Få opslag som dette inden alle andre

Barselsvikariat til affaldsområdet, Middelfart Kommune

Middelfart Kommune



Brænder du for bæredygtighed og affaldshåndtering, og vil du være med til at gøre en forskel for miljøet?
Affaldsområdet er i en rivende udvikling, og Middelfart Kommune ønsker at sætte en høj standard for hvordan både borgere, virksomheder og foreninger arbejder med affald som en værdifuld ressource. Som led i den grønne omstilling arbejder vi målrettet på at holde ressourcerne i kredsløb, øge sorteringen af affald og sikre en høj genanvendelsesgrad. Alt dette i tæt samarbejde med Affald & Genbrug A/S, som varetager driften af affaldsområdet i Middelfart Kommune.
Til et barselsvikariat søger vi en engageret medarbejder, der kan varetage opgaver inden for affaldsområdet og bidrage til en effektiv og miljøvenlig affaldshåndtering i Middelfart Kommune.

Om opgaverne:
Sammen med dine kommende kollegaer vil du varetage følgende opgaver på affaldsområdet:

  • Behandle sager relateret til affaldshåndtering og sikre korrekt opfølgning.
  • Udføre tilsyn med større og mindre virksomheder for at sikre, at affaldshåndteringen overholder gældende regler og standarder.
  • Håndtere affaldsanmeldelser i forbindelse med nedrivninger og renoveringer, samt sikre korrekt anvisning af byggeaffald.
  • Svare på henvendelser indenfor affaldsområdet fra borgere og virksomheder.
  • Udarbejde og behandle tilladelser, fx i forbindelse med afbrænding og andre særlige affaldsrelaterede aktiviteter.

Om dig:

  • Du har en relevant uddannelse, såsom fx biolog, kemiker, ingeniør, e.l.
  • Du trives med at tage på tilsyn og er god til at etablere relationer og samarbejde, også under pres.
  • Du skal have lyst til at arbejde med sagsbehandling og mindre projekter på affaldsområdet.
  • Du kan lide at vejlede virksomheder, borgere og bygherre m.fl. på en imødekommende måde.
  • Du må gerne have erfaring fra lignende opgaver, men det er ikke et krav.
  • Du skal have kørekort.

Det vigtigste for os er, at du har vilje og lyst til at arbejde med opgaverne, og ikke nødvendigvis at du opfylder alle ovenfor nævnte krav.

Om os:
Natur- og Miljøafdelingen består af ca. 35 engagerede og fagligt kvalificerede kolleger fordelt på tre faggrupper: Industri-, Forsynings- og Natur- & landbrugsgruppen. Vi er en arbejdsplads med gensidig respekt og plads til humor. Vi ser os selv som positive og kompetente og med en høj faglig profil. Vi synes, at det gerne må være sjovt at gå på arbejde. Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på gensidig respekt, engagement, humor, faglig sparring og samarbejde.

Vi tilbyder:

  • Et varieret job med stor fleksibilitet og indflydelse på arbejdets sammensætning, tilrettelæggelse og udførelse.
  • God sidemandsoplæring.
  • En arbejdsplads med mulighed for at tage to hjemmearbejdsdage om ugen eller benytte fleks-ordningen, hvis opgaven eller familielivet kræver det.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling.
  • Et meningsfyldt arbejde, hvor medarbejdernes stærke fagligheder bringes i spil med frihed under ansvar.

Løn og yderligere oplysninger:
Er du interesseret i at blive vores kollega, så send os din ansøgning via online ansøgning. Stillingen er på ca. et år og ønskes besat fra den 1. januar 2025. Ansøgningsfrist er søndag d. 3. november. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag d. 11. november 2024. Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomsten/ny løn. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte ansættelsesudvalget, som består af Natur- og Miljøchef Katrin á Norði, tlf. 2020 5470, Signe Jenrich Larsen, tlf. 8888 4922 og Gitte Slothuus Hertzum, tlf. 8888 4858.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Middelfart Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Middelfart Kommune

Nytorv 9, 5500 Middelfart

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2660072//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.