Få opslag som dette inden alle andre

Sydbo søger pædagoger

Svendborg Kommune



Sydbo søger 2 pædagoger til faste stillinger den 01.01.25 eller tidligere, hvis muligt. Vi søger kolleger, der ønsker at gøre en forskel for borgere med et stort plejemæssigt støttebehov samt behov for pædagogisk støttet struktur og faste rammer.

Om jobbet
Vi kan tilbyde:

  • En fantastisk skøn borgergruppe med individuelle behov, ressourcer og udfordringer
  • Et spændende arbejdssted med tværfaglige samarbejdspartnere, hvor borgeren er i fokus
  • Kolleger, der brænder for borgergruppen
  • En arbejdsplads, hvor humoren gerne fylder meget
  • En arbejdsplads, hvor der er mulighed for indflydelse og medansvar
  • Teammøder hver anden uge
  • Faglig sparring

Arbejdsplanen er vejledende i en 12 ugers grundplan. Der arbejdes i tidsrummet 06:00-22:30. Dette er gældende både på hverdage, weekender samt på helligdage, da man som medarbejder, arbejder hver 3. weekend. Her tages hensyn til fx delebørn – der skal blot arbejdes 4 weekender på en 12 ugers normperiode.

Timetallet ligger på 37 timer ugentligt.

Om dig
Vi søger pædagoger, der:

  • Er nysgerrige, anerkendende og motiverende
  • Er en holdspiller og kan se dig selv i det tværfaglige team
  • Er professionel i dit faglige virke
  • Har lyst til at arbejde med borgergruppen. Erfaring på dette område er en fordel
  • Er vant til at bruge pædagogikken i plejeopgaverne
  • Er klar på at arbejde procesorienteret ud fra de pædagogiske tilgange på Sydbo
  • Brænder for at støtte borgerne i diverse aktiviteter ude som inde
  • Er loyal overfor de strukturer og aftaler, der er i huset
  • Er klar på at arbejde med pædagogiske udviklingsprocesser for borgeren ud fra den pædagogiske ramme, Sydbo praktiserer
  • Er fleksibel i varetagelsen af opgaver og kan stadig holde fokus
  • Er god til at organisere og systematisere dit arbejde
  • Er vant til at se dokumentation som et vilkår i arbejdet, og kan kommunikere mundtligt og skriftligt samt håndtere IT på brugerniveau
  • Er klar på at varetage kontaktpersonrollen, formulere skriftligt materiale til opfølgningsmøder samt deltage i opfølgningsmøder, møder med samarbejdspartnere – også de svære samtaler med pårørende
  • Er i besiddelse af kørekort B og er villig til at køre i Sydbos busser

Om os
Sydbo er et bo-og aktivitetstilbud, beliggende i Stenstrup, Svendborg Kommune. Bo- og aktivitetstilbuddet ligger på samme matrikel.

På Sydbo bor 21 voksne mennesker i alderen 22-83 år med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne fordelt på 3 teams, under servicelovens §104, §107 og §108. Målgruppen er overvejende immobile voksne med multiple funktionsnedsættelser. Dette betyder, at de fleste borgere har et stort behov for pleje samt fuldstændig støtte til alle ADL-opgaver. Flere af borgerne har desuden behov for en fast struktur med forudsigelighed og genkendelighed, hvor rammen er bestemt ud fra den enkelte borgers udviklingstrin. Vi har borgere, som kan vise udadreagerende adfærd, hvis dagligdagen ikke kører som vanligt. Fælles for alle borgerne er, at de har et stort behov for specialiseret faglighed og tilgang samt pleje og omsorg.

Vi arbejder systematisk ud fra borgernes indsatsmål således at delmål, udvikling og rehabilitering går hånd i hånd.

På Sydbo er der ansat følgende faggrupper: Pædagoger, pædagogiske assistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.

Vi har et tæt samarbejde med pårørende, terapeuter, sygeplejersker, neurologer, psykiatere, læger samt andre relevante samarbejdspartnere.

Som nyansat vil du være med til at skabe rammerne for Sydbo.

Den 01.10.21 igangsatte vi en systematisk proces med fokus på udvikling af arbejdspladsen, herunder det faglige arbejdsmiljø. Retningen, vi ønsker at gå på Sydbo, er skabt i samarbejde mellem ledelsen og personalet. Sydbo er i gang med proces år nr.2.

Pædagogik:
På Sydbo arbejdes der pædagogisk efter flere forskellige faglige metoder, fx: anerkendende tilgang (KRAP), neuropædagogisk- og rehabiliterende tilgang. Der er fokus på facilitering af fagligheden i pædagogisk praksis, bl.a. ved faglig sparring og VISO-forløb, som redskab til implementering i dagligdagen og som går hånd i hånd med borgernes indsatsplan.

I aktivitetsdelen foregår mange forskellige former for aktiviteter. Vi tager på busture ud i det blå samt til forskellige attraktioner i det Fynske. Vi har aktiviteter ude af huset som fx svømning, Naturama og besøg i Ikea. I vores aktivitetsdel foregår der ligeledes et bredt spænd af aktiviteter fx fysioterapirum, i sanserum samt i de forskellige teamrum, hvor der udarbejdes kreative ting, bages, laves juice, spilles/høres musik mm.

Sundhedsfagligt:
Sydbo bliver også betegnet som et behandlingssted. Det betyder, vi skal kunne leve op til de krav, som Styrelsen for Patientsikkerhed stiller os, hvorfor vi lige nu er i gang med at styrke den sundhedsfaglige indsats omkring vores borgere.

Dette er et stykke arbejde, som også det pædagogiske personale har en opgave ind i.

Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi burger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen og ønsker at høre mere om Sydbo og vores borgere, anbefaler vi, du kontakter kons. ass. leder, Susanne Markussen på tlf. 21548992

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist d. 31.10.2024 kl. 12.00, samtaler afholdes som udgangspunkt d. 20.11.2024

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Afdeling: Sydbo

Ansøgningsfrist: 31 October 2024

Placering: Stationsvej, 74, 5771, Stenstrup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Svendborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Svendborg Kommune

Ramsherred 5, 5700 Svendborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2660609//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.