Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til informationssikkerhedsindsats på Regionshospitalet Randers (Barselsvikariat)

Region Midtjylland



Vores persondatakonsulent på Regionshospitalet Randers går på barsel, og vi søger derfor en barselsvikar.

Har du lyst til at rådgive hospitalets personale om informationssikkerhed og GDPR? Kan du både være den lokale ekspert i komplekse regler og samtidig formidle dem på en letforståelig måde? Og har du lyst til at gøre det hele i tæt samarbejde med læger, sygeplejersker, lægesekretærer og andre faggrupper med stærk sundhedsprofessionel kultur og faglighed? Så er du måske vores kommende barselsvikar.

Informationssikkerhed i hospitalsvæsenet
Tilliden mellem patient og behandler er en hjørnesten i det danske sundhedsvæsen. I hospitalsvæsenet behandler vi oplysninger om patienternes helbred i dyb fortrolighed, og følsomme persondata må under ingen omstændigheder deles med uvedkommende. Samtidig er det en forudsætning for at yde den bedste behandling, at de relevante oplysninger er let tilgængelige for de sundhedspersoner, som deltager i behandlingen.

Den øgede digitalisering i sundhedsvæsenet har givet sundhedspersoner nemmere og bedre adgang til den relevante viden, øget patientsikkerheden og understøtter forskning. Men digitalisering øger også kravene til medarbejdernes kompetencer og forståelse af komplekse regler.

Som led i informationssikkerhedsarbejdet har Region Midtjylland styrket den lokale forankring på hospitalerne i regionen. Det gør vi, fordi en god sikkerhedskultur kræver en lokal tilstedeværelse. Initiativet er en del af Region Midtjyllands samlede indsats med awareness, som kort beskrevet omhandler arbejdet med at styrke medarbejdernes viden og opmærksomhed om informationssikkerhed.

Om stillingen
Som persondatakonsulent vil du have en central rolle i forhold til at udbrede kendskabet til god informationssikkerhedspraksis lokalt på Regionshospitalet Randers. Du vil have din daglige arbejdsplads i Kvalitet og Sundheds-It på Regionshospitalet Randers, hvor det almindelige ledelsesansvar for stillingen er placeret. Det faglige ansvar for stillingen ligger i Digital Forvaltning i Regionssekretariatet, Viborg.

Som persondatakonsulent får du blandt andet ansvaret for at:

  • udbrede viden om informationssikkerhed på Regionshospitalet Randers
  • afholde oplæg om informationssikkerhed for relevante afdelinger
  • være hospitalets tovholder og kontaktperson inden for informationssikkerhed
  • bidrage til at udarbejde og implementere retningslinjer for håndtering af persondata
  • sagsbehandling relateret til informationssikkerhed.

I alle opgaver kan du søge sparring hos dine kolleger på Regionshospitalet Randers, og du vil også samarbejde tæt med dine faglige kolleger i regionens centrale informationssikkerhedsfunktion. Du vil desuden indgå i Region Midtjyllands team for persondatakonsulenter, som består af persondatakonsulenter fra regionens øvrige hospitalsenheder og to medarbejdere fra Regionssekretariatet.

Om dig
Vi lægger vægt på, at du har:

  • en mellemlang eller lang videregående uddannelse indenfor jura, sundhedsområdet eller det samfundsvidenskabelige område
  • erfaring med informationssikkerhed eller kendskab hertil
  • erfaring med undervisning/rådgivning/formidling
  • erfaring fra eller kendskab til sundhedsvæsenet
  • erfaring med projekt- og procesledelse
  • kendskab til GDPR og anden relevant lovgivning er er en fordel
  • forståelse for og lyst til at arbejde i en kompleks og politisk ledet organisation,

Blandt dine personlige egenskaber vil vi kigge særligt efter, om du:

  • har gode kommunikationsevner og er i stand til at videreformidle et svært budskab på en letforståelig måde, så ledere og medarbejdere på hospitalet let kan tilgå den viden
  • er god til at opbygge relationer og leve dig ind i medarbejdernes hverdag
  • er nysgerrig, udadvendt og trives med at være kontaktsøgende i dit arbejde
  • trives med en høj grad af selvstændighed
  • er god til at strukturere og koordinere
  • har et godt humør, der passer ind i et uhøjtideligt miljø.

Hvem er vi
Regionshospitalet Randers udgør ét af de fem akuthospitaler i Region Midt med et optageområde på 220.000 indbyggere. Hospitalet har fokus på kvalitet i patientbehandling, forskning og innovation samt på et godt og udviklende arbejdsmiljø. Vi er optagede af, at vi gennem tværgående samarbejde, patientinddragelse og god kommunikation skaber gode patientforløb på patientens præmisser.

Du kan læse mere om Regionshospitalet Randers på https://www.fagperson.regionshospitalet-randers.dk/om-os/

Stillingen er placeret i Staben i Kvalitet og Sundheds-it. Du kan læse mere om Staben på: https://www.fagperson.regionshospitalet-randers.dk/afdelinger/Staben/

Formelt bliver du ansat i informationssikkerhedsteamet i Digital Forvaltning, men udlånt til Regionshospitalet Randers med daglig reference til Stabschefen for Kvalitet og Sundheds-it på hospitalet.

Digital Forvaltning har til formål at fremme digitaliseringen i Region Midtjylland samt at sikre, at der arbejdes systematisk med regionens informationssikkerhedspolitik i hele regionen inden for en fælles ramme. I den forbindelse er informationssikkerhedsteamet en del af regionens informationssikkerhedsfunktion, der desuden består af medarbejdere fra Juridisk kontor, samt it-sikkerhedsfunktionen og stabsmedarbejdere i It. De forskellige afdelinger har hver sine primære arbejdsområder, men arbejder sammen for at løse opgaverne bedst muligt. Digital Forvaltning er en del af Regionssekretariatet, der blandt andet varetager sekretariatsbetjening af regionsrådet og direktionen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn– og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist den 10. november 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 20. november 2024.

Tiltrædelse: den 6. januar 2025 eller snarest muligt derefter.

Når vi læser ansøgninger, kigger vi allermest efter, hvordan du kan se din erfaring komme konkret i spil i forhold til de opgaver, vi har beskrevet her i opslaget.

Yderligere oplysninger Rikke Stein, Kontorchef i Digital Forvaltning, tlf: 2135 9030.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Digital Forvaltning

Ansøgningsfrist: 10 November 2024

Placering: Skottenborg 26, 8800, Viborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2660626//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.