Få opslag som dette inden alle andre

Lærer til Kerteminde 10. klassecenter

Kerteminde Kommune



Er du vores nye lærer på Kerteminde 10. klassecenter?

Kerteminde 10. klassecenter har vokseværk og har derfor en ledig lærerstilling til besættelse hurtigst muligt. Vi forventer en dygtig, engageret og kreativ lærer, der brænder for sit fag og ser muligheder i forskelligheden.
Vi er en skole der er kendetegnet ved nærvær, fællesskab og højt til loftet. Vi har høj trivsel, et godt og fleksibelt arbejdsmiljø.

Vi er Kerteminde Kommunes samlede 10.klassestilbud, som ligger på Kulturhus Fjorden i udkanten af Kerteminde. Vores skoledag er præget af en inklusionstanke og med et stærkt fokus på den enkelte elev. Vi har til opgave at gøre unge mennesker klar til videre uddannelsesforløb i ungdomsuddannelserne.
Du vil blive en del af et team på 8 medarbejdere, som sammen definerer en meningsfuld skoledag for eleverne.

Hos os får du en hverdag, der er præget af et roligt undervisningsmiljø i gode fysiske rammer, en varieret hverdag, super kolleger og søde elever.
Vi har som 10.klassestilbud en skolehverdag, hvor eleverne gennem valgfag har store indflydelse på op til 50% af deres skolehverdag blandet andet via vores valgfagsudbud.

Som indsatsområder har skolen blandt andet deltagelse i EU-projekter gennem akkreditering under Erasmus+ med flere rejser årligt, IT i undervisningen, ordblindevenlig undervisning og deltagelse i projekt TOPH under Socialstyrelsen og arbejdet med Fremtidens skole i Kerteminde kommune.

Vi søger en lærer til undervisning i vores 10.klassestilbud.

Du er:

  • Uddannet lærer med matematik og engelsk på linjefag og kan bidrage i vores valgfagshold og har kompetence og lyst til at virke indenfor det målgruppeområde, som 10.klasse ligger indenfor.
  • En stærk holdspiller der er vant til at tænke og arbejde teambaseret.
  • Ikke bange for at tage opgaver på dig.
  • En lærer med stærke relationskompetencer.
  • Vant til at anvende IT i undervisningen.
  • Positiv og kan anvende humor i en omskiftelig og fleksibel dagligdag.

Stillingen er lige nu en 80% stilling med evt. mulighed for fuld tid på længere sigt.

Ansættelse hurtigst muligt
Har du spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingsleder Anders Meulengracht Jensen på tlf. 21 44 34 33.

Ansøgningsfrist er Torsdag den 24/10. Ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. relevante bilag sendes elektronisk via link.
Samtaler afholdes i uge 44

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Udover fællesskabet prioriterer og arbejder vi også med vores øvrige værdier i dagligdagen: Kvalitet, Nærvær, Udvikling og Trivsel. Herudover er dialog og samarbejde nøgleord, der kendetegner god ledelse i Kerteminde Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder, og vi er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Hvis du i dit nye job er IT bruger, kan der i forbindelse med din ansættelse være krav om, at du identificerer dig med dit MitID, du vil i så fald kontaktes herom.

Kerteminde Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Arbejdssted:
10. Klassecentret

Kontakt:
Jesper Bech Madsen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kerteminde Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kerteminde Kommune

Hans Schacksvej 4, 5300 Kerteminde

Kerteminde Kommune ligger i det nordøstlige Fyn i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 25.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder. Kommunen har ca. 1.800 medarbejdere, der arbejder ud fra vores særlige kerneværdi, som er fællesskab, hvor vi både er tæt på hinanden og på borgerne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2660366//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.