Få opslag som dette inden alle andre

Undervisere i business og indkøb - med ansvarligt og bæredygtigt mindset

KEA - Københavns Erhvervsakademi



Vil du være med til at uddanne dem, der i fremtiden skal hjælpe med den grønne omstilling og digitalisering i mode- og livsstilsbranchen? Så er stillingen som underviser på KEA Design måske noget for dig.

Som vores nye underviser-kollega på KEA Design vil du undervise på uddannelserne Designteknolog og top-up professionsbacheloren i Design & Business på studieretningen Fashion Management.

Studieretningen Fashion Management er målrettet indkøb, sourcing og produktionsplanlægning i mode- og livsstilsbranchen med vægt på at arbejde forretningsorienteret med et ansvarligt og cirkulært fokus i hele værdi- & forsyningskæden.

Sammen med dine kolleger i undervisningsteamet vil du tilrettelægge og gennemføre undervisningen på uddannelserne Designteknolog og top-up Professionsbacheloruddannelsen i Design & Business, så de studerende får teoretisk og praksisnær indføring i områderne:

  • Indkøb, sourcing og produktionsplanlægning i mode og livsstilbranchen.
  • Materialekendskab.
  • ESG og certificeringer.
  • Supply chain management og logistik.
  • Innovativ forretningsudvikling i et ansvarligt cirkulært perspektiv.
  • Dataindsamling, it-værktøjer og styringssystemer.
  • Forståelse for at arbejde med den tredobbelte bundlinje.

Stillingen som underviser på KEA Design giver dig et job på en visionær uddannelsesinstitution, hvor det værdsættes, at du bringer din stærke faglighed og erfaring i spil. Du bliver en del af et vidensmiljø med høj faglighed og gode muligheder for sparring og networking.

Vi håber at du kan starte i stillingen snarest og glæder os til at byde dig velkommen i teamet.

DIN BAGGRUND OG KOMPETENCER
Vi forventer, at du har en relevant bachelor eller kandidat kombineret med brancheerfaring.

Den ideelle kandidat er optaget af at uddanne dimittender, der kan hjælpe virksomheder med den grønne omstilling og forstår at formidle bred viden om værdikæden, i særlig grad med fokus på ESG, certificeringer og den forandringsproces, branchen er i gang med.

Vi lægger vægt på, at du har:

  • Produkt- og materialekendskab
  • Erfaring med mode- og livsstilbranchens produktionsprocesser
  • Indkøbs- og budgetteringserfaring
  • En generel data- og markedsdreven forståelse til business
  • Kendskab til og implementering af certificeringer for at sikre en bæredygtig indkøbspraksis
  • Evnen til at indgå i tværfaglige teams

Din passion for emnerne og din positive tilgang bidrager til at skabe engagement og begejstring blandt de studerende og i dit team.

ER DU KLAR TIL NYE UDFORDRINGER HOS KEA?
Søg stillingen ved at klikke på Ansøg-knappen nedenfor. Du skal vedhæfte ansøgning, CV og eksamenspapirer.

Ansøgningsfristen er den 30. oktober 2024, men vi indkalder løbende til samtaler, og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Annette Havkær på telefon 5183 8090 eller på [email protected].

På KEA får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

ANSÆTTELSE SOM ADJUNKT ELLER LEKTOR
Der er tale om en fuldtidsstilling og du ansættes med stillingsbetegnelse som adjunkt eller lektor, omfattet af stillingsstruktur for erhvervsakademier, m.fl. efter gældende overenskomst.

Er du ny i faget som underviser, ansættes du som adjunkt og vil deltage i KEAs adjunktforløb, som over fire år vil udvikle og styrke dine kompetencer med det formål at blive lektor. Der er tale om et struktureret og gennemprøvet forløb med stort fokus på din egen kompetenceudvikling, hvor du igennem bl.a. kurser og vejledning, kvalificerer dig til at skrive din lektoranmodning. Dit kompetenceudviklingsforløb til lektor er tilrettelagt, så du gennemfører det sammen med andre adjunkter - som en integreret del af dine daglige opgaver.

Ansættelsen som lektor forudsætter en positiv lektorbedømmelse jf. bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering.

Læs mere om at blive underviser på KEA på kea.dk/job.

Afdeling: KEA Design & Business (PBA)

Ansøgningsfrist: 30 October 2024

Placering: Guldbergsgade 29N, 2200, København N, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos KEA - Københavns Erhvervsakademi



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


KEA - Københavns Erhvervsakademi

Guldbergsgade 29N, 2200 Købenavn N

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2660208//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.