Få opslag som dette inden alle andre

Udviklingskonsulent i Danmarks største børne- og ungdomsbevægelse

Dansk Ungdoms Fællesråd



Brænder du for at skabe medlemsvækst og udvikling? Har du lyst til at gøre en forskel for børn, unge og frivillige? Så er du måske den udviklingskonsulent, vi søger til at styrke Det Danske Spejderkorps.

Jobtype

Fuldtid

Ansøgningsfrist

14-10-2024

Spejder er store oplevelser, fællesskab, sug i maven, sved på panden og selvtillid, der varer livet ud. Vi vil sikre, at endnu flere børn og unge får mulighed for at blive en del af spejderbevægelsen – og her kan du spille en afgørende rolle.

For at understøtte den fortsatte medlemsvækst i Det Danske Spejderkorps søger vi to udviklingskonsulenter til vækst og gruppeudvikling. De skal spille en central rolle i at omsætte vores strategi til virkelighed. Fokus vil være på at skabe og støtte udvikling i de lokale spejdergrupper, som drives af frivillige spejderledere, samt på at øge antallet af både spejdere og frivillige. I denne rolle vil du arbejde tæt sammen med frivillige spejderledere, eksterne partnere og engagerede kolleger for at sikre vækst og engagement på tværs af hele organisationen.

Vi søger to nye kolleger, som i tæt samarbejde med resten af vores team for medlemsvækst vil drive vores vækststrategi ude hos spejdergrupperne. I vil som team komplementere hinanden, og vi forventer derfor ikke, at én person nødvendigvis mestrer alle opgaver.

Ansvarsområder:

  • Understøtte vækst i lokale spejdergrupper: Arbejde tæt sammen med frivillige ledere for at skabe grobund for medlemsvækst, herunder rekruttering af både nye spejdere og frivillige ledere.
  • Rådgivning og sparring: Tilbyde støtte til spejdergrupper i forhold til deres lokale udfordringer og muligheder, herunder rekrutteringsindsatser, lederudvikling og fastholdelse af medlemmer.
  • Eksekvere vækstinitiativer: Være med til at drive og gennemføre nationale og lokale initiativer, der understøtter vækst, herunder events, kampagner og rekrutteringsaktiviteter.
  • Træning og workshops: Facilitere workshops og træningssessioner for frivillige ledere, hvor I sammen udvikler konkrete værktøjer og strategier til at skabe vækst i deres grupper.
  • Data og analyse: Samle og analysere data fra grupperne for at identificere vækstmuligheder og behov for ekstra støtte. Dette inkluderer monitorering af medlemstal, aktiviteter og engagement i de enkelte grupper.

Der er mange veje til succes i dette job, og vi opfordrer dig til at søge, uanset om du er ung eller gammel, højtuddannet eller ej. Som minimum forventer vi dog, at du har:

  • Kendskab til projektledelse.
  • Erfaring med frivilligledelse og koordinering, gerne med erfaring fra spejderbevægelsen.
  • Erfaring med rekruttering og fastholdelse af frivillige og medlemmer.
  • Evnen til at arbejde struktureret og selvstændigt med ansvar for flere opgaver samtidigt.
  • Forståelse for dataindsamling og analyse til brug i strategiske beslutninger.
  • Erfaring med undervisning, facilitering af workshops eller træningsprogrammer.
  • Forståelse for en frivillig forenings muligheder og udfordringer.

Derudover er du:

  • Kreativ, engageret og initiativrig.
  • God til at samarbejde og skabe relationer.
  • En motiverende og inspirerende person, der smitter af på dine omgivelser.
  • Selvstændig og struktureret med evnen til at overholde deadlines.
  • Fleksibel og tilpasningsdygtig i skiftende arbejdsopgaver, -tider og miljøer.

Vi tilbyder en spændende og udfordrende rolle, hvor du får en unik mulighed for at skabe gode vilkår for medlemsvækst og udvikling i Danmarks største børne- og ungdomsbevægelse. Som en del af et dedikeret team vil du arbejde tæt med frivillige og ledere, hvor din indsats gør en direkte forskel for tusindvis af børn og unge. Du bliver en del af et inspirerende arbejdsmiljø med engagerede og ambitiøse kolleger, der brænder for at skabe fællesskab og udvikling gennem spejderarbejde. I stillingen må du forvente noget aften- og weekendarbejde, da vi samarbejder med frivillige, der passer studie og job i dagtimerne. Løn efter kvalifikationer.

Det er ikke et krav, at du er bosiddende i København, da jobbet vil have landsdækkende arbejdsopgaver.

Du er velkommen til at kontakte chef for medlemsvækst Philip Stjernholm på [email protected] eller 2131 2615 for en drøftelse af dine muligheder i stillingen. Ansøgning og CV sendes til [email protected]. Ansøgningsfristen er den 14. oktober kl. 12.00. Vi afholder samtaler løbende.

Det Danske Spejderkorps er med over 36.000 medlemmer Danmarks største børne- og ungdomsbevægelse. Vi har over 400 spejdergrupper fordelt over hele landet, der alle har som mission at udvikle børn og unge gennem fællesskab, friluftsliv og udfordringer. Læs mere om Det Danske Spejderkorps på dds.dk, spejder.dk, facebook.com/spejder.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dansk Ungdoms Fællesråd



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dansk Ungdoms Fællesråd

Scherfigsvej 5, 2100 København Ø

DUF er en service- og interesseorganisation for 75 samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer. Spejdere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne.

Arbejdspladsen har lige nu 35 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 6 færdiguddannede samt 4 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2660075//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.