Få opslag som dette inden alle andre

Økonomimedarbejder med fagkoordinatorfunktion i Jobcenter Kalundborg

Kalundborg Kommune



Om jobbet
Afdeling Ydelse og Administration ved Jobcenter Kalundborg søger en engageret og erfaren økonomimedarbejder med fagkoordinatorfunktion til vores økonomiteam.

Stillingen er fordelt med ca. 80% økonomiske opgaver og 20% koordinatoropgaver, med mulighed for at tilpasse fordelingen efter behov. Vi tilbyder en spændende mulighed for dig, der ønsker at bidrage til et dynamisk team og være med til at sikre en effektiv økonomistyring i vores afdeling.

Om jobbet:

Du vil indgå i et dynamisk team, hvor du får en central rolle i den daglige drift samt koordinering og sparring med kollegaer. Vi har fokus på udvikling og effektivisering af vores processer, og du vil være med til at igangsætte og implementere nye initiativer og IT-løsninger i afdelingen.

Dine primære arbejdsopgaver:

- Status- og systemafstemning af KSD og KY (sygedagpenge- og ydelsesudbetalingssystemer)

- Afregning af A-skat og lignende

- Mellemkommunal refusion

- Fakturabetaling og bilagshåndtering

- Debitorfakturering

- Diverse administrative opgaver

Koordinatoropgaverne omfatter:

- Koordinering af medarbejdere og opgaver i bred forstand

- Sparring med kollegaer i teamet

- Projektledelse og implementering af nye IT-systemer

- Strategisk og driftsmæssig sparring med ledelse og staben

Du vil være afdelingslederens højre hånd og derfor spille en vigtig rolle i beslutningsprocesser og strategisk tænkning. Du skal kunne arbejde selvstændigt og have et overblik over hele organisationen.

Din profil
Vi forventer, at du:

- Har erfaring med de nævnte økonomiopgaver

- Kender til lovgivningerne inden for beskæftigelse, sygedagpenge, forvaltningsloven, retssikkerhedsloven, aktivloven mv.

- Har erfaring fra en kommune

- Har flair for IT og er komfortabel med at arbejde med digitale løsninger

- Kan udtrykke dig klart og tydeligt, både skriftligt og mundtligt

- Er løsningsorienteret og handlekraftig

- Har strategisk forståelse og helhedsorienteret tænkning

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder:

- Mulighed for en diplomuddannelse i ledelse efter 1-2 års ansættelse

- Indflydelse på afdelingens drift og strategi

- Et engageret og fagligt stærkt team

- Spændende udfordringer i et job med mange facetter

- Et godt arbejdsmiljø med flekstid og en fleksibel 4-dages arbejdsuge fra 1. januar 2025

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og lønnen fastsættes efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere
Kontakt afdelingsleder Nana Elvamann på telefon 21162460 (dog ikke i uge 42).

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgning
Send din ansøgning senest den 20. oktober 2024.

Vi forventer at afholde samtaler den 25. oktober 2024, og eventuelt en 2. samtale den 30. oktober 2024.

Stillingen ønskes besat snarest muligt, forventeligt pr. 1. december 2024.

Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Ansøgningsfrist: 20/10/2024

Placering: Kalundborg

Ansættelsestype: Fastansættelse

Jobtype: Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kalundborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kalundborg Kommune

Holbækvej 141 B, 4400 Kalundborg

Kalundborg Kommune huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2659381//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.