver for det samlede børneområde.

Kort om Vordingborg Kommune
Det overordnede grundlag for det strategiske arbejde på området er Vordingborg Kommunes vision 2030 og en fælles fokus på barnets start på livet, en stærk folkeskole samt dannelse, uddannelse og trivsel gennem hele barndommen og ungdommen. Det overordnede mål er at udfordre, stimulere og have forventninger til alle børn og unge, så de klarer sig bedre i morgen end i dag.

Vi kan tilbyde dig

  • Et ansvarsfuldt og udfordrende job.
  • Et godt socialt miljø med gode kolleger og engagerede ledere og chefer.
  • Udviklende og spændende opgaver
  • En fleksibel arbejdsplads, som samtidig stiller krav til opgaveløsningen hos dig og dine kolleger.

Du kommer til at referere til sekretariatslederen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med relevant faglig organisation.

Søg stillingen

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 20. oktober 2024. Vi afholder ansættelsessamtaler 24. oktober og 28. oktober 2024 med tiltrædelse i stillingen den 1. december 2024.

For yderligere information eller spørgsmål kan du kontakte sekretariatsleder, Mette Thiim tlf. 2018 5584.

Afdeling: Sekretariat for børns trivsel og læring

Ansøgningsfrist: 20 October 2024

Placering: Østerbro 2, 4720, Præstø

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vordingborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vordingborg Kommune

Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2659318//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.