Få opslag som dette inden alle andre

Arkitekt med et par års erfaring til campusudvikling på Aarhus Universitet

Aarhus Universitet (AU)



Vil du være en del af den strategiske campusudvikling og bidrage til et nyskabende og bæredygtigt universitetsmiljø? Motiveres du af projektudvikling, bruger- og interessentinddragelse, koordinering og at sikre fremdrift i både større og mindre byggeprojekter? Har du mod på at arbejde med planlægning og styring af byggesager, primært fra de indledende faser frem til projektforslagsfasen og myndighedsbehandling? Er du fagligt dygtig, løsningsorienteret og god til at skabe relationer, så har vi et spændende og udfordrende job til dig som projektleder i AU Bygninger på Aarhus Universitet (AU).

AU Bygninger er en specialistafdeling, der varetager mange spændende opgaver. De spænder fra den overordnede fysiske strategiske planlægning af campus i forhold til at understøtte visionen for udvikling af universitetets fremtidige bygningsmasse til gennemførelse af nybyggerier, transformations- og renoveringsopgaver. Afdelingen varetager også den overordnede drift af en stor del af universitetets tekniske infrastruktur, og overvågning af AU’s energiforbrug. AU Bygninger har ansvaret for at sikre, at der arbejdes på tværs af fakulteterne og Fællesadministrationen i projekter, hvor bæredygtighed, arealoptimering og teknisk infrastruktur er højt prioriteret.

Aarhus Universitets bygningsportefølje gennemgår løbende store forandringer med omfattende arealudviklinger i Aarhus samt på AU’s andre lokationer rundt om i landet. Vi søger derfor pr. 1. januar 2025, en ny medarbejder – arkitekt eller tilsvarende inden for planlægning og byggeri.

Vi ønsker en engageret medarbejder, der har lyst til at arbejde med forskelligartede opgaver - lige fra design af undervisnings- og kontormiljøer til indretning af auditorier og komplekse laboratorier i verdensklasse. Du skal ikke projektere – det gør vores rådgivere - men da mange af vores projekter er komplekse, skal du være Aarhus Universitets garant for kvaliteten og sikre en høj grad af inddragelse af brugerne. Det vil være en fordel, at du har nogen erfaring med idéudvikling og visualiseringer, planlægning og styring af byggesager samt arbejder procesorienteret.

Der er tale om en stilling med en høj grad af tværfagligt samarbejde internt med andre ingeniører, arkitekter, jurister m.v. samt universitetets fakulteter. Du skal kunne arbejde selvstændigt, skabe tillid, overskue og have mod på at udføre komplicerede opgaver, samt begå dig i en stor organisation med mange interessenter og medvirke til at fremme det tværgående samarbejde - både på bygningsområdet og i resten af organisationen. Dine opgaver vil blandt andet være

  • AU Bygningers koordinator og projektleder i større byggesager i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere samt sikre den overordnede økonomistyring
  • projektleder for mindre tværgående byggeprojekter og planlægningsopgaver
  • planlægge, understøtte og sikre konstruktive brugerinddragelsesprocesser
  • sparringspartner i afdelingens udvikling af universitetets fremtidige bygningsmasse
  • sikre implementering af bæredygtige løsninger når der bygges på AU, herunder DGNB-certificering

Vi søger en medarbejder, der

  • er uddannet arkitekt, eller har en tilsvarende relevant uddannelse – gerne med et par års erfaring
  • har kendskab til arbejdet med fredede og bevaringsværdige bygninger samt erfaring med myndighedskorrespondance i denne sammenhæng
  • har kendskab til gennemførelse af byggesager
  • har erfaring med overordnet budgetstyring
  • er erfaren i brugen af relevante tegneprogrammer
  • har gode skriftlige egenskaber
  • er kreativ og i stand til at implementere de gode ideer
  • arbejder effektivt, fokuseret og løsningsorienteret
  • har et godt humør – også i en ofte travl og hektisk hverdag

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, præget af høj faglighed, en god omgangstone og med rig mulighed for, at du kan udvikle dig fagligt og personligt. Tjenestestedet er AU Bygninger, Trøjborgvej 82 - 84, 8000 Aarhus C. Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst med Skatteministeriet og gældende faglige organisation fx AC. For yderligere oplysninger om stillingen kontakt Charlotte Lyngholm Bom, Chef for Campusudvikling, Stab og Økonomi, Programleder for Campus 2.0, e-mail [email protected], mobil 21345463.

Ansøgningsfrist den 20. oktober 2024. Ansættelsessamtaler gennemføres i to runder. Første samtalerunde forventes holdt den 29. oktober 2024 og anden samtalerunde den 5. november 2024. Tiltrædelse den 1. januar 2024 eller efter nærmere aftale.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: Campusudvikling, Stab og Økonomi/Campus Development, Staff and Fina

Ansøgningsfrist: 20 October 2024

Placering: Aarhus C Trøjborgvej 82-84

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2660403//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.