Få opslag som dette inden alle andre

MATEMATIKVEJLEDER SØGES TIL RØDOVRE SKOLE

Rødovre Kommune



Om jobbet
Da den ene af skolens to matematikvejledere har søgt videre til noget helt andet, søger vi en matematiklærer til en 9.klasse med matematikvejlederfunktion til skolen. Stillingen vil blive sammensat med øvrige fagkombinationer efter drøftelse med dig.

Vi har et stærkt udskolingsteam, som arbejder med udskolingen i årgangsteam, og vores nuværende 9.årgang skal sikkert i mål til sommer.

Du er fagligt kompetent, relationsstærk og med linjefagskompetence i matematik og andre fag. Du må meget gerne have en matematikvejlederuddannelse med eller være i gang med den.

Stillingen er pr 1. december 2024 til fuldtidsstilling på vores velfungerende skole.

Stillingen:
Matematikvejlederopgaven vil udgøre ca. 1/3-del af din samlede portefølje.

Som Matematik-vejleder på Rødovre skole vil dine opgaver bl.a. bestå af:

  • kollegial vejledning og sparring om tilgange og indgange til matematikundervisningen.
  • Udvikling og facilitering af kompetencefremmende forløb for både svage og stærke elever.
  • Det koordinerende ansvar i fællesskab med matematikvejleder for indskolingen for skolens røde matematiktråd fra 0.-9.kl
  • Facilitator på fagteammøder
  • Deltagelse i skolens vejlederteam
  • Indgår i tæt samarbejde og dialog med skolens anden matematikvejleder

Du vil desuden blive tilknyttet vores nuværende 9. årgang, hvor du bl.a. skal varetage matematikken og i udgangspunkt delt klasselærerfunktion omkring en klasse. Dine øvrige fagkompetencer kan/vil også komme i spil.

Du bliver en del af et godt og alsidigt lærerkollegium ift. køn og alder. Vi har en velfungerende samarbejdskultur, hvor vi er der for hinanden.

Hver årgang har et skemalagt teammøde én gang om ugen.
Din profil
Ingen kan alt, men vi kigger efter nedenstående:

Du har bred og dyb erfaring med matematikvejleder-området og gerne relevant uddannelse/kurser indenfor området.

Du er struktureret og arbejder systematisk bl.a. med udgangspunkt i handleplaner.

Du har erfaring med at facilitere pædagogiske og didaktiske samtaler og herigennem skabe åbninger i fagligt udfordrede situationer.

Du er empatisk og har en tilgang til samarbejdet med kolleger og forældre, som er præget af tillid, åbenhed og respekt.

Du har et ressourceorienteret børne- og menneskesyn, og kan se dig selv i kommunens børnesyn.

Du er desuden uddannet lærer, initiativrig, ansvarlig og brænder for dine fag og for at gøre en forskel for alle børn og unge.

Du har desuden blik for alle elevers kompetencer og potentialer, forstår at udvikle og fastholde en sund klassekultur, et godt teamsamarbejde, samt et godt forældresamarbejde.

Derigennem ønsker du at bidrage til skolens arbejde med at skabe læringsfællesskaber for alle.

Derfor skal du vælge os
På Rødovre Skole går ca. 750 dejlige børn og unge, som skolens dygtige lærere og pædagoger brænder for at skabe deltagelsesmuligheder for. Skolen er placeret i charmerende fysiske rammer i hjertet af det gamle Rødovre.

Vores værdigrundlag er baseret på fællesskab, samarbejde og udvikling.

Vi prioriterer og sætter pris på god trivsel blandt elever og personale. Vi har ét personalerum med gode faciliteter, og vi har en initiativrig personalegruppe med fællesarrangementer af forskellig karakter.

Vi arbejder bl.a. med læringsportalen MinUddannelse, PLF og teknologi & innovation. Skolen er veldrevet med smartboards i alle lokaler, og eleverne på 4.-9. klassetrin har hybrid/computere.

Skolen har skabt gode arbejdspladser for lærerne, og de har fået udleveret en hybrid/computer. Vi arbejder i årgangsteam og har fleksible arbejdstider i forhold til opgavens art. Undervisningstiden er i alt 26 lektioner om ugen svarende til en fuldtidsstilling.

Vi vægter det professionelle samarbejdsklima, teamsamarbejdet og forældresamarbejdet højt.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk og på https://rk-roedovreskole.aula.dk/.
Du er også meget velkommen til at kontakte os på telefon 36 37 85 50 for at høre nærmere om stillingen, og om hvordan vi arbejder med deltagelsesmuligheder og læringsfællesskaber for alle.

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest torsdag d. 24. oktober 2024. Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, men senest mandag d. 28. oktober

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rødovre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rødovre Kommune

Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2660467//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.