Få opslag som dette inden alle andre

Tivoli søger Finance Director

Tivoli A/S



Er du den, der kan sikre, at Tivolis finansfunktion er veldrevet og løbende udvikler sig?
Som Finance Director er du med til at udvikle Finans i Tivoli og er med til at sikre ledelsen har den nødvendige indsigt til at træffe beslutninger. Du vil arbejde tæt med forretningsområderne for at skabe økonomisk indsigt og stærke resultater. Du er en synlig leder i Tivoli og præsenterer løbende dine indsigter for Tivolis ledere.

Du er med til at sørge for, at Tivoli følger de gældende regnskabsprincipper og overholder regler og krav. Du leder projekter, der effektiviserer processer, reducerer manuelle opgaver og skaber smidige arbejdsgange fra bogholderi til rapportering. Du har ansvaret for Corporate Finance, Business Finance og Accounting og sørger for at der altid leveres høj kvalitet til tiden.

Dine primære opgaver og ansvarsområder

  • Overordnet ledelse af de tre teams, der ligger under Finans (Corporate Finance, Business Finance og Accounting hvor også løn-teamet er placeret) Alle tre teams har en daglig leder. I alt er der 20 medarbejdere i Finans.
  • Udvikling og vedligehold af processer og interne forretningsgange ift. bogholderi/løn/financial controlling/rapportering og business controlling/business partnering i Finans
  • Udarbejde og udvikle rapportering til ledelsen og organisationen samt formidling og præsentation af resultater, budgetter mv.
  • Opfølgning på CAPEX/likvidtetsforecast herunder lånebehov
  • Deltage i udarbejdelse af økonomiske forecast

Du kommer til at referere til CFO/Finansdirektøren, som du vil have et tæt samarbejde og sparring med i det daglige.

Vi forestiller os, at du

  • har gennemført en erhvervsøkonomisk uddannelse minimum på cand.merc.-niveau.
  • har solid erfaring med og forståelse for regnskab og driftsøkonomi samt indgående kendskab til kravene til økonomiarbejdet i et børsnoteret aktieselskab (herunder IFRS)
  • har erfaring med business-partneringen og business controlling samt budgettering.
  • har erfaring med ledelse af erfarne personer i Finans-afdelinger
  • er analytisk og har erfaring med dataanalyse og -modeller
  • er hurtig til at sætte dig ind i nye processer og systemer og kan relatere dem til din forretningsforståelse.
  • samarbejder og kommunikerer sikkert på alle niveauer og på tværs af forskellige faggrupper og er god til at finde løsninger på komplekse problemstillinger.
  • måske har kendskab til ESG-rapportering eller er nysgerrig på emnet
  • er flydende i dansk og engelsk i skrift og tale

Til gengæld tilbyder vi

  • et spændende job, hvor din faglighed i den grad kommer i spil. Du vil dagligt få bragt din viden på bordet og opnå en masse nye erfaringer
  • at, du vil opleve stor opbakning til dine idéer, forslag m.m. Vi ser meget frem til at lære en masse af din viden og erfaring
  • de bedste kolleger, hvor der er en uhøjtidelig tone i et godt socialt miljø
  • kontor centralt i København på Axelborg med udsigt til Tivolis hovedindgang
  • attraktive personalegoder, f.eks. kan du invitere familie og venner med i Tivoli og selv være med til at teste adrenalinen i forlystelserne, alle de ture I orker!

Kan du se dig selv i jobbet som Finance Director?
Hvis ovenstående opfylder dine kvalifikationer, ønsker og forventninger og du er klar til næste skridt i din karriere, så tøv ikke med at sende din ansøgning og CV via linket. Hos os er dit engagement og dine evner det vigtigste – ikke dit efternavn, køn eller alder – uanset hvem vi er, eller hvad vi arbejder med, er vi alle lige vigtige i forhold til at få gyngerne og karrusellerne til at svinge.

Afdeling: H.C Andersens Boulevard 20 , København V

Ansøgningsfrist: 20 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Tivoli A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Tivoli A/S

Vesterbrogade 3, 1620 København V

Velkommen til Tivoli I hjertet af København ligger Tivoli – verdens næstældste forlystelsespark. Siden 1843 har Tivoli tilbudt en verden af fantastiske oplevelser i den eventyrlige have. Glæd dig til 30 sjove forlystelser, tusindvis af farverige blomster, et væld af fede koncerter, betagende ballet- og teaterforestillinger, lækre madoplevelser på flere end 30 spisesteder og uforglemmelige minder for hele familien. Altid som aldrig før.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2660662//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.