Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejersker! – Kunne du tænke dig en hverdag med temposkift og hvor du lærer alle sider af psykiatrien at kende?

Region Hovedstaden



”Det, som jeg kan lide ved psykiatrien er, at ikke to dage er ens. Især i modtagelsen, hvor vi ser alt, og man får på den måde en bred viden om psykiatri. Det er sjovt at gå på arbejde, fordi der er god stemning og fordi jeg føler at jeg gør en forskel”

- siger din kommende kollega

Velkommen indenfor hos Akutmodtagelsen

Du vil blive tilknyttet vores døgnåbne skadestue og det åbne akutmodtageafsnit med korte afklarende forløb.

Det spændende her er, at du møder alle typer af patienter, alle diagnoser og vi samarbejder dermed med alle afsnit på Psykiatrisk Center Amager. Hos os kommer du til at arbejde med både psykiatrisk og somatisk sygepleje.

I Akutmodtagelsen har vi desuden Akutteamet, der er en udkørende funktion, som laver korte afklarende forløb i patientens hjem. Du får dermed rig mulighed for at udvikle dig fagligt og afprøve forskellige dele af sygeplejefaget.

Dine arbejdsopgaver

Patientforløbene er altid korte, og du kommer til at møde patienter med meget forskellige behov. Opgaverne løser du i samarbejde med dit tværfaglige team, som du altid kan sparre med om behandlingen.

Din rolle bliver delt mellem skadestuen og sengeafsnittet. Dit arbejde kan være fra afrusning og udredning til akut psykiatrisk hjælp og ro for patienterne.

Nogle af dine konkrete arbejdsopgaver bliver:

  • at tale med patienter om fx, hvilke beroligende metoder, der fungerer bedst ved angst eller behandling af opblomstring af psykotiske symptomer.
  • at sparre med dine kollegaer om kognitive tiltag for patienten i forbindelse med, at du skal udarbejde kriseplaner og ugeskemaer.
  • at samarbejde med patientens netværk, både private og i eksempelvis kommunen.
  • at håndtere somatiske problemstillinger.
  • at bidrage til at løfte afsnittets faste opgaver.

Vores forventninger til dig
Du er uddannet sygeplejerske med psykiatrisk og/eller somatisk erfaring. Du har lyst til at lære og har gåpåmod. Du er dygtig til at holde overblik, og kan lide at dagene ikke er ens.

Derudover ønsker vi at du:

  • Gode samarbejdsevner, da du skal arbejde i et tværfagligt team
  • Er i stand til at sætte patienten og deres pårørende i centrum
  • Kan deltage aktivt i implementeringen af nye tiltag.

… og til sidst lidt mere, vi gerne vil prale af

    • Her får du altid oplæring i psykopatologi, grundlæggende psykiatrisk sygepleje, konflikthåndteringskursus, Safewards-kursus samt uddannelse i kognitiv miljøterapi. Kommer du til at brænde for arbejdet i akutmodtagelsen, vil der på sigt også være mulighed for videreuddannelse til akutsygeplejerske.
    • Vi er dygtige til at finde den bedste hjælp til patienterne – hurtigt. Og vi arbejder løbende med at blive endnu bedre! Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde den enkelte patient lige netop det, der hjælper dem bedst i øjeblikket, og at sikre et godt og effektivt videre forløb i psykiatrien.
    • Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø. Vi hjælper altid hinanden, og prioriterer sparring højt. Det er desuden meget vigtigt for os at være en åben skadestue, hvor det er let tilgængeligt at komme til os.

    Løn og vilkår
    Stillingen er en fuldtidsstilling. Tiltrædelse pr. 1 december eller efter aftale.

    Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

    Vil du vide mere?
    Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Miriam Weiss på 51 56 13 28 eller [email protected]. Vi byder meget gerne på en kop kaffe eller en rundvisning.

    Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på www.psykiatri-regionh.dk/job-i-psykiatrien.

    Er vi dine nye kollegaer?
    Så send din ansøgning, CV og uddannelsespapirer via linket senest d. 17. oktober 2024
    Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.

    Afdeling:
    Kristineberg 3, København Ø

    Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

    Ansøgningsfrist: 17 Oct 2024

    Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

    læs opslaget hos Region Hovedstaden



    gem
    husk frist
    print
    send til mig
    Ansøgningsfrist d. 17.10.2024
    Geografiske områder

    Jobsøgerinteresse

    Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



    Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

    Ansøg
    Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
    Få opslag som dette inden alle andre


    Region Hovedstaden

    Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

    Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

    Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
    Vi ansætter jævnligt praktikanter

    Mere info om virksomheden

    Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


    https://jobbank.dk/job/2660928//
    Karriereprofil i Jobbanken
    Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.