Få opslag som dette inden alle andre

Teknisk designer til Aalborg Universitetshospital, Teknisk afdeling - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Teknisk afdeling på Aalborg Universitetshospital søger en teknisk designer til Projekt-og Tegnestuesektionen til at varetage vedligeholdelsen og kvalitetssikringen af tegningsdokumentation på tværs af Aalborg Universitetshospital.

Teknisk Afdeling er en del af serviceblokken på Aalborg Universitetshospital, der varetager ombygnings- og installationsprojekter på hospitalet, drift og vedligehold af alle hospitalets bygningsmasser og tekniske installationer, maskiner og medicotekniske apparatur samt vedligehold af tilhørende arealer og bygninger. Aalborg Universitetshospital er fordelt på seks forskellige matrikler, henholdsvis Aalborg Nord og Syd, Hobro, Farsø, Thisted samt det nye hospital i Aalborg Øst.

I stillingen vil du støde på mange forskelligartede og ikke mindst spændende opgaver, som bl.a. omfatter

  • Vedligeholdelse og kvalitetssikring af eksisterende teknisk tegningsdokumentation (tegningsarkiv)
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af eksisterende tavlediagrammer
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af varslingsinstrukser, flugtvejsplaner og mødeplaner samt O-planer
  • Oprettelse af nye numre til patchpaneler/ PDS-stik
  • Vedligeholdelse af oversigtsplaner
  • Udarbejdelse af projektmateriale (tegningsdokumentation) til mindre ombygninger
  • Opretning af As Built materiale efter ombygninger på eksisterende matrikler
  • Årlige runderinger med beredskabet i bygningsmassen
  • Dialog med ekstern brandrådgiver
  • Vedligeholdelse af eksisterende CAD manual

Der er tale om et komplekst men spændende og selvstændigt job i et dynamisk arbejdsklima præget af ”frihed under ansvar” med plads til idéer, hvor man kan være med til at præge udviklingen i afdelingen.
Mulighederne for personlig og faglig udvikling er store, og du vil blive en del af et dynamisk miljø, hvor tillid, åbenhed og helhedssyn udgør værdisættet. Hos os kommer du til at indgå i et stærkt team af forskellige fagprofiler såsom tekniske designere, ingeniører, maskinmestre, bygningskonstruktører m.fl.
Vi tilbyder dig en spændende og alsidig arbejdsplads, hvor du har mulighed for at præge udviklingen i samarbejde med dine kollegaer.

Kvalifikationer og personlige egenskaber

  • Din uddannelsesbaggrund kan være teknisk designer, bygningskonstruktør eller tilsvarende uddannelse med efterfølgende min. 3 års relevant erhvervserfaring.
  • Du har en god forståelse for tegningsdokumentation og herunder gerne tegninger til drift -erfaring indenfor hospitalsbyggeri vil være en fordel, men det er ikke et krav, da du kommer igennem et introduktionsforløb.
  • Superbruger i AutoCad og gerne Revit – da begge anvendes på tegnestuen.
  • Erfaring med kommunikation til interessenter på forskellige niveauer.
  • Fagligt stærk og samarbejdsorienteret.
  • Indsigt og interesse i bygningsdrift og tekniske installationer.
  • Gode kommunikations- og formidlingsevner.
  • Du har et godt overblik og har en struktureret tilgang til dit arbejde.
  • Overblik, opfølgning og evne at prioritere i en krævende hverdag.
  • En stærk holdspiller, der har lyst til at indgå i et team af motiverede og engagerede kollegaer.

Stillingen er aflønnet i henhold til gældende overenskomst, hvortil der kan forhandles tillæg afhængig af kvalifikationer. Ansættelse i henhold til funktionærlovens bestemmelser.

Projekt – og tegnestuesektionen har på nuværende tidspunkt base i Aalborg på Syd-matriklen samt adgang til arbejdspladser på det nye hospital i Aalborg Øst efter behov.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af Projekt- og Tegnestuesektionen Trine Thomsen på 2122 9628.

Ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse samt kopi af uddannelsesbeviser og anbefalinger sendes via nedenstående link.

Ansøgningsfrist: 17. oktober 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt primo uge 43.
Tiltrædelse: Senest 1. december 2024 eller tidligere, hvis det er muligt.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2660849//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.