Få opslag som dette inden alle andre

Socialrådgiver til Projekt – ”Alle unge skal med 15-17 år” i Ungerådgivningen

Odense Kommune



Er du vores nye engageret myndighedsrådgiver i Ungerådgivningen til Projekt – ”Alle unge skal med 15-17 år”?

I forbindelse med at Odense Byråd har besluttet at sætte skærpet fokus på unge uden for uddannelses- og jobmarked, er der afsat midler til et 4-årigt projekt ”Alle unge skal med – under 18 år”. Projektet er forankret i Ungerådgivningen. Projektet startede pr. 1. januar 2024.

I den forbindelse søger vi en socialrådgiver med erfaring inden for børn- og ungeområdet – myndighed.

Om Ungerådgivningen
Ungerådgivningen er en afdeling med vokseværk og i udvikling. Vi arbejder dagligt sammen med de unge i forhold til at bidrage ind i forvaltningens kerneopgave ved at motivere unge til uddannelse og trivsel, så de får et stærkt afsæt til et liv med uddannelse, job og selvforsørgelse.

Ungerådgivningens målgruppe er borgere 15- 29 år, som har et særligt behov for støtte jf. Barnets lov. Målgruppen omhandler blandt andet unge med alvorlige lidelser eller indgribende fysiske/psykiske funktionsnedsættelser, sårbare unge, omsorgssvigt, unge med forbrug af rusmidler og kriminalitetstruede, fraværsproblematikker m.fl.

Ungerådgivningen er en del af Uddannelse 2, som også består af kontaktperson- og bostøtte for unge. Fælles for alle afsnit er at støtte de unge til trivsel samt at opnå selvstændig forsørgelse via uddannelse/job.

I Ungerådgivningen er der ansat 66 socialrådgivere, 4 ungerådgivere med særlig funktion, 4 ledere samt Projekt ”alle unge skal med 15-17 år”.

Vores organisation gennemgår mange forandringer, der medfører, at vi løbende har behov for at udvikle os og se nye måder at løse opgaverne på. Ungerådgivningen er en arbejdsplads med mange forskellige arbejdsopgaver og faglige udfordringer og er beliggende i Vindegade, 5000 Odense C – der er ikke tilknyttet gratis parkering til arbejdspladsen.

I Ungerådgivningen er vi opdelt i teams, så der er en ungegruppe, der arbejder med unge fra 15-18 år (23) år, en specialgruppe, der arbejder med unge med alvorlige lidelser, funktionsnedsættelser og kompenserende ydelser, samt en gruppe med unge fra 18-29 år samt projektet ”Alle unge skal med 15-17 år”.

Om jobbet
Vi yder råd og vejledning ud fra et helhedsorienteret myndighedsperspektiv til børn og familier, som har brug for støtte ud fra Barnets lovbestemmelser. Stillingerne er på ungeområdet 15-18 år (23 år) Du skal være indstillet på at være en del af et projektteam, som består af 8 medarbejdere. Projektet løber i 4 år.

Rådgiveren i projektet arbejder med nedsat sags tal. Projektets formål er, at de unge i projektet opnår selvforsørgelse senest ved deres 18 år.

Opgaverne i projektet vil bl.a. være:

  • Tæt koordinering/samarbejde med bl.a. grundskolerne, ungdomsuddannelserne, uddannelsesvejleder (UUO), PPR, fritidsvejledere, psykiatrien, Unge og Rusmidler og mange andre samarbejdspartnere
  • Tæt samarbejde med vores virksomhedskonsulent der understøtter de unge i at søge blandt andet fritidsjob
  • Tæt samarbejde med Beskæftigelsesindsatser, hvis relevant når de unge nærmer sig det 18 år

Vi søger kollegaer, der:

  • Har konstant fokus på den unges udviklingspotentiale fremfor begrænsninger
  • Har indgående erfaring og kendskab til samarbejde med unge i et myndighedsperspektiv
  • Kan arbejde struktureret, systematisk, helhedsorienteret og har sans for selvstændigt at prioritere i en travl hverdag
  • Skal kunne navigere i en rolle man selv er med til at definere ud fra ens faglighed som socialrådgiver
  • Skal kunne tænke kreativ i forhold til at møde de unge hvor de unge er og understøtte dem i vejen til voksent selvstændigt liv
  • Har gode kommunikative evner - både i skrift og tale
  • Har en bred viden inden for lovgivningen på området
  • Er fysisk og psykisk robust
  • Har humor og lyst til at bruge den sammen med dygtige kollegaer
  • Kan trives med at have travlt og kan bevare overblikket
  • Uddannet socialrådgiver

Baggrund for projektet:
For fremtiden skal flere unge i uddannelse og job i Odense. Flere end 1.000 unge odenseanere mellem 15 og 24 år er lige nu hverken i uddannelse eller job. Det er unge, der er sat udenfor det betydningsfulde fællesskab, vi finder på uddannelsen eller arbejdspladsen. Det er for mange.

Ved udgangen af 2027 skal antallet af elever i Odense, der afslutter folkeskolens 9. klasse med afgangseksamen med minimum 02 i dansk og matematik, øges med yderligere 100 elever sammenlignet med 2022-niveauet. Samtidig skal andelen af skolefravær i udskolingen reduceres med minimum to procentpoint ved udgangen af 2027.

Ligeledes skal antallet af unge med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse løftes med yderligere 100 ved udgangen af 2027. Inden udgangen af 2027 skal yderligere og minimum 250 unge fra gruppen være i gang med uddannelse eller job. Ligeledes skal Odense år for år fastholde et niveau under den forventede andel.

På tværs af eksperter, reformkommissionens anbefalinger og i mødet med de unge, forældre og fagfolk er der enighed om, at de unge har brug for en helhedsorienteret tilgang, hvor den unge får hjælp til at koordinere de forskellige indsatser, vedkommende står overfor. Den forventede effekt af indsatsen for de unge under 18 år er, at 35 – 50 procent kommer i uddannelse eller job. For at skabe grobund for dette, skabes en tidlig, koordineret indsats for den enkelte unge.

Vi tilbyder
I Beskæftigelses- og Socialforvaltningen arbejder vi hele tiden på at udvikle og forbedre en dynamisk feedback-kultur og styrke vores fælles læring og organisationens implementeringsevne. Vi tilbyder således et engageret, tværfagligt miljø, hvor vi sammen tænker i helheder, finder nye veje og til stadighed udvikler vores metoder og kompetencer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere er du velkommen til at sende en SMS til leder Sisse Frost på 30 51 61 23. Og du vil blive ringet op.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 22. oktober 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 25. oktober 2024.

SØG STILLING

Jobområde:
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje

Ansøgningsfrist:
22. oktober 2024

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Projektansættelse

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Kontaktperson:
Sisse Frost

Tlf. nr.:
30 51 61 23

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2660598//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.