Få opslag som dette inden alle andre

Kan du flyve og samtidig have begge ben på jorden som pædagogisk leder?

Aarhus Kommune



Børnehuset Himmelblå i Beder søger en pædagogisk leder, der sammen med os vægter og praktiserer det faglige og sociale fællesskab i huset. Vores kerneopgave er at sikre, at alle børn i Himmelblå får en tryg og udviklende tid hos os.
Du bliver pædagogisk leder i et skønt hus med 64 børn fordelt i vores vuggestue og børnehave. Vi er cirka 13 voksne med en god variation af kompetencer, erfaring og tid på bagen i Himmelblå.
Vi har ’højt til loftet’ med et godt mix af planlagte aktiviteter og traditioner samt plads til børnenes og de voksnes spontane ideer og skøre indslag. Udelivet dyrkes i stor stil, og snart opgraderes vores legeplads – verdens bedste – med mange gode tiltag.
I personalegruppen er kommunikation vores gødning til et sundt og frodigt lærings- og arbejdsmiljø – vi taler, smiler og langer en munter bemærkning ’over disken’. Kom endelig på besøg og fornem, om der er noget om snakken.

Jobbet og dig

Din opgave er at stå i spidsen for den pædagogiske ledelse i Himmelblå. Sammen med personalet skal du sikre, at kerneopgaven med børnene er omdrejningspunktet for alt, hvad vi foretager os: Børnene skal trives og udvikles via trygge, stærke og synlige ’Læringsmiljøer for alle børn’ – med tryk på alle børn. I Beder-Malling Dagtilbud – og dermed også i Børnehuset Himmelblå – arbejder vi ud fra vores egen model ’Læringsmiljøer for alle børn’, hvor der er og skal være plads til alle børn, som vi altid møder med en anerkendende tilgang.

Synlig og tydelig leder
For at fastholde den stærke vi-kultur, som vi har i Himmelblå, ser vi gerne at du:

  • fortsætter den tydelige fælles retning, hvor du træffer de nødvendige beslutninger. Dette på baggrund af en synlig tilstedeværelse. Derudover ved at have en nysgerrig og involverende tilgang til ledelse gennem tydelig kommunikation på alle niveauer - fra børn og forældre over medarbejdere og ind i ledelsesteamet.
  • lægger kræfter – med respekt for det etablerede - i det, der allerede er opbygget, herunder den nye struktur i vuggestuen med stueopdeling. I denne proces vægter og understøtter du de nye tiltag via samarbejde, faglighed og sparring.
  • skaber dialog og sikrer et højt informationsniveau samt har mod til at prøve nye ting af sammen med personalet. Alt dette samtidig med at du sikrer en tæt sammenhæng og kobling ind i Børnehuset Himmelblå og ud i det store fællesskab i dagtilbuddet via dagtilbuddets børnesyn, som bygger på Lene Iversholt ’Et inkluderende grundsyn’ og Louise Klinges ’Relationskompetencer’.
  • kan prioritere og få følgeskab ved at være autentisk, troværdig og pålidelig, alt imens du bidrager med din faglighed og understøttelse via sparring i forhold til opgaveløsningen med afsæt i medarbejderens individuelle kompetencer samt dagtilbuddets værdigrundlag.
  • brænder for at lære børn, forældre og medarbejdere at kende, både som pædagogisk leder og deltagende i husets praksis. Via dialog fortsætter du også det gode samarbejde, der altid har været – og er – mellem Børnehuset Himmelblå og forældregruppen. Dette inddragende samarbejde er både i dagligdagen og gennem et stærkt samarbejde med forældrerådet. Denne tætte kontakt ved vi, er en forudsætning for det bedste børneliv.

Stabil drift skaber tryghed og godt arbejdsmiljø
Vi håber, at du mestrer – eller er klar på at lære – de administrative opgaver, som er en del af dette lederjob. Når du sikrer stabil drift gennem fx planlægning, økonomi og vedligeholdelse, så oplever personalet tryghed og ro til at løse kerneopgaven med børnene.

