Få opslag som dette inden alle andre

Ansøgningsfrist: 5. november 2024 Leder af Drama-, Billed- og Forfatterskolen på Kulturskolerne i Gentofte

Gentofte Kommune



Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unges fællesskaber gennem kunst og kultur? Gentofte Kommune søger en leder til Drama-, Billed- og Forfatterskolen
Vi søger en engageret og erfaren leder, som vil arbejde for at integrere teater, billed- og skrivekunst i børn og unges hverdag gennem udviklingen og driften af de tre dynamiske skoler på Kulturskolerne i Gentofte Kommune.

Som leder af Drama-, Billed- og Forfatterskolen vil du arbejde med både personaleledelse og administrative funktioner, herunder time-fagfordeling og skemalægning, projektledelse af arrangementer samt faglig og strategisk udvikling. Du vil stå i spidsen for at øge antallet af elever og frivillige, skabe synlighed i kommunen og sikre, at der er en klar vision og struktur for undervisningstilbuddene. Desuden vil du være ansvarlig for budget og økonomiopfølgning for de tre skoler samt for vejledning af elever og forældre om Kulturskolernes tilbud.

Fællesskab, virkelyst og dannelse er vores fundament
På Kulturskolerne i Gentofte arbejder vi ud fra kommunens kulturpolitik "Sammen om kulturen", der bygger på fire værdier: fællesskab, virkelyst, dannelse og mangfoldighed. Vi arbejder for, at alle børn møder kunst og kultur i deres hverdag gennem fællesskaber og dannelse.

Vi drømmer om, at
du har en relevant kunst- eller kulturfaglig uddannelse og erfaring med ledelse af medarbejdere – gerne fra en kulturskole eller lignende kulturinstitution. Du er en dygtig kommunikator både skriftligt og mundtligt, trives med administrative opgaver, og har flair for økonomi og drift. Derudover er du god til at lede projekter fra start til slut og har en anerkendende tilgang til samarbejde og udvikling. Du ser kunst og kultur som en vigtig del af menneskelig dannelse og har en forståelse for, hvordan kreative fag kan styrke både den enkeltes udvikling og fællesskabet. Og så trives du med en hverdag i et levende hus, hvor ikke to dage er ens, og hvor dagen tit udvikler sig anderledes end planlagt.

Vi kan tilbyde dig:

  • En central rolle i udviklingen af kulturen for børn og unge i Gentofte Kommune
  • Afvekslende arbejdsdage med mange udfordringer og mulighed for selv at tilrettelægge dine opgaver
  • At blive en del af et engageret og kreativt miljø med specialiserede medarbejdere som musikere, billedkunstnere, forfattere og skuespillere
  • Mulighed for at skabe synlige resultater og udvikle visioner for Drama-, Billed- og Forfatterskolen
  • Et stærkt kollegialt fællesskab i et kulturelt kraftcenter
  • Mulighed for at have et kunstnerisk virke sideløbende med stillingen
  • Mulighed for at få indflydelse på dine arbejdsrammer. Læs mere på Gentofte Kommunes jobløfte

Om Kulturskolerne
Kulturskolerne er en del af kultur- og ungeområdet i Gentofte Kommune. Der er omkring 50 ansatte, der arbejder på tværs af forskellige kunstarter. Underviserne er professionelle udøvende kunstnere inden for musik, billedkunst, scenekunst og litteratur. Vores undervisning foregår i kreative og inspirerende omgivelser, og der kommer ca. 10.000 børn og unge på Kulturskolerne i løbet af et skoleår, nogle til deres ugentlige undervisning og andre som brugere af Kulturpakkerne, som er et tilbud til dagtilbud og skoler i kommunen. Vi arbejder for at inspirere og udfordre kommunens børn og unge gennem vores spændende undervisningstilbud med fokus på mestring, fordybelse, skabende processer, glæde og motiverende fællesskaber.

Drama-, Billed- og Forfatterskolen har tilsammen ca. 240 elever fordelt på 20 hold. Der er ni deltidsansatte lærere knyttet til skolerne, og de udgør samlet set ca. 1,8 årsværk.

Yderligere oplysninger
Arbejdssted: Kulturskolerne, Gentofte Kommune, www.kulturskolerne.dk

Ansættelsessamtaler: 13. november og evt. 2. samtale 22. november.

Starttidspunkt: Hurtigst muligt og senest 1. januar 2025.

Ansættelsesform: Deltid (i gennemsnit 15 timer om ugen) med mulighed for aften- og weekendarbejde i forbindelse med arrangementer. Dine arbejdstimer vil fortrinsvist ligge midt på dagen og om eftermiddagen, hvor lærerne er på Kulturskolerne. Der er krav om fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen. Arbejdstiden vil hovedsageligt være fordelt over månederne medio august til primo juni.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.

Ansøgning skal fremsendes elektronisk via linket.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Ulla Clausen
Kulturskoleleder

[email protected]
Telefon: 39985081

Ansøgningsfrist: 5. november 2024 klokken: 23:59

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gentofte Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gentofte Kommune

Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2660876//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.