Få opslag som dette inden alle andre

Maskinmester, ingeniør eller teknisk specialist til Kødbyens Maskincentral | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Maskinmester, ingeniør eller teknisk specialist til Kødbyens Maskincentral
Genopslag

Har du stor teknisk viden (fx maskinmester eller ingeniør) indenfor vand, centralvarme, køl og ventilation? Kan du lide data og kan du lave struktur? Har du erfaring med at lave vedligeholdelsesplaner for tekniske anlæg?
I Kødbyens Maskincentral sørger vi for, at vores kunder (lejerne) kan fokusere på deres kerneopgave – nemlig at drive deres forretning. Vi står for forsyning (vand, varme og køl), drift og vedligehold af alle Kødbyens bygninger. Kødbyen er en spændende, fredet og bevaringsværdig bygningsmasse.

Kødbyen er under konstant forandring og lejemålene bliver løbende ombygget til morgendagens kreative virksomheder – både når vi selv klargør og renoverer lejemål, men også i høj grad når vores lejere ønsker at bygge om.

Hvad leder vi efter?
Vi leder efter en ny kollega til vores team som tager sig af drift, vedligehold og forsyning af Kødbyen.

Som vores nye kollega vil du skulle stå for at lave en digital registrering og struktur for vores tekniske installationer (el, målere, ventilation, CTS, vand, varme og køl).

Du vil skulle indgå i den daglige drift på vores vand-, varme- og køleforsyning, herunder overvågning af CTS. Med dette udgangspunkt skal der laves en grunding og databaseret vedligeholdelsesplan for tekniske installationer og forsyning. Du vil også skulle koordinere arbejdet med udarbejdelse af vores tekniske regulativer og standarder som beskriver hvordan de tekniske installationer skal bygges i Kødbyen.

Opgaven med at systematisere vores tekniske installationer medfører også, at du vil skulle arbejde med forbrugs- og driftsregnskaber, herunder arbejde med, at vi bliver bedre til bl.a. at kunne oplyse forbrugsdata til brug for grønne regnskaber m.v.

Stillingen vil hovedsageligt handle om daglig drift samt systematisering og udførelse af opgaver vedrørende tekniske installationer, men du vil også få mulighed for at komme til at stå for udførelse af mindre vedligeholdelsesopgaver i Kødbyen. Du vil også få berøring med store spændende vedligeholdelsesopgaver, da vi er i gang med både udskiftning af vandledninger og centralvarmeledningen.

Evnen til at koordinere og kommunikere med vores kunder samt vores kollegaer i Maskincentralen såvel som i ejendomsadministrationen er en altafgørende kompetence for at få succes i stillingen.

Selvom opgaverne kan virke omfattende, så kan du være tryg ved, at du vil indgå i et team med dygtige kollegaer, hvor vi hjælper hinanden og arbejdsglæde og humor er en naturlig del af hverdagen.

Konkret vil dine arbejdsopgaver omfatte

  • Digital registrering af tekniske installationer (el, målere, ventilation, CTS, vand, varme, køl, målere mv.) i Kødbyen
  • Deltage i den daglige drift og overvågning af vores forsyning
  • Udarbejde en systematisk og langsigtet vedligeholdelsesplan for de tekniske anlæg, så vi kan udføre forebyggende vedligehold
  • Koordinere arbejder med at opdatere tekniske regulativer og standarder for forsyning
  • Mulighed for udførelse af vedligeholdelsesopgaver på tekniske installationer
  • Arbejde med drifts- og forbrugsregnskaber, herunder hvordan vi kan dele forbrugsdata med vores lejere og deres grønne regnskaber
  • Deltage som ressourceperson i større vedligeholdelsesprojekter
  • Igangsætte og følge op på mindre afhjælpende opgaver indenfor bygningsdrift
  • Teknisk vejledning af lejere og kollegaer ifm. ombygnings- og renoveringsønsker

Vi forventer, at

  • Du er maskinmester, ingeniør eller på anden måde har mange års teknisk erfaring med de beskrevne arbejdsområder
  • Du har erfaring med CTS
  • Du har kendskab til, eller interesse for, at arbejde med drifts- og forbrugsregnskaber
  • Du er struktureret og god til at finde løsninger i samarbejde med kunder og kollegaer
  • Du er god til at kommunikere på skrift og i tale samt forventningsafstemme og koordinere med kunderne, så de er fuldt informeret om, hvad vi laver og hvornår
  • Du har forståelse for at Kødbyen, som en decentral enhed, også skal kunne indgå i en helhed med kollegaer i Københavns Ejendomme, herunder sparre og vidensdele omkring ejendomsområdet inkl. kommunale administrative regler
  • Du ikke er IT forskrækket og formår at sætte dig ind i kommunens IT-systemer
  • Du kan bevare overblikket og holde fokus på kunderne, selvom du har mange sager

Vi tilbyder

  • Tidssvarende løn og god pension
  • Muligheden for at være med til at udvikle et af Danmarks mest spændende områder
  • Spændende og udfordrende opgaver med stor kontaktflade og variation
  • Stort ansvar og mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan du løser dine opgaver
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • Gode kollegaer og socialt sammenhold
  • Spændende og lærende tværfagligt miljø, hvor du indgår i arbejdsfællesskaber med vores økonomikontor, ejendomsadministration og juridisk afdeling.

Om Center for Vedligehold, Energi og Teknik
Københavns Kommunes ejendomsportefølje er blandt de største i Danmark. Det stiller høje krav til vores samarbejdsevner, når vi dagligt skal levere helhedsorienterede og værdiskabende løsninger indenfor ejendomsdrift og administration til alle vores kunder. Derfor er kundeservice, samarbejde og effektiv ejendomsdrift nøgleordene i alt, hvad vi foretager os.

Center for Vedligehold, Energi og Teknik varetager en bred vifte af ejendomsrelaterede opgaver med særligt fokus på afhjælpende vedligehold og samtidig sikre den gode kundeoplevelse for alle de kunder, der er i kontakt med Københavns Ejendomme.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og principperne i Ny Løn.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstidsordning. Forventet tiltrædelse den 1. december 2024.

Du ansættes i Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme, Center for Vedligehold, Energi og Teknik og vil referere til den tekniske chef for Kødbyen og Rådhus Teknik.

Din daglige arbejdsplads vil blive i Kødbyens Maskincentral, Ingerslevsgade 56 – tæt på offentlig transport.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan indhentes hos Teknisk Chef Martin Grün Roien på 29 17 41 64.

Søg via linket senest mandag den 21. oktober 2024
Vi forventer at holde samtaler løbende.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk

Søg jobbet
Område: Drift og service

Ansøgningsfrist: 21.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2659674//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.