Få opslag som dette inden alle andre

Fysioterapeut – Vil du arbejde med patienter, der er særligt udfordret af kombinationen mellem deres psykiske lidelse og misbrug?

Region Hovedstaden



På afsnit M20 hjælper vi patienter, der både har en psykisk lidelse og en rusmiddelafhængighed (dobbeltdiagnose). Vores afsnit er beliggende i Fjordhus, en historisk bygning der er omsluttet af de naturskønne omgivelser ved Roskilde Fjord og Boserup Skov.

Som en del af Afdeling M er vi førende i Danmark indenfor pleje og behandling af patienter med dobbeltdiagnoseproblematikker.

Velkommen til afsnit M20
M20 er et integreret afsnit med plads til 25 patienter. Behandlingsforløbene er på op til 3 måneders varighed. Patienterne er frivilligt indlagt og ved, gennem forsamtaler, hvad forløbet indebærer. Vi anvender minimalt tvang og arbejder intensivt med deeskalering.

Du bliver en del af en personalegruppe, der har en munter hverdag og har humoren med i samarbejdet. Vi arbejder aktivt og kontinuerligt for det gode arbejdsmiljø og sætter en dyd i at være hjælpsomme, fleksible, nysgerrige og engagerede. Vi holder løbende personalemøder og har to årlige temadage.

Lidt om jobbet
Som teamets fysioterapeut bliver du ansvarlig for at bidrage til behandlingsplaner og recovery-indsatser – med kroppen og de kropslige symptomer som indfaldsvinkel. Målet er overordnet at gøre patienten så selvhjulpen som muligt i forhold til at kunne lindre, forstå og håndtere sine reaktioner, såvel fysiske som sociale eller psykiske.

Sammen med patienten og dine tværfaglige kollegaer bidrager du med din viden om sammenhængen mellem krop og psyke til tilrettelæggelsen af en behandlingsplan, hvori der indgår fysiske og meningsfulde aktiviteter for patienten.

Der er et ønske fra patienter og personale om, at vi tilbyder forskelligartede aktiviteter under indlæggelsen, blandt andet grupper med tilpasset fysisk aktivitet/træning samt grupper med karakter af afspænding/mindfulness og kropsbevidsthedstræning.

Dine opgaver spænder bredt indenfor den fysioterapeutiske behandling af psykiatriske patienter, og indebærer bl.a.:

  • analyse af patientens funktionsevne.
  • tilrettelæggelse af behandlingsplaner.
  • tværfagligt samarbejde i teamet om patientforløb.
  • planlægning af aktiviteter som genoptræning, vejledt fysisk aktivitet og kropsterapeutisk behandling – både individuelt og i grupper.

Vi er en afdeling, hvor kognitiv adfærdsterapi (KAT) er fuldt integreret i tilgangen til patienterne og kulturen på afsnittet. Afhængig af din erfaring vil du derfor blive tilbudt oplæring og undervisning i KAT, ligesom du vil få en grundig introduktion til afsnittet, målgruppen og behandlingstilgangen.

Vores forventninger til dig
Arbejdet er selvstændigt, og på mange områder er du selv med til at definere indholdet. Derfor søger vi en fysioterapeut, der har viden om og gerne erfaring med at arbejde med psykiatriske patienter – dette er dog ikke et krav.

Derudover søger vi dig, der:

  • selvstændigt kan udvikle og varetage individuelle behandlinger og grupper.
  • kan foretage analyse af patientens funktionsevne og behov for fysioterapeutisk intervention.
  • kan facilitere og udføre psykoedukation.
  • synes, at det er sjovt og lærerigt at være den, der står for fysioterapien i et tværfagligt samarbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er hovedsageligt i dagtimerne, men der kan opstå behov for en forskudt vagt.

Tiltrædelse pr. 1. december 2024 eller efter aftale.

Der vil sandsynligvis være tvungen ferie i uge 29 og 30.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapeuter.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten.

Interesseret?
Så søg stillingen via linket her på siden. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning.

Ansøgningsfrist d. 16. oktober 2024.

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anne Carlsen på 23830529.

Vi glæder os til at høre om din motivation for at arbejde med dobbeltdiagnosespecialet og inviterer løbende til samtaler.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Sct. Hans på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 16 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2660904//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.