Få opslag som dette inden alle andre

Egelundskolen søger inklusionspædagog med lyst til at arbejde med relationsarbejde og inkluderende indsatser - barselsvikariat

Albertslund Kommune



Egelundskolen søger en motiveret og relationsstærk pædagog med en bred vifte af kvalifikationer, til et barselsvikariat med opstart 1/11-2024 eller snarest herefter. Der er tale om en attraktiv stilling, med gode muligheder for at præge egne opgaver, bidrage til den fortsatte udvikling af skolens ressourcecenter, og arbejde med inkluderende indsatser og tiltag, der understøtter sunde børnefællesskaber.

Arbejdsporteføljen er bred, og du vil både skulle samarbejde med vores andre faglige vejledere, skolens ledelse og kommunens psykologer og konsulenter. Du vil bl.a. komme til at arbejde med inkluderende indsatser på elev- og klasseniveau, observationer, deltage i udvidet forældresamarbejde, samt udøve kollegial sparring.

Vi koncentrerer vores indsatser omkring handleplaner, og ser en generel dokumentation og fortløbende evaluering af tiltag som vigtig i vores trivselsarbejde. Skriftlighed vil derfor være en del af dine opgaver, og vi ser gerne, at du har erfaring eller lyst og nysgerrighed på, at arbejde med indsatser omkring klassemiljøer og -fællesskaber, med afsæt i systemisk tænkning.

Udover ovenstående kan der også blive tale om koordinerende opgaver centreret omkring elev- og klasseindsatser, og tovholderfunktion på at sikre dokumentationen på disse.

Vi forestiller os at du tidligere har arbejdet med trivsel, eller har et stærkt ønske om at afprøve muligheden for inklusionsarbejdet.

Om os
Vi er en velfungerende folkeskole med ca. 400 elever og 60 medarbejdere. Vi er organiseret i årgangsteams i indskoling (0. til 4. klassetrin) og udskoling (5. til 9. klassetrin). I indskolingen lægger vi vægt på det brede teamsamarbejde, både på tværs af årgangen og med pædagogerne. Det kan ex. være omkring morgensang, fordybelsesuger, samarbejde om faglig udvikling og social trivsel mm.

På Egelundskolen ønsker vi at være nysgerrige på egen praksis, og vi vil gerne være i bevægelse, når det handler om pædagogik, didaktik og viden. Vi er en blanding af ældre og unge medarbejdere, og erfarne og nye lærere og pædagoger, og vi har ry for at tage godt imod nye kollegaer, så man føler sig velkommen fra start.

Vi tilbyder:

  • En ambitiøs skole, hvor vi har høje forventninger til at udvikle skolen i samarbejde
  • Et skolemiljø, hvor trivsel og læring følges ad
  • Engagerede kolleger med et tæt sammenhold og interesse for hinanden
  • Chromebook til alle elever og klasser
  • En skole i dejlige grønne omgivelser tæt på Vestskoven
  • En skole i fortsat udvikling som i indeværende år deltager i flere udviklingsprojekter såsom skolehaver, Fit First, udeskole m.m.

Egelundskolen er en lokal forankret skole, hvor vi ser en medlevende forældregruppe med gode ressourcer, som en vigtig samarbejdspartner. Det viser sig bl.a. i en engageret og samarbejdende skolebestyrelse.

Vi forventer af dig at du

  • Er pædagogisk uddannet, engageret, har hjertet på rette sted.
  • Har lyst til at indgå i en personalegruppe, hvor det at tage ansvar i fællesskabet også er en stor del af hverdagen.
  • Møder elever, kollegaer og forældre med en anerkendende systemisk tilgang.
  • Er relationelt stærk, en tydelig klasseleder, og ved at du har betydning for at eleverne lykkedes med læring.
  • Drager omsorg for elevernes faglige udvikling og trivsel.
  • Er visionær og iderig, så du kan være med til at udvikle skolen i samarbejde med kollegaer og ledelse.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelse, vil der blive indhentet børne- og straffeattest.

Stillingen er et barselsvikariat på fuld tid med tiltrædelse 1. november 2024 eller snarest herefter.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte viceskoleleder Kasper Hajslund på tlf. 2428 0642, E-mail: [email protected]

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er mandag d. 21/10-2024 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende og senest mandag d. 28/10-2024.

Vi beder alle ansøgere om at vedlægge relevante bilag, såsom eksamensbeviser, CV, referencer og lignende, til ansøgningen.

I Albertslund Kommune er højt til loftet, langt mellem væggene – og plads til det skæve. Vi
har gensidig initiativpligt. Gennem forpligtende dialog skaber vi i fællesskab gode og
fleksible rammer for arbejdet i skolen – hele tiden med kerneopgaven i centrum.

I Albertslund Kommune er vi ambitiøse på alle børns vegne. Vi lægger vægt på, at børnene
trives i fællesskaber. Derfor prioriterer vi læring, fordybelse og dannelse højt - sammen
med udvikling af de sociale kompetencer.

I Albertslund Kommune skal alle børn have mulighed for at udfolde deres personlige
kompetencer – og udleve deres passion. De voksne opmuntrer børnene og de unge til at
forfølge deres mål – også de mest ambitiøse. Børnenes læring og udvikling foregår både
inden for og uden for institutionernes mure. I naturen. Sammen med andre.

Velkommen til Albertslund – byen for børnene, det grønne og fællesskabet!

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

Afdeling: Egelundskolen

Ansøgningsfrist: 21 October 2024

Placering: Egelundsvej, 8, 2620, Albertslund, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Albertslund Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Albertslund Kommune

Nordmarks Allé 1, 2620 Albertslund

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2659340//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.