Få opslag som dette inden alle andre

Klinikassistenter til ortosektoren i Børne- og Ungdomstandplejen – Saxogade Tandreguleringsklinik | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Klinikassistenter til ortosektoren i Børne- og Ungdomstandplejen – Saxogade Tandreguleringsklinik
Er du uddannet klinikassistent med minimum et års erfaring fra ortosektoren? Drømmer du om at arbejde med ortodonti? Brænder du for patientbehandling inden for ortodontien på børn og unge?
Vi har brug for flere kollegaer i vores orto-sektor. Vi tilbyder en spændende og afvekslende stilling, et stort fagligt netværk, mulighed for faglig sparring og udvikling herunder oplæring i delegerede opgaver, intern uddannelse, faglige eftermiddage, mv.

Så læs her om, hvilke opgaver skal du løse.

Patientbehandling
Ca. 90 % af din arbejdstid vil bestå af patientbehandling. Her vil din primære opgave være at assistere tandplejere og specialtandlæger. Derudover vil der være en række delegerede opgaver i relation til den ortodontiske behandling, som skal løses selvstændigt. Alt efter erfaringer og kvalifikationer vil der være oplæring, inden man forventes at kunne løse selvstændige opgaver.

Patientrelaterede opgaver
Ca. 10 % af din arbejdstid vil bestå af opgaver, som understøtter patientbehandling. Dette kunne bl.a. være håndtering af aftryk, håndtering af tandtekniske opgaver, bookning af tider og ren- og vedligeholdelsesopgaver - herunder arbejdet i sterilisationen.

Hvorfor arbejde hos os?
Du kommer til at arbejde i på Saxogade Tandreguleringsklinik, der er en af vores tre orto-klinikker. Orto-tandklinikkerne i Københavns Kommune rummer en bred vifte af faglighed og ekspertise, og der vil være et bredt samarbejde med de andre klinikker i Tandplejen.

Saxogade Tandreguleringsklinik har fem specialtandlæger, fem tandplejere og 12 klinikassistenter. Klinikkens indretning er primært i et storrum med 12 stole samt to selvstændige klinikker med hver en stol. Dertil steril, røntgen bestående af almindelig enoral røntgen, panorama samt CBCT, personalefaciliteter - herunder tre kontorer.

Som klinikassistent i Tandplejen i København vil der være mulighed for at deltage i relevant uddannelse. Derudover vil der i funktionen være både oplæring og grundig introduktion i forhold til den opgave, som forventes løst.

Vi er en velorganiseret og kvalitetsbevidst tandpleje. I vores tandpleje er teamsamarbejder, stor faglighed og godt arbejdsmiljø nøglebegreber.

Kompetencer
Det vil være en klar fordel, hvis du allerede har erfaring med arbejdsopgaver og arbejdsgange relateret til patienter i ortodontisk behandling. Dette lige fra opstart af patienter med materialeoptagelse til understøttelse af patientbehandlinger under den aktive behandling videre til udlevering af retentionsapparatur, kontrol af retentionspatienter og afslutning af patienter.

Du skal være med til at skabe høj produktivitet med effektivt flow på en tandklinik, hvor der er mange patienter igennem klinikken dagligt. Du skal være klar til at løse mange forskelligartede opgaver i relation til patientbehandlinger i samarbejde med både specialtandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Der er en forventning om, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret i en sektor, hvor der arbejdes med en meget stor grad af delegerede opgaver.

Du skal forvente og trives i en arbejdsdag, hvor en vis grad af uforudsigelighed altid vil være til stede. En venlig, imødekommende og anerkendende tilgang til alle patienter er en nødvendighed, og du skal have en evne til at indgå i konstruktiv dialog med både patienter og kollegaer.

Løsningen af størstedelen af de delegerede opgaver skal udføres efter klart fastsatte rammer, og det forventes at disse følges. Du skal altså kunne arbejde struktureret inden for de allerede fastsatte rammer.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Når du arbejder i Børne- og Ungdomstandplejen, vil din arbejdstid sædvanligvis alle dage være i tidsrummet kl. 7.45 til kl. 15.10.
Ud over fem ugers ferie og fem ferie/fridage pr. år holder Tandplejen lukket yderligere 20 dage om året. Disse 20 lukkedage opspares ved en reduktion i din månedlige løn.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ledende tandlæge Tina Koerner Melby på 24 79 38 55.

Er du nysgerrig på at vide mere om Børne- og Ungdomstandplejen i København, så besøg vores hjemmeside, hvor du kan læse mere om Tandplejens tilbud til byens børn og unge og vores interne organisering.

I din ansøgning skal du give dit bud på, hvorfor du er den rette til at løse de to grundlæggende arbejdsopgaver, som stillingen rummer.

Du bedes vedlægge CV og uddannelsesbevis samt evt. anden dokumentation.

Søg via linket senest onsdag den 23. oktober 2024
Samtaler forventes afholdt: mandag den 28. oktober 2024 i tidsrummet kl. 12.00-15.00.

Søg jobbet
Område: Andre arbejdsområder

Ansøgningsfrist: 23.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2660515//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.