Få opslag som dette inden alle andre

UI Designer med sans for UX til TV 2 Teknologi | Design

TV 2 DANMARK A/S



Snarest muligt

Vil du indgå i designafdelingen i TV 2 Teknologi og skabe helstøbte digitale designløsninger?
Har du erfaring med arbejde med et komponentbaseret designsystem som udgangspunkt for konsistente UI designløsninger? Kan du tænke dig, at dit personlige arbejde har direkte betydning for forretningen i TV 2? Kan du samtidigt lide at være på forkant af udviklingen som del af et hold, hvor samspil, samarbejde og videndeling er væsentlig, så finder du ikke et bedre job end dette.

Struktureret og metodisk tilgang
Hvordan giver vi brugerne den bedste produktoplevelse?

Det er det spørgsmål, du skal være med til at levere svar på. Du vil arbejde struktureret med at omsætte og videreudvikle UX koncepter til overbevisende digitale UI designløsninger, der støtter op om TV 2 som brand – med fokus på detaljer og helhed.

Du har en god forståelse for at tilrettelægge designprocessen og udvælge metoder, der understøtter din proces – og du er desuden god til at kommunikere og formidle denne. Dine primære opgaver bliver at:

  • løse designudfordringer med direkte udgangspunkt i TV 2s digitale designsystem
  • benytte interaktionsdesign principper og klassiske visuelle designdiscipliner (designsprog, typografi, komposition, visuelt hierarki, brandbetragtninger) til at designe fagligt stærke og overbevisende løsninger
  • samarbejde med udviklere og have fokus på at designløsninger overleveres og implementeres som tiltænkt, herunder kvalitetssikring i slutprodukt
  • løbende bidrage til at TV 2s designsystem udvikler sig, i samarbejde med vores DesignOps team
  • løbende inddrage relevante interessenter og designkollegaer i din proces
  • holde dig opdateret på nye trends og muligheder

Du vil indgå i et tværfagligt produktteam. Du skal være klar på, at i TV 2 er dialog, videndeling og feedback central for al udvikling. Du kommer derfor til at bidrage på masser af videndeling workshops og møder, ligesom du kommer til at få feedback på dit arbejde undervejs i processen, hvor du er langt fra det færdige produkt.

Minimum tre års designerfaring med UI design
At omsætte UX koncepter til skarpe digitale designløsninger kræver, at du er systematisk og metodisk i din arbejdsform og bruger din designintuition baseret på din erfaring. At være med på et hold, der sætter barren højt, kræver samtidig et vist ambitionsniveau og nysgerrighed ved at holde sig på forkant.

Den nysgerrighed dækker også over din vilje til at høre andres mening, og du er herunder ikke bange for at fremlægge dine ideer og oplæg i alle faser af udviklingsprocessen. I forlængelse af det er det væsentligt, at du er en positiv samarbejdspartner, som både er god til og trives med at bygge relationer til mange forskellige mennesker internt og eksternt. Derudover kan du sætte kryds ved:

  • minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling med fokus på gode, digitale brugeroplevelser
  • erfaring med at bruge et designsystem som ramme – vi bruger Figma
  • kendskab til Scrum – vi arbejder agilt

Din hverdag
Din nye arbejdsplads kan være enten TV 2s kontor på Kvægtorvet i Odense eller Teglholmen i København med aktiviteter på den modsatte lokation ugentligt. Du vil opleve en hybrid arbejdsplads med stor fleksibilitet. Dine nærmeste kolleger er specialister, der dækker hele værdikæden inden for moderne digitale løsninger på tværs af UI og UX. Arbejdsglæde og trivsel er en del af vores fælles DNA. Synlig og nærværende ledelse er derfor en vigtig del af din nye hverdag. Det gælder også stor fleksibilitet, sund balance mellem arbejde og fritid og ikke mindst kollegialt sammenhold med plads til at have det sjovt.

TV 2 som teknologiarbejdsplads
I TV 2s teknologiske område arbejder mere end 350 medarbejdere dedikeret med at understøtte og realisere den koncernstrategiske målsætning om 1,3 millioner Play-abonnenter i 2025. Målsætningen, der udspringer af 2025-strategien 'TV 2 Play til alle', forudsætter et solidt teknologisk fundament, der gør det muligt for TV 2 også i fremtiden at levere dansk kvalitetsindhold og public service, som danskerne har let adgang til og interesse i at samles om.

TV 2 investerer derfor i disse år massivt i udviklingen og driften af hele den teknologiske værdikæde fra medieteknologi og tv-produktion til digital produktudvikling. Alt sammen med det formål at sikre, at vi imødekommer danskernes behov og forventninger i et omskifteligt marked med stigende, international konkurrence. Teknologiorganisationen er placeret i både Odense og København, og vi beskæftiger blandt andre Software Engineers, UX/UI-designere, Product Managers, Solution Architects, produktionsspecialister og Data Scientists.

Søg jobbet
Du sender jobbet via formularen nedenunder. Vi ser frem til at høre fra dig hurtigst muligt - vi holder løbende samtaler og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse sker snarest muligt efter aftale.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Sille Bjarnhof
Kompetenceleder, UI Design og DesignOps, TV 2 Teknologi Design

[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos TV 2 DANMARK A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


TV 2 DANMARK A/S

Teglholm Alle 16, 2450 København SV

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab med cirka 1.000 ansatte. Virksomheden driver TV 2, der er landets mest sete tv-kanal, og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT og TV 2 FRI, samt TV 2s tv-tjeneste på net, mobiltelefon og tablet, TV 2 PLAY – tv2play.dk. Dertil kommer bl.a. internet-portalen tv2.dk, der er blandt landets mest anvendte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2660635//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.