Få opslag som dette inden alle andre

Omvisere/undervisere søges til Ordrupgaard

Ordrupgaard



Ordrupgaard søger nye formidlere, der kan varetage omvisninger og undervisningsforløb for skoleklasser, private grupper og museets daglige gæster.

Ordrupgaard sætter en ære i at tilbyde omvisninger og dialogbaserede undervisningsforløb af høj kvalitet, der engagerer, begejstrer og tilbyder nye perspektiver på kunsten og verden omkring os. Omvisningernes omdrejningspunkt er primært museets samling af fransk og dansk kunst fra det 19. og tidlige 20. århundrede samt museets løbende særudstillinger. Derudover forekommer der også omvisninger i Finn Juhls hus, Kunstparken og Ordrupgaards samlede arkitektur og historie. Undervisningsforløbene tager ligeledes afsæt i Ordrupgaards samling med forløb i impressionisme, det moderne gennembrud og kunstparken. Dertil tilbyder Ordrupgaard undervisningsforløb på fransk til elever, som er ved at tilegne sig sproget fx i gymnasiet.

Om dig:

  • Du har kendskab til Ordrupgaards samlingsområde, der er beskrevet herover, og har lyst til at sætte dig ind i såvel samlinger og kulturhistorie som særudstillinger
  • Du interesserer dig for mundtlig formidling og kan formidle kunstfagligt stof til forskellige målgrupper
  • Du trives med at arbejde selvstædigt og er mødestabil
  • Du kan varetage omvisninger på dansk og engelsk
  • Du er fleksibel ift. arbejdstider. Arbejdet vil primært være i museets åbningstid, dvs. tirsdag-søndag 11-17 og onsdag 11-19.

Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med omvisninger og undervisning, men ikke en forudsætning. Det vil endvidere være en fordel, hvis du også taler et tredje sprog, fx fransk.

Når du begynder at arbejde på Ordrupgaard, starter du med et oplæringsforløb med en introduktion til Ordrupgaard og vores formidlingstilbud, der tilrettelægges alt efter kvalifikationer.

Om os:
Ordrupgaard er et statsligt kunstmuseum beliggende i smukke grønne omgivelser nord for København. Museets huser en eksklusiv samling af fransk impressionisme og dansk kunst fra det 19. og tidlige 20. århundrede med malerier af kunstnere som Monet, Gauguin og Hammershøi. Med en tilbygning af Zaha Hadid i 2005, overtagelse af Finn Juhls hus i 2008 og opførelsen af Snøhettas tilbygning i 2021 har museet fået en stærk arkitektonisk profil.

Museet har skiftende særudstillinger og kunst under åben himmel i Kunstpark Ordrupgaard – alt sammen kun 30 minutter fra København H. Se mere på www.ordrupgaard.dk.

Yderligere oplysninger
Du vil indgå i et team af formidlere, der står for at varetage undervisningsforløb og omvisninger i tæt samarbejde med museets administration.

Arbejdstiden er varierende, da den afhænger af bookinger. Ved gennemførelse af omvisninger og undervisningsforløb vil du blive aflønnet med et fast honorar.

Der indhentes straffeattest og børneattest på alle omvisere/undervisere, der tilknyttes museet.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte den daglige leder Signe Kristensen Stranddorf på [email protected].

Ansøgning
Hvis ovenstående lyder som et job for dig, bedes du fremsende din ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via Statens eRekruttering. Tryk på ’Søg stillingen’.

Hvis du er studerende, skal ansøgningen indeholde oplysninger om uddannelse, hvor du er i dit studie, hvis du er studerende, dine beståede eksaminer og evt. anden faglig beskæftigelse, herunder erfaring med undervisning, omvisninger og/eller børn og unge. Er du færdiguddannet bedes du vedlægge CV og eksamensbeviser. Endvidere bedes du oplyse, hvorvidt du vil kunne varetage omvisninger og undervisning på andre sprog end dansk og engelsk såsom fransk.

Ansøgningsfrist er 20. oktober 2024 kl. 23:59

Ordrupgaard opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Med venlig hilsen

ORDRUPGAARD

Afdeling:
Vilvordevej 110, Charlottenlund

Ansøgningsfrist: 20 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ordrupgaard



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ordrupgaard

Vilvordevej 110, 2920 Charlottenlund

Ordrupgaard er et kunstmuseum, der sætter tankerne og fantasien fri. Med vores anerkendte samlinger, kunst under åben himmel, de skiftende særudstillinger og den visionære arkitektur skaber Ordrupgaard dialog mellem fortid og nutid.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2660376//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.