Få opslag som dette inden alle andre

DII Studsen – Skæring-Sølyst Dagtilbud søger en 30-timers rotationsvikar

Aarhus Kommune



Vores dygtige medhjælper er i gang med uddannelse, og i mellemtiden mangler vi en værdifuld arvtager.
Derfor søger vi med lys og lygte efter en rotationsvikar.
Hvis du går ledig og har et stort ønske om at arbejde med børnehavebørn, så er det måske dig vi står og mangler?

Vi har brug for en medarbejder 30 t. i et rotationsvikariat fra 1. november 2024. og frem til 30. april 2025. Der kan muligvis aftales praktik i forbindelse med opstart.
Du vil få rig mulighed for at afprøve om det bliver dit nye kald, at arbejde indenfor daginstitutionsområdet.
Hvis du har erfaring med området, er du også meget velkommen til at søge.

Om institutionen
Vi er beliggende i et naturskønt område og består af to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper.
Vi er 13 fastansatte medarbejdere, og vi er hver især tilknyttet forskellige grupper, men lægger meget vægt på fleksibilitet på tværs og den enkeltes bidrag til den fælles opgaveløsning.

Vi er en god blanding af kollegaer i forhold til erfaring, uddannelsesniveau og alder, og har fokus på kvaliteten i den fælles løsning af kerneopgaven omkring børnenes udvikling og trivsel.

Om opgaven
Du vil primært blive tilknyttet vores en børnehave, som består af 3 grupper, og flere fantastiske kollegaer, som du vil skulle arbejde tæt sammen med.
Dine arbejdsopgaver vil være meget alsidige.
Det vigtigste er, at du har lyst til at være sammen med og omgås andre mennesker med smil og en positiv tilgang til de opgaver du vil møde.

Vores forventninger til dig vil være:

  • Skabe en tryg, tillidsfuld og nærværende relation til børnene
  • Være nysgerrig og deltagende i børnenes aktiviteter og leg
  • Skabe et overblik over gruppen og det enkelte barn, så du kan bidrage med at understøtte det enkelte barn, børnefællesskaber og hele børnegruppen
  • At du er medskabende på gode rammer, med nærvær, engagement, forudsigelighed, tryghed, tillid og respekt for børn, forældre og kollegaer
  • Udvise mødestabilitet, fleksibilitet, ansvar og selvstændighed i forhold til opgaven og huset som helhed
  • At du udviser glæde, engagement og lyst til dit arbejde og er imødekommende

Hvorfor os:
Vi er en personalegruppe der vægter faglighed, engagement og udvikling højt, både for den enkelte og for hele personalegruppen.
Humor og trivsel er en vigtig del af det kollegiale arbejdsmiljø, samtidig med at vi fastholder vores fokus på børnenes læring og trivsel gennem arbejdet med kerneopgaven.

Vi vægter en anerkendende og inkluderende tilgang med plads til forskelligheder, samt at vi lærer af vores fejl og i fællesskab ved at være åbne og ærlige i samarbejdet.
Du vil blive tilknyttet en kollega, som vil være mentor for dig og afholde kontinuerlige feedback samtaler med dig, så du kan udvikle dig i forbindelse med dit vikariat.

Vi er i maj 2024 kommet tilbage til vores ”Hood”, som er i Studstrup. Vi er flyttet ind i en nybygget børnehaveafdeling.
Det er en kæmpe fordel at være mobil på egen cykel el. bil, alternativt kører linje 17 ad Marguerit-ruten til døren.

Er du nysgerrig og har lyst til at besøge os inde du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Laila Nielsen, 41857047 for at aftale besøg.
Ansøgningsfrist er onsdag d. 23. oktober, men søg gerne med det samme, da vi løbende indkalder til samtale.

Antal timer/uge: 30

Adresse: Studstrupvej 11A, Studstrup, 8541 Skødstrup

Kontaktperson: Laila Nielsen

Tlf. nr.: 41857047

Mail: [email protected]

Fakta om jobrotation:
For at være berettiget til et jobrotationsvikariat, skal du modtage enten dagpenge eller kontanthjælp og have modtaget det i minimum 26 uger.
Jobrotation er en ordning, hvor en virksomhed får støtte til at ansætte en vikar mens dets eget personale er på efteruddannelse. I en jobrotationsansættelse bliver en eller flere vikarer ansat i en fastsat periode. Når du er ansat som vikar, får du udbetalt overenskomstmæssig løn. Perioden med ansættelse i vikarjobbet forbruger ikke af dagpengeperioden, men forbruger af referenceperioden. Dagpengeperioden er den periode, hvor du kan modtage dagpenge. Det kan du i 2 år. De 2 år kan spredes ud over 3 år – det kalder vi referenceperioden.

Har du mulighed for at søge om supplerende dagpenge i forbindelse med din rotationsansættelse, skal du kontakte din a-kasse for at få rådgivning derom. Du skal dog være opmærksom på, at du i så fald forbruger af din dagpengeret.

Vi vil anbefale dig at du kontakter din a-kasse for at undersøge, dels hvor lang tid du har ret til at modtage dagpenge, dels hvor lang din referenceperiode er.

Modtager du kontanthjælp, vil perioden ikke betyde, at du kan blive dagpengeberettiget. Vi vil anbefale, at du kontakter din sagsbehandler for at undersøge, hvad en rotationsansættelse betyder for din kontanthjælp.

Kontakt: Jobcenter Aarhus
Ingrid Roed Lone Egeberg

E: [email protected] E: [email protected]

T: 8713 4000 T: 4185 4539

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: 30

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 23. oktober 2024

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Studsen

Ansøgningsfrist: 23 October 2024

Placering: Studstrupvej 11a, 8541, Skødstrup, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2661468//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.