Få opslag som dette inden alle andre

OK søger Fullstack udvikler til vores IT-logistik team

OK a.m.b.a.



Har du lyst til at påvirke løsninger til gavn for den grønne omstilling og brænder du for at optimere og modernisere en eksisterende platform, så er dette job måske det rette for dig!
Vær med til at udvikle fremtidens lager- og distributionsløsninger
Vi søger en dygtig Fullstack softwareudvikler til vores IT- logistik team. De systemer vi arbejder med i Logistik, er kernen i vores lager- og distributionsløsninger, og vi har derfor en særdeles central rolle i koncernen.

Som udvikler hos os får du mulighed for at påvirke fremtidens teknologiske løsninger og indtage en spændende og udfordrende stilling i en virksomhed i vækst. Du vil blive en del af et udviklende IT-miljø, hvor fokus på digitalisering er i top, og væksten inden for dette område fortsætter. Pt. består vores IT-afdeling af mere end 150 dedikerede IT-medarbejdere, der gennem softwareudvikling støtter op om den grønne omstilling hos OK.

Om teamet og rollen
Du bliver en del af et team på 7 medarbejdere, inklusiv en Scrum Master, en Product Owner, en tester og en arkitekt. Vores opgave er at varetage og udvikle OK’s systemer til lagerbeholdning, kørselsplanlægning, tidsregistrering for chauffører og meget andet.

Dine kolleger fremhæver Logistik-teamets autonomi, hvor du har stor medbestemmelse og frihed. Du arbejder tæt med interne kunder om de bedste løsninger og bidrager til overgangen til moderne teknologier som .NET Core og Angular. Teamet er imødekommende og åbent for nye idéer.

VI ejer forskellige projekter, hvoraf de nyeste er udviklet som microservices i .NET Core/Angular, mens de gamle er udviklet som monolitter i .NET Framework/WinForms. En typisk arbejdsdag vil byde på både nye og eksisterende projekter, hvor du udvikler nye funktioner og fejlsøger i både backend og frontend. Konkret kan det f.eks. være ændringer eller opsætning af events, API'er og databasetabeller, eller tilføjelse af ny funktionalitet til brugergrænsefladen. I den nærmeste fremtid skal de gamle projekter opdateres til nye teknologier, og vi er så småt i gang med at gøre dem klar til overgangen, så her er der også rig mulighed for at bidrage.

Hos os vil du være med fra designfasen og frem til leverancen til forretningen. Du vil komme til at arbejde med optimering og modernisering, og få indflydelse på OK’s fremtidige arkitektur. OK´s løsninger er udviklet i et C# miljø med MSSQL som database, og vi arbejder i Kubernetes på Google Cloud Platformen. Vi arbejder kontinuerligt på at skabe de bedste miljøer og drive en moderne opdateret platform.

Dine hovedopgaverne vil være:

  • Udvikling af eksisterende kernesystem
  • Modernisering og vedligehold af eksisterende systemer der i dag er i .NET framework, men hvor systemerne over tid skal over i .NET Core for at sikre support og sikkerhed
  • Optimering og automatisering af processer
  • Yde support på eksisterende løsninger til forretningen
  • Inhouse udvikling til egne brugere

Om dig:
Du sætter pris på at udvikle gode robuste løsninger, der tåler at blive presset ”live” og vægter review og sparring højt. Som person er du en holdspiller, der er interesseret i at samarbejde og i at lykkes i flok. Du har en evne til at gå i dialog med forretningen, forstå deres behov og i fællesskab finde de bedste løsninger. Samtidig er du ikke bange for at udfordre status quo, men gør det på en konstruktiv og diplomatisk måde.

Du er god til at håndtere flere opgaver samtidigt, og vi ser gerne, at du har erfaring med agile arbejdsmetoder, specielt under Scrum. Du arbejder analytisk og går proaktivt til dine opgaver. Det er en fordel, hvis du er motiveret for at arbejde både frontend (Angular og WinForms) og backend (C#, MSSQL, Postgres).

Med solid erfaring i C#/.Net Core og MSSQL, vil det desuden være et plus, hvis du har erfaring med testautomatisering og et skarpt fokus på at sikre høj kodekvalitet.

Det er derfor en fordel, at du har et kendskab til følgende:

Sprog

  • TypeScript
  • HTML
  • C#
  • SQL

Frontend frameworks

  • Angular
  • WinForms

Backend frameworks

  • .NET Framework
  • .NET Core

Andet

  • Docker
  • Kubernetes
  • Google Cloud og PubSub
  • Datadog

Mere om OK og hvad vi kan tilbyde dig
Atmosfæren er præget af et stort fagligt engagement, samarbejde og vidensdeling på tværs af 10 udviklingsteams i IT. I OK-koncernen ved vi, at vores medarbejdere er rygraden i forretningen. Derfor vil vi gerne passe på dig ved at tilbyde et arbejdsmiljø, som sikrer, at du har lyst til at blive her længe. Hos os får du en sund kantine med både morgenmad og frokost samt sundhedsforsikring til dig og din familie. Vi har fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde, ligesom vi opfordrer dig til at bruge tid med dine kolleger. Samtidig har vi fokus på din professionelle udvikling med tilbud om forskellige former for efteruddannelse, så din faglighed bliver vedligeholdt og udbygget.

OK er blandt Danmarks største energiselskaber og har hovedsæde i Viby ved Aarhus. Vi er ca. 1.200 ansatte, som alle arbejder for at gøre grønne løsninger tilgængelig for alle.

Læs mere om OK's IT afdeling her: IT-job hos OK - se hvilke jobs inden for IT, du kan få hos OK

Interesseret?
Kan du se dig selv som en del af vores team, så send din ansøgning og dit CV senest d. 25. oktober. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at tage fat i Teamleder Dennis Kjemtrup på mail [email protected].

Vi ser frem til at høre fra dig!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos OK a.m.b.a.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.10.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


OK a.m.b.a.

Åhave Parkvej 11, 8260 Viby J

OK er meget mere end tankstationer og sjove reklamer på TV. OK er 600 dygtige medarbejdere, som hver dag spiller sammen for at opfylde danskernes energibehov. I OK er vi dygtige til at omstille os – faktisk har vi mere end 100 års erfaring på energimarkedet. Vi har fokus på forbrugernes behov, og derfor er vi med på rejsen mod flere alternative energiformer.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2660065//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.