Du bliver understøttet af et onboardingprogram – som tager afsæt i dit ståsted – hvor du får tildelt en mentor fra lederteamet. Du bliver derudover understøttet på alle niveauer af det administrative fællesskab, de byggetekniske fællesskaber samt dagtilbuddet kommunikationsmedarbejder. Derudover får du et tæt samarbejde med dagtilbuddets øvrige pædagogiske ledere og inklusionsvejleder samt tæt sparring med dagtilbudslederen.

Beder-Malling Dagtilbud og lederteamet

I Beder-Malling Dagtilbud arbejder vi ud fra ’Den styrkede pædagogiske læreplan’, principperne i ’Stærkere læringsfælleskaber’, dagtilbuddets egen model for ’Læringsmiljøer for alle børn’ samt dagtilbuddets vision og børnehusenes egen DNA.
Til foråret går det samlede dagtilbud i gang med en praksisnær kompetenceudvikling under navnet ’Dagtilbud for alle’. I kompetenceudviklingen øver ledere og medarbejdere sig i at udvikle de pædagogiske læringsmiljøer og anvende specialpædagogiske principper i hverdagen til gavn for alle børn i fællesskabet.

Som pædagogisk leder i Beder-Malling Dagtilbud er du garant for, at vores pædagogiske ambitioner manifesterer sig og gør en positiv forskel for børnene. Du bliver en del af et lederteam, hvor vi er optaget af at skabe et fælles vi. Vi arbejder med ’frisættende ledelse’ og en høj grad af medarbejderinddragelse.

Med dette afsæt samarbejder vi om udviklingen af de strategiske indsatser i dagtilbuddet, og vi står altid til rådighed for hinanden med hjælp og sparring. Vi er et lederteam, der til stadighed evaluerer vores egen praksis, for at arbejde målrettet med vores egen udvikling, hvor efterårets indsats er ’psykologisk tryghed’. Ud over dette vil du indgå i sparringsgrupper med de øvrige pædagogiske ledere i dagtilbuddet.

Når alt dette er sagt, er det vigtigt at tilføje, at nytænkning forudsætter frihedsgrader og faglighed. Derfor er der en høj grad af frihed til, at dine kompetencer og ressourcer slippes fri, så du – sammen med medarbejderne – kan sætte dit eget præg på, hvordan en institution skal drives.

Mere om os

Du er meget velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Keld Birkø, hvis du har opfølgende spørgsmål til stillingen: 51 57 67 06.

Ønsker du at besøge Himmelblå, så ring til børnehaven og spørg efter Maiken: 24 59 26 61.

Du kan også hente mere viden her:
Børnehuset Himmelblå: Børnehuset Himmelblå (aarhus.dk)
Beder-Malling dagtilbud: Beder-Malling dagtilbud (aarhus.dk)
Dagtilbud: Det Vi Gør (aarhus.dk)
Børn og Ungepolitikken: Børne- og ungepolitik (aarhus.dk)
Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber (aarhus.dk)
Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber (aarhus.dk)
Ledelse: Ledelse (aarhus.dk)
Leder- og medarbejderroller: https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
Et inkluderende grundsyn i praksis: https://youtu.be/rWDuk4azViU

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den forhandlingsberettigede faglige organisation. Årsløn er ca. 478.900 kr. ekskl. pension. Herudover er der jf. lokallønsaftalen kvalifikationstillæg for specifikke uddannelser.

Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du er ansat uden højeste arbejdstid.

Vi håber, du kan tiltræde stillingen den 1. december 2024.

Ugentligt timetal: Fuldtid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Keld Birkø på telefon+4551576706.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 20-10-2024

Den 21. oktober 2024 udvælger vi de kandidater, vi inviterer til samtale.
Første samtalerunde afholdes den 22. oktober i tidsrummet 14:45 – 18:00. Der vil blive brugt færdighedstest og personlighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Test, testinterview og referencer vil foregå den 24. og 25.oktober.
Anden samtalerunde afholdes den 29. oktober 2024 i tidsrummet 14:45 – 16:30.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Børnehuset Himmelblå.

Ansøgningsfrist: 20 October 2024

Placering: Byagervej 96, 8330, Beder, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2661463//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.